1.1. natten mellem d. 1. og 2. oktober foregik der en jødeaktion, formålet var at tilfangetage alle danske jøder og bringe dem til en koncentrationslejrer kaldt Therisenstadt
2. Samarbejdspolitikken
2.1. Regeringen valgte at indlede et samarbejde med tyskerne, regeringen samarbejdede for at beholde mest mulig magt i landet. Samarbejdspolitikken betød blandt andet at Danmark beholdt kontrollen over politiet og landets domstole. Samarbejdet mellem regeringen og Tyskland brød sammen, fordi tyskerne krævede, at Danmark indførte, dødstraf for sabotage og det ville regeringen ikke gå med til.
3. Fattiggård eller fjendeland
3.1. Efter Tysklands besættelse af Danmark i 1940 begyndte arbejdsløsheden at stige voldsomt. På grund af krigen var det stærkt begrænset, hvor mange lande Danmark kunne handle med. Samtidig kunne virksomhederne ikke købe de materialer hjem, som de havde brug for. Som konsekvens heraf mistede mange danskere deres arbejde. Det var en alvorlig sag at være arbejdsløs i 1940'erne. Den økonomiske hjælp, som staten tilbød, var sjældent nok til at skaffe mad på bordet. Særligt landets fattige blev hårdt ramt. Hvad skulle man gøre – og hvad kunne man gøre?
4. Mad og drikke
4.1. Besættelsen var en tid præget af mangler, og der var især mangel på fødevarer. Da Danmark blev besat, blev der indført rationering. Rationering betød, at der var regler for, hvor meget mad og andre varer en person måtte købe. På et rationeringsmærke kunne der fx stå: "1 kg Rugbrød" eller "1/2 kg Sukker". For at kunne købe sukker eller rugbrød skulle man aflevere et rationeringsmærke på samme tid. Havde man ikke flere mærker, kunne man ikke købe mere mad. Rationeringsmærkerne blev uddelt fire gange om året. Det foregik ofte på skoler eller i forsamlingshuse.
5. Regeringsmagt
5.1. Danmark blev styret fra det tyske udenrigsminterie og ikke det tyske krigsministerie som de andre besattte lande blev.
5.2. Werner Best havde ansvaret for at holde styr på Danmark underkrigen
6. Augustoprøret
6.1. Da tyskerne blev tvunget i defensiven i Rusland og Musolini i Italien mistede magten. Begyndte folk at se Tysklands held vendte, defor blev danskere mindre bange for esættelsesmagten og mere vred over samarbejdspolitikken
6.2. August 1943 var svært præget af oprør, demonstrationer og sabotager.
7. Modstandsbevægelser
7.1. I danmark var der under besættelsestiden flere modstandsbevægelser der modarbejdede tyskerne og satte livet på spil.
7.2. Modstandsbevægelser sprang ting i luften som f.eks. jerbaner eller skibe.
7.3. De hjalp engelske faldskærmstropper med at gemme sig
