1. Hvordan kan vi mennesker beskytte os mod UV-stråling?
2. Problemstillinger
2.1. Hvilke konsekvenser har UV-stråling for menneske-, plante- og dyreliv?
3. Former for ioniserende stråling
3.1. Alpha (α)
3.1.1. Uranium -> sender heliumkerner (He) ud + Thorium
3.1.1.1. Stoppes af noget nemt - fx et stykke papir
3.1.1.1.1. Model af henfaldet
3.2. Beta (β)
3.2.1. A -> E + Si (Når en elektron bliver udsendt, bliver en neutron omdannet til et proton)
3.2.1.1. Stoppes nogenlunde nemt - fx en bog
3.2.1.1.1. Model af henfaldet
3.3. Gamma (γ)
3.3.1. Barium -> foton/lys + Ba Elektromagnetisk stråling
3.3.1.1. Stoppes svært - fx en tyk blyplade
3.3.1.1.1. Model af henfaldet
4. Atomkraftværker
5. Biologi
5.1. Synet/farver
5.2. Fotosyntese
5.3. Gener og mutationer
5.4. Kræft
6. Arbejdsspørgsmål (UV)
6.1. Biologi
6.1.1. Hvilken betydning har UV-stråler for kroppen og huden, og hvor meget skal vi have?
6.1.2. Hvordan er cellernes påvirkning af stråling?
6.1.3. Hvordan påvirker UV-strålerne dyre- og plantelivet?
6.2. Fysik Kemi
6.2.1. Hvilken funktion har ozonlaget?
6.2.2. Hvad består UV-strålerne af, og hvordan opstår de?
6.2.3. Hvad er det gode, og hvad er det dårligste i UV-strålerne?
6.2.4. Hvilken form for stråling er farligst?
6.3. Geografi
6.3.1. Hvorfor er UV-indekset forskelligt i forhold til hvor på jorden man befinder sig?
6.3.2. Hvorfor er UV-indekset anderledes her i Danmark når det er vinter i modsætning til sommer?
6.3.3. Hvad kan det danske UV-indeks komme op på, i forhold til andre lande?
6.3.4. Hvordan/på hvilken måde beskytter atmosfæren os fra stråling? Jo længere op man kommer i atmosfæren, jo mere stiger strålingen.
7. Ioniserende stråling
8. Stråling fra jorden
9. Stråling fra rummet
10. Radioaktivitet
11. Udsendelse af:
11.1. Bølgepartikler
11.2. Stofpartikler
12. Stråling i hverdagen
12.1. Ioniserende stråler (radioaktiv stråling)
12.1.1. Røntgenstråler
12.1.2. Gammastråling fra radioaktivt materiale
12.2. Elektriske apparater
12.2.1. Elektromagnetiske felter
12.2.1.1. Jordens magnetfelt
12.2.2. Mobiltelefoner
12.2.3. Sendemaster
12.2.4. Trådløse netværk
12.3. Når man går i solarie udsendes der UV-stråler som er dem som giver farve. UV-strålerne kan bl.a. være med til at give kraft.
12.4. Solens uv-stråler
12.5. Elektromagnetiske felter
12.6. Kosmiske stråler
12.6.1. Jorden rammes af kosmiske stråler fra verdensrummet
12.6.2. Atmosfæren beskytter os mod det
13. Forskellige UV-stråletyper?
14. Kræft
14.1. UV-stråler
14.2. Solarier
15. 4 gode råd
15.1. Undgåat blive skoldet. Dæk bar hud til når solen står højest.
15.2. Giv solen en frokostpause og find skygge når solen bager
15.3. Husk altid rigeligt med min. faktor 15. Efter badning og aftøring bør du smøre igen
15.4. Gå ikke i solarie. De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er - desto mere udsat du er.
16. Konklusion?
17. UVA og UVB stråling? forskellen?
18. Kort- og langbølgede stråler?
19. Hvordan beskytter man sig bedst mod UV-strålerne?
20. Hvorfor er strålerne så farlige?
21. Ozonlagets betydning?
22. Hvorfor har strålingerne så stor betydning for hele jordens kredsløb og alle levende organismer?
23. Hvordan ville vores verden se ud uden nogen form for stråling?
23.1. Ingen form for fotosyntese som gør det muligt for planter osv. at leve.
23.2. Ingen sol = intet liv
24. Strålebehandlinger?
25. Forsøg
25.1. Hvor meget skal der til for at stoppe de forskellige strålingstyper for at trænge igennem noget?
25.2. Hvorfor er nogle strålingstyper farlige? (nfag.dk)
26. Atomets opbygning
27. Hvad er årsagen til at nogle isotoper af et grundstof er ustabile?
28. Kernekort (ustabile atomkernes henfald)
28.1. Kernekort er opbygget som et koordinatsystem dog kun med første kvadrant.
28.1.1. Y-aksen (Z) = atomnummeret
28.1.2. X-aksen (N) = antallet af neutroner