1. slaget om england
1.1. England og Frankrig tropper til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Men da Tyskland angreb Luxemborg, Holland, Belgien og Frankrig i maj 1940, blev tropperne i Norge trukket tilbage. Efter
1.1.1. I 1939 havde hitler planlagt operation Seelöwe, det betyder søløve. Seelöwe gik ud på at landsætte tropper i det sydlige England, men det krævede to afgørende ting. Luftvåben & Luftwaffe, skulle have kontrol over luftrummet ved Den Engelske Kanal, og den tyske flåde skulle kontrollere Kanalen. Seelöwe handlede også om en militær invasion af det sydlige England, og den var den tyske hær i fuld gang med at planlægge
1.1.1.1. I sommeren 1940 begyndte det tyske angreb på England. Først skulle luftherredømmet vindes og derefter kanalen. August 1940 bombede fly fra RAF industriområder i Berlin, og det fik Hitler til at skifte mening. Engelske byer skulle udslettes, hvis de engelske angreb på tyske byer ikke stoppede. Det gik så udover London.
1.1.1.1.1. I Tyskland mødtes den militære ledelse for at lægge planer for en landgang d. 27. september eller 8. oktober. Men Luftwaffe havde ikke vundet luftherredømmet over Den Engelske Kanal, og de tyske tropper på vej mod den engelske kyst ville derfor være nemme mål for RAF. Hitler måtte så udskyde det.
2. Pearl harbor
2.1. japanerne sørgede for, at den amerikanske flåde ikke kunne ødelægge deres planer om at angribe britiske og hollandske territorier som fx Hong Kong, Singapore og det amerikansk kontrollerede Filippinerne i det sydøstlige Asien.
2.1.1. USA valgte at gå ind i 2. verdenskrig på de allieredes side. USA deltog både i krigen mod Japan i Asien og i krigen mod Tyskland og Italien i Europa.
3. tyskland angriber sovjet
3.1. Tyskerne og rumænske soldater angreb Sovjet på en 2.900 km lang front fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. Samtidig skulle den finske hær trænge ind i Sovjet fra nordvest.
3.1.1. d. 22. juni 1941 bombede Luftwaffe større byer i den del af Polen, der var besat af Sovjetunionen. Samtidig begyndte omkring 3 mio. tyske soldater angrebet på landjorden.
3.1.1.1. Angrebet kom uden varsel, hvilket gjorde det muligt for tyskerne at nå store fremskridt i krigens første dage. Mod nord rykkede den finske hær frem.
3.1.1.1.1. I november mødte tyskerne en fjende, som de havde frygtet – den russiske vinter. Tyskland havde nemlig regnet med en hurtig sejr, så der var stor mangel på vinteruniformer.
4. krigens afslutnign
4.1. Mødet i Casablanca I januar 1943 mødtes de allierede ledere i Casablanca. Her blev de enige om, at de ikke ville forhandle fred med Aksemagterne.
4.1.1. d. 6. juni 1944 begyndte amerikanske, canadiske og britiske soldater at gå i land på strandene i Normandiet i det besatte Frankrig. Landgangen var starten på befrielsen af det vestlige Europa.
4.1.1.1. Tysklands sidste store angreb i Vesteuropa blev slaget ved Ardennerne, der begyndte d. 16. december 1944. Hitlers håb var, at de tyske tropper kunne splitte de allierede tropper i to dele. Angrebet gik dog hurtigt i stå, og i starten af januar 1945 begyndte de tyske tropper at trække sig tilbage.
4.1.1.1.1. Det sidste tyske forsøg på et modangreb var slået fejl, og nu begyndte den tyske hær at koncentrere sig om at forsvare sig i bl.a. Berlin. Fra vest rykkede engelske og amerikanske tropper frem mod byen, mens sovjettiske tropper rykkede frem fra øst. Mange tyskere håbede, at det var de engelske og amerikanske soldater, der kom først.