1. Grunden til at kostpyramiden har ændret sig så meget er fordi man har fundet ud af at det ikke er fedt man primært tager på af, men kulhydrater (dvs at man tager mest på af at spise brød, pasta, ris osv.)
2. 50-60 % af det daglige energiindtag skal helst komme fra kulhydrater.
3. den såkaldte kostpyramide har ændret sig meget de seneste 40 år. (se forskellen på billederne under kap 6)
3.1. Grunden til at kostpyramiden har ændret sig så meget er fordi man har fundet ud af at det ikke er fedt man primært tager på af, men kulhydrater (dvs at man tager mest på af at spise brød, pasta, ris osv.)
3.2. Tidligere (1970-80) var kostpyramiden lavet således at man skulle spise mest kulhydrat, næstmest grønt og mindst kød og fisk.
4. Energiindtag
4.1. 50-60 % af det daglige energiindtag skal helst komme fra kulhydrater.
4.2. 20-20 % skal komme fra proteiner.
4.3. 25-35 % skal komme fra fedt.
5. Sult
5.1. Når du bliver sulten reagerer vores krop med en knurren i maven.
5.2. Det gør den fordi man indtager nogle specielle stoffer igennem mad.
5.3. Sult er en biologisk ting vi har i kroppen, som vi nødvændigvis ikke selv kan styre.
6. Din hjerne ift. sult
6.1. Det er hjernen der bestemmer hvornår kroppen føler sig mæt eller sulten
6.2. Hjernen har to madcentre. Et mæthedscenter og et sultcenter.
7. Ghrelin
7.1. Ghrelin er det homon der fortæller din hjerne når du er sulten, hormonet frigives til blod fra mavesækken, og så kan man føle sult.
7.2. Når du så spiser udspiles mavesækken, og produktionen af ghrelin falder. Når du spiser frigives der appetitregulerende hormoner fra mavetarmkanalen og bugspytskirtlen. Hormonerne kommer frem til hjernen ved hjælp af blod. Dog kan de også komme igennem nerver.
7.3. Fordi du lige har spist er blodsukkerniveauet nu højt. Du er derfor også begyndt at nedbryde madet. Det mad som du ikke forbrænder, bliver opbevares som fedt og som glykogen i leveren. Hormonet der hedder leptin, er det hormon, som fortæller din hjerne, at nu er du mæt.
8. Hvad er sundt?
8.1. Ting som kroppen kan fordøje uden det afgiver usunde affaldsstoffer
8.2. En god varition af kost
8.3. madpyramiden
9. Forslag, morgenmad + tage med til dagen vi skal have terminsprøver
10. En time inden en fodbold-kamp vil jeg spise:
11. FEDT - FIlm
11.1. 9/10 af dem der taber sig, tager den tabte vægt på igen, de følgende 5 år.
12. Du bliver hvad du spiser
12.1. Energiindtag
12.1.1. 50-60 % af det daglige energiindtag skal helst komme fra kulhydrater.
12.1.2. 20-20 % skal komme fra proteiner.
12.1.3. 25-35 % skal komme fra fedt.
12.2. Kostpyramiden
12.2.1. den såkaldte kostpyramide har ændret sig meget de seneste 40 år. (se forskellen på billederne under kap 6)
12.2.1.1. Grunden til at kostpyramiden har ændret sig så meget er fordi man har fundet ud af at det ikke er fedt man primært tager på af, men kulhydrater (dvs at man tager mest på af at spise brød, pasta, ris osv.)
12.2.1.2. Tidligere (1970-80) var kostpyramiden lavet således at man skulle spise mest kulhydrat, næstmest grønt og mindst kød og fisk.
13. Kostpyramiden
13.1. den såkaldte kostpyramide har ændret sig meget de seneste 40 år. (se forskellen på billederne under kap 6)
13.1.1. Grunden til at kostpyramiden har ændret sig så meget er fordi man har fundet ud af at det ikke er fedt man primært tager på af, men kulhydrater (dvs at man tager mest på af at spise brød, pasta, ris osv.)
13.1.2. Tidligere (1970-80) var kostpyramiden lavet således at man skulle spise mest kulhydrat, næstmest grønt og mindst kød og fisk.
14. 25-35 % skal komme fra fedt.
15. 20-20 % skal komme fra proteiner.
16. Tidligere (1970-80) var kostpyramiden lavet således at man skulle spise mest kulhydrat, næstmest grønt og mindst kød og fisk.
17. Salt
17.1. Når du spiser almindeligt køkkensalt, får du de to grundstoffer natrium (Na) og chlorid (Cl), som salt består af.
17.2. Når man lige har dyrket sport eller andet fysisk hårdt, hvor du har svedt salt ud af kroppen føltes det dejligt at få salt i kroppen. Din krop er nemlig i gang med at genoprette elektrolytbalancen.
18. Berigede fødevarer
18.1. Berigede fødevarer er tilsat vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer. Jod er et godt eksempel på berigede fødevarer
18.1.1. Jod:
18.1.1.1. Jod er en ting der gør at skjoldbruskkirtlen kan producere de to vigtige hormoner, som hjælper med at regulere kroppens stofskifte.
18.1.1.2. Hvis kroppen mangler jod, begynder skjoldbruskirtlen at vokse og lave knuder, den sygdom hedder struma.
18.1.1.3. Jod er blevet påbudt med lov at det SKAL være i salt (i dk)
18.1.1.4. Grunden til at jod er i salt er fordi vi skal have jod, og meget nemt kan få det igennem salten.
18.1.1.5. Efter at jod blev tilføjet til jod er tilfældene af struma faldet. Så derfor har sundshedsstyrrelsens lov haft god gavning på det tidligere problem.
18.2. I danmark er det fødevarestyrrelsen der holder styr på berigede fødevarer og madprodukter.
18.3. Hvis en fødevare er beriget, skal det altid stå på varedeklarationen, og der skal også stå hvad den er beriget med.
19. Probiotika
19.1. Probiotika er fødevarer, som indeholder levende organismer. Det er godt og gavnende for især mave og tarm hvis man indtager det i rette mængde.
19.2. Der er bakterier i probiotika, der fjerner og, eller mindsker de mindre gode bakterier i dine tarme. De har også en direkte effekt på din sundhed, og de kan styrke dit immunforsvar, modvirke forhøjet blodtryk, afhjælpe laktoseintolerans og bekæmpe nogle slags kræftformer i tarmen.
20. Præbiotika
20.1. Præbiotika er dele af fødevarer, som stimulerer gavnlige bakterier i maven og tarmen.
20.2. Det har vist sig, at flere kulhydrater er gode præbiotika, som kun fremmer de gode tarmbakterier. Det er typisk de komplicerede kulhydrater, kostfibrene. De findes i stor mængde i bl.a. pastinak, broccoli og avocado, men også i fx solbær og nødder.
21. Tilsætningsstoffer
21.1. Tilsætningsstoffer er noget som giver maden en bestemt smag, konsistens eller kulør.
21.2. Et tilsætningsstof skal være godkendt af sunhedsstyrrelsen før det må bruges
21.3. Man bruger det der hedder "e-numre" for at holde styr på hvilke tilsætningsstoffer der er hvad.
22. Funktionelle fødevarer
22.1. Nogle mælkeprodukter indeholder 50 % mere protein end almindelig mælk. De er tiltænkt forbrugere, der har et aktivt liv, og som dyrker motion og gerne vil vedligeholde musklerne. Det er det der kaldes funktionelle fødevarer.
23. Bioteknologiens mikroorganismer
23.1. Svampe og bakterier
23.1.1. Princippet om at få en organisme til at producere bestemte stoffer udnyttes i dag inden for mange andre industrier. Fx kan man bruge bakterier til at fremstille citronsyre, bestanddele til plastfremstilling, antibiotika eller enzymer.
23.1.2. Med ølbrygning oplevede man begyndelsen på, hvad man kan udnytte mikroorganismer til, og idéen om at få dem til at lave andet end blot alkohol var starten på den moderne bioteknologi.
23.1.3. Man gensplejser mikroorganismer, typisk bakterier eller gærsvampe, for at få dem til at fremstille et bestemt stof, ofte et enzym, som vi kan bruge til fx medicin, juicefremstilling eller plastproduktion. Enzymer er proteiner med specifikke egenskaber – hvert enzym har sin egen særlige egenskab.
23.1.3.1. Et enzym er nogle proteiner med specifikke ting de kan. Hvert enzym har sin egen særlige egenskab.