Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Skovøkologi af Mind Map: Skovøkologi

1. Naturnær skovdrift

1.1. Her kan DNA-analyser hjælpe med at give de danske skove en større biologisk mangfoldighed

2. Skoven som økosystem

2.1. Energiomsætning i skoven

2.1.1. Økosystemet er et område af naturen hvor de levende organismer inddeles efter funktion uanset art. Dette gør at den biologiske sammenhæng bliver tydligere og lettere at håndtere teoretisk.

2.1.1.1. Den første funktion: Udgøres af planterne, indfanger solens energi (fotosyntese) opbygger organisk stof – Kaldes for primærproducenter.

2.1.1.2. Den næste funktion: Udgøres af herbivorer (planteædere) – sekundærproducenter.

2.1.1.3. Den tredje funktion: Udgøres af prædatorer (rovdyr)

2.1.2. Mekanismerne i et økosystem kan ses dom et kredsløb som består at opbygning, omdannelse og nedbrydning.

2.2. Beregning af biomasse

2.2.1. Når man laver økologiske undersøgelser er det vigtigt at kvantificere sine opdagelser for at kunne sammenligne med andre økosystemer.

2.2.1.1. Bestemme størrelsen af primærproduktionen på et år. Dette udregnes som energi pr. hektar pr. år (kJ*ha^-1*år^-1)

3. Skovbundens økologi

3.1. Jordbundens sammensætning har afgørende betydning for hvordan planterne trives.

3.1.1. Jord indeholder en blanding af mineraljord, humus, vand og luft.

3.2. Plantens næringsstoffer

3.2.1. Lerpartikler og humus har en bedre evne til at holde næringsstofferne en sandpartikler.

3.2.1.1. Partiklernes overflade er negativt ladet – de kan derfor binde sig til positive næringsioner såsom NH4+

3.2.1.2. Lerpartikler ligger i ordnede plader og i mellemrummet holdes der på vandet.

3.2.1.2.1. Ionbytning processen

4. De forskellige typer skov

4.1. Urskov (uberørt naturskov) findes ikke i DK

4.2. Græsningsskov

4.2.1. Brugt til landbrug

4.2.2. Man sendte kvæg, heste og får inf for at græsse

4.2.3. Svin og gæs spiste af frugterne fra eg og bøg

4.2.3.1. Dette var godt for naturen, når svin roder i jorden bliver frugter gravet ned. Så der helt naturligt ville komme nye træer.

4.3. Stævningsskove

4.3.1. Man fældede stammen et stykke over jorden, hvorefter træet voksede op igen fra stubberne.

4.3.1.1. Senere kunne man fælde dem igen.

4.3.1.2. Ofte hassel, ask, rødel, eg og bøg.

4.4. Naturskov

4.4.1. Selvgroet skov der stammer fra den oprindelige naturlige skov.

4.4.2. Kan forynge sig selv ved selvsåning

4.4.3. Kun 5% af det danske skovareal kan betegnet som naturskov.

4.5. Kulturskoven

4.5.1. En skovtype som de fleste kender

4.5.2. Ofte bøgeskov

4.5.3. Træernes vækst og udvikling udgør fænotypiske træk

4.5.3.1. resultat af et kompliceret samspil mellem den enkelte plantes genotype og det aktuelle steds naturforhold.

4.5.4. Produktionsskov, formålet er at udnytte træets biomasse

4.5.4.1. bruges til tømmer, møbelproduktion, brænde osv.

5. Er skoven oprindelig?

5.1. For at afgøre dette med DNA-analyser og se slægtsskabet