bioteknologi

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
bioteknologi af Mind Map: bioteknologi

1. ved at brygge øl oplevede mand at mikroorganismer kunne nogte med øl

1.1. Enzymerne produceres i cellernes proteinsyntese, og koden for enzymet ligger i generne.

1.2. Gær er en betegnelse for en stor gruppe svampe, som hovedsageligt er encellede.

1.3. i en pakke gær er der over en million encellede organismer

1.4. 1.-generationsbioethanol produceres af stivelses- og sukkerholdige råvarer.

1.5. Teknologien til fremstilling af 2.-generationsbioethanol er dog ikke udviklet til kommerciel brug endnu

2. Ost

2.1. Når mejeriet producerer ost, bruges mælk som udgangspunkt.

2.1.1. Afhængig af hvilken ost man vil have, kan mælken enten være fra køer, får eller geder.

2.2. Ymer, tykmælk og yoghurt er nogle af de produkter, som fremstilles ved brug af bioteknologi.

2.3. Når man laver yoghurt, starter man med en kraftig pasteurisering af mælken til næsten 100 °C.

2.4. når man producer yougurt kaldes processen mælkesyregæring,

2.5. De bakterier, man anvender til de fleste surmælksprodukter, er fx Lactobacillus bulgaricus, Streptococcus termophilus, Lactobacillus acidophilus eller Lactobacillus bifidus.

3. De uønskede bakterier

3.1. Pasteur fik den idé at varme øllet op. Det slog de uønskede mikroorganismer ihjel. Øllet blev ikke dårligt, og det kunne holde sig i lang tid.

3.2. Pasteurisering er en kortvarig opvarmning af et produkt til mellem 72 og 90 grader for at slå uønskede mikroorganismer ihjel.

3.3. der kan komme uønsket barekterier i alt slagt mad, og det er ikke så lækert

3.4. I fx mælk og æg kan bakterierne fjernes ved pasteurisering.

3.5. Opvarmer man blandingen for meget, kan man risikere at ødelægge deres strukturer og virkemåde.

4. Homogenisering

4.1. Homogenisering er en mekanisk proces og har derfor ikke noget at gøre med bioteknologi.

4.2. Mælken indeholder en del mælkefedt.

4.3. Når mælken ikke er homogeniseret og står stille i køleskabet, vil mælkefedtet (i form af fedtkugler) stige op til overfladen. Det fordeles igen ved at ryste mælken.

4.4. I gamle dage stillede husmoderen mælken i et stort fad natten over.

4.5. og så næste ag var de største fedtperler kommet til overfladen

4.6. Fløden blev brugt til kaffefløde, flødeskum, madlavning, og hvis man syrnede den med fx lidt kærnemælk, kunne man lave smør af fløden.

5. Ølbrygning

5.1. Når man brygger øl, skal man bruge vand, malt, humle og gær.

5.2. Den type gærsvampe, man bruger til ølbrygning, kaldes Saccharomyces cerevisiae

5.3. Når gæren tilsættes blandingen af malt, urt og humle, går gærsvampene straks i gang med at nedbryde maltsukkeret til ethanol (alkohol) og carbondioxid CO2

6. Enzymer

6.1. Enzymer findes i alle organismer i naturen

6.2. Enzymer kan fungere som katalysatorer

6.3. I plante- og dyrecellernes forbrændingsproces dannes der hydrogenperoxid H2O2.

6.4. der er et giftstof fra cellen, der skal hurtigt væk. Der hedder katalase.

6.5. Katalase findes bl.a. i store mængder i pattedyrs lever

6.6. Når du vasker dit tøj hjælper Enzymer med det.

6.7. Enzymer findes normalt i vaskepulver, som man vasker tøj med.

6.8. Man kan også bruge Enzymer til juice. Enzymer hjælper med at presse mere juice ude af frugten

7. Gensplejsning

7.1. Bakterier har ingen cellekerne,

7.2. DNA hos bakterier findes som både kromosomer og plasmider.

7.3. De gener, der koder for en bestemt egenskab, indsættes i en anden organisme – fx en bakterie.

7.4. Direkte gensplejsning: Ved direkte gensplejsning sendes DNA-molekyler direkte ind i plantens celler.

7.5. Indirekte gensplejsning: Ved inddirekte gensplejsning bruges en mikroorganisme, der har fået indsat det ønskede gen i et plasmid.

7.6. Transgene organismer er genmodificerede organismer, der ved gensplejsning har fået tilført et eller flere gener fra andre arter.

8. Copy, paste, delete

8.1. Kloning er i princippet ikke en ny og banebrydende biologisk teknik. Den har fungeret i mange år, dog uden vi har kaldt den kloning.

8.2. En stamcelle er en celle, der kan udvikle sig til alle typer af celler. De kaldes pluripotente celler.

9. Landbrug

9.1. Mange landmænd bruger mange sprøjte gifter på deres mark og det kan ødelægge vandmilijøet under jorderen, men det kan også påvirke hvordan dyrende får det

9.2. man kan anskaffe sig en sensorer som kan hjælpe med at forudse om ens maskine er ved at gå i stykker istedet at den går i stykker mens man er igang med at høste