Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Naturfag af Mind Map: Naturfag

1. Fotosyntese Træerne har brug for solens energi, vand H2O og kuldioxid CO2, den danner glukose C6 H12 O6 (energi) og ilt

2. Kap. 3 Cellen

2.1. .

2.2. Livsbetingelser for cellen 1. Næringsstoffer 2. oxygen 3. Temperatur 4. pH værdi 5. vand Hvor i kroppen omdannes: Kulhydrater = Mitokondrie Proteiner = Riposomer Fedt = Glat ER 90% af kroppen kulhydrater

3. Kap. 4 Fotosyntesen

3.1. Respirationsproces: Ilt og glukose, som cellen omdanner til vand H2O og ilt, CO2 og energi ATP

4. Kap. 2 Stoffers opbygning

4.1. Atom består af en kerne med neutroner (neutral) og protoner (positiv) og elektroner (negativ). Udenom cellen er der skaller. Ribosomer danner protein – opbygge muskler, enzymer, hormoner, DNA Mitokondrie danner kulhydrat – energi Glat ER danner fedt – cellemembran – polstring – hjernen – fedtopløsel. vitaminer + mineraler

4.2. Cellens 5 livsbetingelser: 1. Ilt O2, 2. næringsstoffer: glukose c6 H12 O6, fedt, protein 3. pH værdi mlm 7,37-7,43 (ph værdi fra 0-14, hvor 7 er neutral Syre (ødelægger betingelser for bakterier) ca. på 1. cola, mavesyre Base over 7 Huden 5,5 Skede 4 4. Temperatur 37 gr. 5. Vand H2O

4.2.1. Mennesket er opbygget af 4 grundstoffer: 1. Oxygen (O) 65% 2. Kulstof © 18% 3. Hydrogen (H) 10% 4. Nitrogen (N) 3%

4.3. Mineraler vigtige (grundstoffer, der tilføres via kosten – ikke energivende): Kalk (CA) + D-vitamin fremmer optagelse af kalk (som får blodet til at koagulere) Jern (Fe) + C-vitamin fremmer optagelse af jern (som danner røde blodlegemer til transport af ilt i blodet) B-vitamin (til hud, hår, negle, opbygge røde og hvide blodlegemer til immunforsvar)

4.4. Kemiske forbindelser: Dubletreglen: atom med kun 1 elektron vil gerne danne forbindelse med andre atomer, så den kan få 2 elektroner Oktetreglen: 8 elektroner i yderste skal er det mest stabile, derfor forsøger atomet at danne forbindelse med andre for at opnå dette. Kovalent binding: deles to eller flere atomer deres elektroner Ionforbindelse: et eller flere atomer afleverer elektroner til et andet grundstof.

5. Kap. 5 Kostens næringsstoffer og kroppens fordøjelse

5.1. Kulhydrater omsættes i mitokondrier Kommer fra fødevarer fra planter. 45-60% af dagl. kost skal bestå af kulhydrater. 3 typer af kuldrater: 1. Simple kulhydrater (sukker, slik, kage) – hurtig nedbrydelige kulhydrater – 17 kJ pr. gram (optages hurtigt via munden) 2. Sammensatte kulhydrater (stivelse f.eks. kartofler, pasta, ris, brød) – komplekse eller langsomt nedbrydelige kulhydrater – 17 kJ pr. gram (optages i maven lange kæder, tager lang tid at nedbryde) 3. Kostfibre (ufordøjelige kulhydr.) – i planteprodukter – grove – 8 kJ pr. gram (optages i maven lange kæder, tager lang tid at nedbryde)

5.2. Kulhydrater er energi til kroppen og typen er vigtig for et stabilt blodsukker (koncentration af glukose C6 H12 O6) Sammensatte kulhydrater giver også vitaminer og mineraler til kroppen (via det produkt, vi spiser)

5.3. Enzymer er proteiner, der sætter gang i processer uden selv at blive brugt.

5.4. Proteiner (næringsstof) 17 kJ pr. gram omdannes i riposomer i cellevæske Kroppens vigtigste byggesten (opbyggelse og vedligehold af celler, hormoner, DNA m.m.). Kommer fra animalske fødevarer og bønner og bælgfrugter. Livsbetingelser for cellen vand H2O, pH omkring 7,36, næringsstoffer (primært glukose, fedtsyrer og proteiner = energigivende næringsstoffer. Ikke energigivende er vitaminer og mineraler, oxygen O2, temperatur.

5.5. Proteiner er opbygget af molekyldele (aminosyrer) Findes i æg, kød, ost, bønner og linser, indmad Kroppen har brug for proteiner til: • Immunforsvar • Størkne blod • For at oxygen kan komme rundt i blodet • Hormonfunktion • Transport af stoffer mellem celler og blod • Hud, negle, sener, hår og elastisk bindevæv • Muskler, som er opbygget af protein

5.6. Hvor meget protein skal et menneske have - 0,8 gram pr. kilo kropsvægt. Vægt eks. 100 kg x 0,8 = 80 gram protein Hvis man er syg, skal man have mere protein 10-20 E %. (energiprocent)

5.7. Fedtstoffer - 37 kJ pr. gram – 25-40% energiprocent fedt anbefales omdannes i glatER Som energikilde til opbygning af celler, optagelse af vitaminer, dannelse af hormoner, isolering m.m. Kommer fra animalske og vegetabilske fødevarer.

5.8. To typer fedt. 1. Umættede fedtstoffer (fisk eller planter) • Enkeltumættet fedt (avocado, nødder, olier) • Flerumættet fedt (fede fisk, valnød, hørfrø) 2. Mættet fedt (fedt fra animalske produkter og mejeriprodukter f.eks. smør) Risiko for hjertesygdomme, hvis vi spiser for meget af dette.

5.9. Fedtstoffer bruges i kroppen: • Fedt omkring hjernen og nervesystemet • Cellemembran består af fedt og protein • Til transport af fedtopløselige vitaminer • Dannelse af hormoner • Stødpude for kroppen

5.10. Vitaminer Næringsstoffer uden energi. • Fedtopløselige (K, E, D og A) Eselsbrücke ” alle damer elsker kager” • Vandopløselige (B8 – 8 typer og C) Vitaminer er med til at omsætte fedt, sukker og proteiner Der findes 13 vitamintyper: A C D E K og 8 typer B vitamin

5.11. Mineraler – især to vigtige: 1. Jern + C vitamin for at optage Fe 2. Kacium – D vitamin for at optage CA

5.12. Væskebalancen Kroppen består af 60% vand. Væsketab på 1-5% kan give dehydrering. Vandets vigtigste opgaver: • Transportere næringsstoffer ind og aff. stoffer ud af cellerne • Smøre leddene via ledvæske • Regulere kroppens temperatur og fordele varmen • Indgå i fordøjelse af maden

5.13. Næringsstoffer 3 livsvigtige – energigivende: 1. Fedt 2. Kulhydrat 3. Protein

5.14. Væske Kroppen består af 60 % væske (vægt 100 kg= 100 x 0,6 0 væskemængde) 30-40 ml pr. kg. Hvis borger vejer 100 kg: 100 X 30 ml = 3000 ml 100 x 40 ml = 4000 ml dvs. borger skal indtage mlm 3000-4000 ml pr. dag, altså mlm 3-4 liter væske både i maden, det man drikker og i respirationsprocessen Fra maden får man ca. 700-800 ml. væske.

5.15. Væskebalance Væskeindtag ved mad vi spiser, det vi drikker og når celler forbrænder næringsstoffer (kulhydrater, fedt og proteiner fra mad, så opstår vand) Væske udskilles ved sved, udånding og afføring og urin. Ved feber behov for 300 ml. ekstra pr. febergrad Dehydrering: mlm 1-5 % væskemangel

5.16. Væskeindgift: Væskeudgift: Drikker 1-1,4 liter Udånding 350 ml Mad 7-800 ml Sved 500 ml Væske fra celler 300 ml Urin 1-1,5 l Total 2-2,5 l. Afføring Total 2-2,5 l

5.17. Saltbalance NA CL For meget natriumklorid binder væske i kroppen, forhøjet blodtryk – hjerte/karsygdomme.

5.18. Fordøjelse Mekanisk: tygge for at mad bliver til mindre dele Kemisk: enzymer spalter mad til mindre stykker, i tarme spaltes til glukose og ud til blodbaner = glukose. Køres i celler ud til mitokondrier = forbrænding til energi. Mad ryger ned i maven, herefter til tyndtarm, så tyktarm og til slut ud af kroppen som afføring (i alt 7 mtr. lang fordøjelseskanal.) Mad i munden, derefter spiserør, ned i maven omdannes til grødagtig masse. I tarm tilføjes væske fra lever, galdeblære og bugspytkirtel. Herefter tyndtarm, hvor små stykker kommer ud i blodbaner. Herefter til tyktarm, hvor væske fra maden optages, det der ikke kan optages kommer ud som afføring.

5.19. Enzymer er et protein, der sætter gang i forskellige kemiske processer uden selv at blive brugt. Mad: kulhydrat, protein og fedt hjælpe enzymer med at spalte mad, så det kan optages i kroppen. I vaskemiddel bruges enzymer til at nedbryde f.eks. fedtpletter. Fordøjelsesenzymer: Amylase spalter kulhydrater Lipase spalter fedtstoffer Pepsin spalter proteiner Kulhydrater (sukkerholdige) spaltes/nedbrydes i munden via spyt. Protein nedbrydes i mavesækken via saltsyre (Hcl). Fedtstoffer nedbrydes i 12-fingertarmen via galdesalte fra lever og lipase fra bugspytkirtel (bugsp.kirtel danner insulin) Resten kulhydrater (f.eks. rugbrød) nedbrydes i tyndtarmen. Her optages næringsstoffer. Tyktarmen optager vand, salte, vitaminer og mineraler.

6. Kap. 6 Energi og energibalance i stofskiftet

6.1. Energi dannes i cellen Udregninger Næringsstoffer kulhydrat, protein, fedt, (alkohol) 1 gr. kulhydrat udløser 17 kJ - protein 17 kJ - fedt 37 kJ - alkohol 29 kJ Basalstofskifte (når kroppen er i fuldstændig hvile) 85 kg vægt x 100 kj pr. kg = 8500 kJ (i hvile) + aktivitetsfaktor (kan være fra 1,2 til 2,4 - alt efter aktivitet - som skal ganges med basalstofskifte)

6.2. 1 kalorie er lig med 4,18 kJ Ved feber har kroppen brug for ekstra energi 38 gr. energibehov x 1,2 39 gr. - x 1,3 40 gr. - x 1,4 Energiforbrug sengeliggende 8500 kJ x 1,1 = 9350 kJ Energiforbrug med 39 i feber 9359 x 1,3 = 12.155 kJ

6.3. Daglig energiindtag (E% er for småtspisende: Kulhydrat 55-60% (50 E%) Protein 15-20% (16-20 E%) Fedt max 30 % (34 E%) Energiforbrug x 0,55

6.4. Masseprocent Beregning af f.eks. 100 gr. rugbr. 899 kJ men jeg spiser kun 32 gr. = 287,68 (Udregninger: eller 899 x 0,32 = 287,68 / 132 gr. x 1,32) Protein (17 kJ i 1 gr. protein) 6,1 g x 17 kJ/kg = 103,7kJ Fedt (37 kJ i 1 gr. fedt) 4,3 gr. x 37 kJ = 159,1 kJ Kulhydrat (17 kJ i 1 gr.) 33,3 x 17 kJ = 566,1 kJ Total 828,9 kJ Kostfibre tilføjes 8,8 x 8 kg/kg = 70 for at komme op på de 899

6.5. Energi E% Protein (103,7 x 0,32) = 33,2 kJ x 100 div. med 265,28 kJ = 12,5 E% 829 x 0,32 = 265,28 = 32 gr. rugbrød Fedt 159x0,32 = 50,9 x100 div. 265,28 = 19,2 E% Kulhydrat 566,1x0,32 = 181,2 x100 div. 265,28 = 68,28 E% Total 99,98 E%