1. Når Sulten sætter ind
1.1. trin 1: Hormonet Grelhin bliver frigivet ud til blodet fra mavesækken når den er tom.
1.2. Trin 2: når man spiser udspiles mavesækken og der bliver produceret mindre Grelhin. Imens det sker så bliver der også frigivet nogle appetitregulere hormoner fra mave-tarmkanalen og bugspytkirtlen. Hormonerne bliver ført op til hjernen via blodet. Der sendes dog også beskeder via nervesystemet
1.3. Trin 3: Nu hvor dit blodsukkerniveau er højt og du begynder at nedbryde din mad. Den føde du ikke forbrænder sætter sig både som fedt men også glykogen i leveren. Hormonet Leptin fortæller din hjerne at du er mæt.
2. Kulhydrater
2.1. Monosakkarider
2.1.1. består kun af et enkelt ringformet molekyle som fx glukose
2.2. Disakkarider
2.3. Poulsakkarider
2.3.1. Består af mange monosakkarider der er bundet sammen.
3. Polysakkarider
3.1. stivelse
3.1.1. et et af de vigtige Polysakkarider som er i planteriget typisk som oplagsnæring i planter. Det findes i fx kartofler, korn, ris og mange andre. Stivelsen består af meget store molekyler, der er opbygget af op til 1000 glukosemolekyler.
3.2. Cellulose høre til kostfibre og kan ikke nedbrydes i dine tarme af enzymer
3.3. Glykogen
3.3.1. som findes som depotnæring, som er i levet og muskler, er et andet Polysakkarider, som minder om stivelse.
4. Blodsukker
4.1. Mængden af glukose i blodet
4.2. 4 og 6 før måltiderne og under 20 efter
5. Madens energi
5.1. Respiration
5.2. Bevægelse
5.3. holde varmen
6. Glykæmisk indeks
6.1. Lav = Under 56
6.2. Mellem = 56-69
6.3. Høj = 70+
7. Protein
7.1. Aminosyrer
7.1.1. byggeklodser for protein
7.1.1.1. bruger ca. 100 og 600
7.1.2. Polypeptid
7.1.2.1. Mere end 10 Aminosyrer
7.1.3. Nitrogen (N)
7.1.4. Carbon (C)
7.1.5. Hydrogen (H)
7.1.6. Svovl (S)
7.1.7. Oxygen (O)
7.1.8. oligopeptid.
7.1.8.1. færre end 10 Aminosyrer
7.1.9. Menneske skal også have det
7.1.9.1. 8 mad
7.1.9.2. 12 selv
7.2. Afhængig af
7.2.1. pH-værdi
7.2.1.1. Aminosyrer ændres hvis ph-værdien gør
7.2.2. Temperaturen
7.2.2.1. Hvis temperaturen er for høj ødelægges nogle af bindingerne og proteinet fungere ikke korrekt
8. Fedt
8.1. Tre grupper fedtsyrer
8.1.1. Mættede fedtsyrer
8.1.1.1. Består af to Monosakkarider som er bundet sammen
8.1.1.2. ingen dobbeltebindinger mellem C-atomerne
8.1.2. Enkeltutætmede fedtsyrer
8.1.2.1. En enkelt dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden
8.1.3. Flerumættede fedtsyrer
8.1.3.1. Mere end en dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden
8.2. Omega
8.2.1. ω (omega)
8.2.1.1. Hvor mange dobbelt bindinger der er
8.2.2. omega-3
8.2.3. omega-6
8.2.4. omega-9
8.3. Triglycerider
8.3.1. Med mættede fedtsyre er fast ved stuetemperatur.
8.3.1.1. ingen dobbeltbindinger
8.3.2. Med umættede fedtsyre er det flydende ved stuetemperatur
8.3.2.1. en eller flere dobbeltbindinger
8.4. æbleformet
8.4.1. skadeligt
8.5. pæreformet
8.5.1. Sundt
9. Kolesterol
9.1. VLDL-Kolesterol (very low density lipoprotein)
9.1.1. Det består af triglycerider og kolesterol
9.2. LDL-Kolesterol (low density lipoprotein)
9.2.1. Kan afsættes i blodkarene og kan give forsnævrede karrene og dårlig blodforsyninger til organerne.
9.3. HDL-Kolesterol (high density lipoprotein)
9.3.1. Transporteres tilbage til leveren og sænker derfor kolesterolindholdet i blodet.
10. Stofskifte
10.1. tomgangstofgift
10.2. omsætning af ATP
10.2.1. ATP få vi når vi spiser
10.3. Forhøjets stofskife
10.3.1. ATP hurtigere
10.4. Forlav stofskifte
10.4.1. ATP langsommere
11. Gener
11.1. inaktive
11.1.1. indtil der sker noget som ændringer i kost eller noget andet
11.2. w
11.2.1. w
11.2.1.1. w
11.2.1.1.1. w
12. kostråd
13. Elektrolytbalancen
13.1. Elektrolyter er
13.1.1. Natrium
13.1.2. kalium
13.1.3. calcium
13.1.4. magnesium
13.1.5. chlorid
13.1.6. fosfat
13.1.7. carbonat
13.2. hjælper muskler
14. Præbiotika
14.1. kan ikke nedbrydes i fordøjesesenzymerne
15. Bioteknologi
15.1. Traditionel bioteknologi
15.1.1. eks. bagning, ølbrygning og gæring
15.2. Genteknologi
15.2.1. eks. Gensplejsning af mikroorganismer, planter og dyr, enzymproduktion og medicin
15.3. Diagonser
15.3.1. eks. fostervandSanalyse, screening for sygdomsgener
15.4. Forplantning
15.4.1. eks. kunstig befrugtning og kloning
16. Bakterier
16.1. mælke bakrerier kan vokse ved en lav ph-værdi
17. Enzymer
17.1. er protiner som har hver sin specielle egenskab
17.2. enzymer bliver produceres i cellerne proteinsyntese
17.3. Det kan spalte forskellige molekyler som
17.3.1. fedtstoffer
17.3.2. proteiner
17.3.3. kulhydrater
17.4. kan også sammensætte substrater til nye produkter
17.5. de fungere bedst ved bestemte temperatuer
17.6. Katalase spalter hydrogenperoxid (som er gift)
18. Bioethanol
18.1. 5% i benzin
18.1.1. Det kan gøre benzinen mere miljøvendlig - men det kommer også til at betyde at biler skal have en anden motor.
18.2. 1.-generationsbioethanol
18.2.1. det er sukkerholdig råvare som f.eks.
18.2.1.1. hvede
18.2.1.2. sukkerrør
18.3. 2.-generationsbioethanol
18.3.1. det bliver produceret af halm og organisk affald fra husholdning