1. sulten
1.1. sultcenter
1.1.1. fortæller dig hvornår du er sulten
1.1.2. sult er noget der opstår af lavt blodsukker, eller et hormon af tom mavesæk.
1.1.3. sultcenteret er oppe i hjernen.
1.1.4. Ghrelin
1.1.4.1. ghrelin er et hormon der fortæller sultcenteret du er sulten og du skal indtage føde.
1.2. appetit
1.2.1. bugspytkirtlen
1.2.1.1. bugspytkirtlen gør du får en appetit, appetiten gør du har en følelse om hvad du har lyst til at spise og hvornår
1.3. insulin
1.3.1. når du lige har spist, stiger dit blodsukker. insulinen er et hormon der bliver ført ud i kroppen af bugspytkirtlen. det sørger for den resterende glukose bliver deponeret i leveren og musklerne i form af glykogen.
2. mæthed
2.1. mæthedscenter
2.1.1. fortæller hvornår du er mæt
2.1.2. Fornemmelsen af at være mæt opstår i en hel kaskade af processer i din krop. Der er både nerveimpulser og kemiske stoffer som fx hormoner involveret.
2.1.3. mæthedscenteret er oppe i hjernen
2.1.4. leptin
2.1.4.1. Leptin er et hormon, der udskilles fra fedtvævet. Hormonet øger din fornemmelse af at være mæt.
3. Kulhydrater
3.1. Kulhydrater er en vigtig energikilde
3.1.1. kulhydrater består af tre grundstoffer: Carbon (C), Hydrogen (H) og Oxygen (O). alle bygget af den samme byggeklods.
3.1.2. der er en ring af carbonatomer hvori der sidder et oxygenatom.
3.2. opdelt i tre grupper
3.2.1. Monosakkarider
3.2.1.1. består kun af en enkel ringformet molekyle fx. glukose
3.2.2. Disakkarider
3.2.2.1. består af to monosakkarider, der er bundet sammen
3.2.3. polysakkarider
3.2.3.1. Består ar lange kæder monosakkarider, der er bundet sammen.
4. Proteiner
4.1. Aminosyrer
4.1.1. Byggeklodserne i proteiner hedder Aminosyrer, som består af grundstofferne: Carbon (C), Hydrogen (H), Nitrogen (N), Svovl (S) og Oxygen (O).
4.1.2. planter danner selv aminosyrer, som de skal bruge
4.1.3. Mennesker kan kun danne 12 ud af de 20 vi skal bruge. det resterende 8 indtager vi igennem maden.
4.1.4. Et protein med flere end 10 aminosyrer kaldes et polypeptid. Er der færre end ti aminosyrer, kaldes det et oligopeptid.
4.1.5. Aminosyrer har nemlig forskellige egenskaber. Nogle er positivt ladet, nogle negativt ladet, og andre igen er neutrale. Derfor har hvert protein sin helt egen unikke form.
4.2. pH værdi og temp.
4.2.1. Proteiner er afhængige af pH. Hvis pH ændres, ændres aminosyrernes ladninger også. Det kan give proteinet en forkert form.
4.2.2. Proteiner er afhængige af pH. Hvis pH ændres, ændres aminosyrernes ladninger også. Det kan give proteinet en forkert form.
4.2.2.1. Det afgøre om den er korrekt eller ikke fungerer korrekt
5. Fedstoffer
5.1. Fedtstoffer består af grundstofferne carbon (C), oxygen (O) og hydrogen (H).
5.1.1. De samme grundstoffer kulhydrat er opbygget af.
5.2. energi
5.2.1. Hvis vi skulle gemme energi i kroppen som kulhydrater, ligesom planterne gør, ville vi blive helt uformelige og tunge. Derfor er det smart at gemme energien som fedt, da det fylder mindre.
6. Næringsstoffer
7. energiindtag
7.1. det daglige
7.1.1. 50-60 % af det daglige energiindtag skal helst komme fra kulhydrater, og det er bedst, hvis langt størstedelen af dem kommer fra fx groft brød, frugt og grønt. Det er ikke sundt, hvis de kommer fra rent sukker.
7.1.2. 20% af dit indtag skal være proteiner. f.eks. bønner, nødder fisk eller kød
7.1.3. og de sidste 25%-35% skal komme fra fedt
8. spis salt til...
8.1. når du spiser køkkensalt får du to grundstoffer: chlorid (Cl) og natrium (Na). de er meget vigtige. De indgår i utallige processer i din krop, fx i saltsyren i din mavesæk.
8.2. elektrolybalancen/saltbalancen
8.2.1. man har brug for salt til elektrolytbalancen ellers kan musklerne ikke trække sig sammen.
8.2.2. når du hr været ude og dyrke motion kan man mærke man bliver tørstig eller får lyst til salt. du får brug for vand fordi du udleder det med sved.
8.3. Berigede fødevarer er tilsat vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer. Et meget almindeligt eksempel på en beriget fødevare er salt, som er tilsat jod.
8.4. Probiotika
8.4.1. Probiotika er fødevarer, som indeholder levende organismer, som i rette mængder har en sundhedsfremmende virkning. Fx har mælkesyrebakterier en gavnlig virkning i mave og tarm.
9. Bioteknologi
9.1. hvad er bioteknologi?
9.1.1. Bioteknologi kan deles op i flere forskellige områder:
9.1.2. Traditionel bioteknologi (fx bagning, ølbrygning og gæring)
9.1.3. Genteknologi (gensplejsning af mikroorganismer, planter og dyr, enzymproduktion og medicin)
9.1.4. Diagnoser (fx fostervandsanalyser, screening for sygdomsgener)
9.1.5. Forplantning (fx kunstig befrugtning og kloning).
10. mikroorganismer
10.1. Princippet om at få en organisme til at producere bestemte stoffer udnyttes i dag inden for mange andre industrier. Fx kan man bruge bakterier til at fremstille citronsyre, bestanddele til plastfremstilling, antibiotika eller enzymer.
10.2. enzymer
10.2.1. Enzymer er proteiner med specifikke egenskaber
10.3. gærsvampe
10.3.1. Kan det virkelig passe, at alkohol kan få bilen til at køre? Ja – det kan det, fordi der er bundet en masse energi i alkohol.
10.4. biothanol
10.4.1. Man gærer enten majs, halm eller sukkerroer, der alle har et højt indhold af kulhydrater.
10.4.2. Man kan tilsætte op til 85 % bioethanol til den benzin, bilerne kører på, og dermed få mere miljøvenligt brændstof, men det kræver en anderledes motor end dem, der sidder i almindelige biler i dag.
11. enzymer
11.1. Enzymer kan fungere som katalysatorer og altså få kemiske processer til at forløbe hurtigere, end de ville have gjort uden enzymet. man kan nemt kalde enzymet naturens værktøj.
11.2. Enzymer kan også nedbryde store molekyler i mindre dele, fx kan de spalte fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Eller de kan sammensætte substrater til nye produkter.
12. GMO
12.1. GMO fordele
12.1.1. Mængder af planter og hurtighed af voksning
12.1.2. flere mængder mad og nemmeree
12.1.3. hurtighed i forhold til grødder
12.2. GMO ulemper
12.2.1. unaturlighed
12.2.2. giftigt