1. Blodets Kredsløb
1.1. Det Lille Kredsløb
1.1.1. Lungekredsløbet
1.1.1.1. Iltfattigt -> iltrigt
1.1.1.2. Udskiller kuldioxid
1.1.1.2.1. Returnerer til hjertets venstre halvdel
1.1.1.3. Iltfattigt blod ud til lungerne
1.1.2. Rækkefølge
1.1.2.1. Højre Hjertekammer -> Lungepulsåren -> Lungekapillærer -> Lungevene -> Venstre forkammer
1.2. Det Store Kredsløb
1.2.1. Iltrigt blod ud til kroppen
1.2.1.1. Forsyne alt væv med nærringsstoffer
1.2.1.2. Fragte affaldsstoffer bort
1.2.2. Iltrigt -> iltfattigt
1.2.3. Rækkefølge
1.2.3.1. Venstre hjertekammer -> Hovepulsåren (Aorta) -> Arterier -> Arterioler -> Kapillærer -> Venoler -> Vener -> Hulvener -> højre forkammer
1.3. Arterier(blodårer)
1.3.1. Fragter blod væk fra hjertet
1.3.2. Tykke, muskulære vægge
1.3.3. Blodtrykket stiger hver gang hjertet pumper blod ud
1.3.3.1. blodtrykkets højeste værdi
1.3.3.1.1. = Det systoliske blodtryk
1.3.3.2. blodtrykkets laveste værdi
1.3.3.2.1. = Det diastoliske blodtryk
1.3.3.3. Måling af blodtryk er altid udtrykt som to tal
1.3.3.3.1. Eks. 130/80
1.3.4. Hovedarterien(aorta)
1.3.4.1. indre diameter = ca. 30mm
1.3.4.2. Forgrener sig
1.3.4.2.1. 1. Mindre arterier
1.3.4.2.2. 2. Tynde arterioler
1.3.4.2.3. 3. Mikroskopiske kapillærer
1.3.5. Pulsårer(arterier) og retur-årer(vener)
1.3.5.1. Pulsårer
1.3.5.1.1. Fører blod ud til kroppen
1.3.5.2. Vener
1.3.5.2.1. Fører blod tilbage til hjertet og lungerne
1.4. Hjertet
1.4.1. Kredsløbets pumpe
1.4.1.1. Fire hjertekamre
1.4.1.1.1. venstre hjertekammer + forkammer
1.4.1.1.2. højre hjertekammer + forkammer
1.4.2. Vejer ca 300-350 gram hos mænd, lidt mindre hos kvinder
1.4.3. Træning:
1.4.3.1. Vokser i både størrelse og styrke
1.4.3.1.1. Pumpes mere blod ud pr. slag
1.4.3.1.2. Blodvolumen stiger
1.4.3.1.3. forbedret kondition
1.5. Blodet
1.5.1. Transport
1.5.1.1. ilt og næringsstoffer
1.5.1.1.1. Til kroppens væv og celler
1.5.1.2. Affaldsstoffer og kuldioxid
1.5.1.2.1. Væk fra cellerne
1.5.2. Blodets celler
1.5.2.1. Røde Blodlegemer
1.5.2.1.1. Dannes i især i knoglemarv
1.5.2.1.2. Funktion:
1.5.2.2. Hvide Blodlegemer
1.5.2.2.1. Dannes især i knoglemarv
1.5.2.2.2. Funktion:
1.5.2.3. Blodplader
1.5.2.3.1. Dannes især i knoglemarv
1.5.2.3.2. Funktion:
2. Kost og ernæring
2.1. Nedbrydning af mad
2.1.1. Fedt
2.1.1.1. Munden
2.1.1.1.1. (Tilsættes lipase) -> Nedbrydes til glyceril og 3 fede syrer
2.1.1.2. Tyndtarmen
2.1.1.2.1. (Tilsættes galde) -> Emulgerer (findeler) fedtet = større overflade
2.1.1.3. 12-fingertarmen
2.1.1.3.1. (Tilsættes lipase) Færdiggør nedbrydningen af triglycerider til glycerol og fedetsyrer
2.1.2. Kulhydrater
2.1.2.1. Munden
2.1.2.1.1. Maden findeles og blandes med Amylase
2.1.2.2. Maven
2.1.2.2.1. I maven stopper nedbrydningen pga syren
2.1.2.3. Tyndtarmen
2.1.2.3.1. Tilsættes igen Amylase hvor nedbrydningen fortsætter
2.1.2.3.2. Maltosen nedbrydes til glukose som optages i tarmen
2.1.3. Proteiner
2.1.3.1. Munden
2.1.3.1.1. Maden knuses så overfladen øges
2.1.3.2. Maven
2.1.3.2.1. Pepsinogen og HCI (saltsyrer) tilsættes
2.1.3.3. Tyndtarmen
2.1.3.3.1. Tilsættes peptidaser som færdiggør nedbrydningen af polypeptiderne til de 20 forskellige aminosyrer
3. Osmose og diffusion
3.1. Osmose - vand
3.1.1. Kropsvæv <->kapillærerne
3.1.1.1. Lymfekar (hjælper med cirkulation)
3.1.2. Blodtryk
3.1.2.1. Trykket falder
3.1.2.2. Skubber vand ud af kapillærerne
3.1.3. Vandkoncentration
3.1.3.1. Trækker vand ind i kapillærerne
3.2. Diffusion - CO2 og O2
3.2.1. Respiration
3.2.1.1. C6H12O6+6O2-> 6CO2+6H2O+ATP
3.2.2. Kropsvæv <-> kapillærerne
3.2.2.1. Diffundere fra høj -> lav koncentration
3.2.3. Molekyler er i konstant bevægelse, og støder derfor ind i hinanden
3.2.3.1. Ligevægt (høj->lav koncentration)
3.2.4. Passiv
3.2.4.1. Kræver ikke ATP for at virke
4. Kondi og træning
4.1. Aerob og Anaerob
4.1.1. Aerob -> Med Ilt
4.1.1.1. Langtids holdbart
4.1.2. Anaerob -> Uden ilt (ATP)
4.1.2.1. Mælkesyrer -> CH3CH(OH)COOH
4.1.2.2. Korttids holdbart
4.2. Glukose fra mad
4.2.1. Proteiner (Mest forbrænding)
4.2.2. Kulhydrat (Middel forbrænding)
4.2.3. Fedt (Mindst forbrænding)
4.3. Forbrænding
4.3.1. FIT 10% af den totale forbrænding
4.3.1.1. Den energi det koster at forbrænde maden
4.3.2. Fysisk aktivitet 20-40% af den totale forbrænding
4.3.3. BMR (Basalstofskiftet) 50-70% af den totale forbrænding
4.3.3.1. Søvn
4.3.3.2. Køn og vægt (Muskler forbrænder mere end fedt)
4.3.3.3. Genetik
4.3.3.4. Psykisk
4.3.3.5. Hormoner
4.3.3.6. Nikotin og Koffein
4.4. Lungerne
4.4.1. 4-6 liter luft (Basketball)
4.4.1.1. 2,7 efter normal indånding
4.4.1.2. 2,2 efter normal udånding
4.4.2. Indre overflade på 60-80 m2
4.4.3. Begreber
4.4.3.1. Vitalkapacitet (top - bund)
4.4.3.2. Åndingsluft (standard vejrtrækning)
4.4.3.3. Expiratorisk Volumen (Fra bund af standard til mininum)
4.4.3.4. Residual Volumen (Fra Minimum til 0)
4.4.3.5. Inspiratorisk Volumen (fra top til max)
4.4.3.6. Total lungekapacitet (fra 0 til max)
4.4.3.7. Lungeventilationen (mængde der ind- og udåndes pr. minut=
4.4.3.8. Respirationsfrekvensen (Antal åndedrag pr. minut)
4.5. Hjertet
4.5.1. Træning:
4.5.1.1. Vokser i både størrelse og styrke
4.5.1.1.1. Pumpes mere blod ud pr. slag
4.5.1.1.2. Blodvolumen stiger
4.5.1.1.3. forbedret kondition
4.5.2. Hvad?
4.5.2.1. Muskeldrevet pumpe
4.5.2.1.1. slår omkring 100.000 gange pr dag. omkring 35.000.000 gange om året
4.5.2.2. Inddelt i 4 kamre
4.5.2.2.1. Højre Forkammer
4.5.2.2.2. Højre Hjertekammer
4.5.2.2.3. Venstre Forkammer
4.5.2.2.4. Venstre Hjertekammer
4.5.3. Begreber
4.5.3.1. Slagvolumen (mængden af blod der pumpes pr. slag)
4.5.3.1.1. Slagvolumen = Minutvolumen / puls
4.5.3.2. Minutvolumen (mængden af blod der pumpes pr. min)
4.5.3.2.1. Minutvolumen = Slagvolumen * Puls
4.5.3.3. Puls (Hvor mange gange hjertet slår i minuttet)
4.5.3.3.1. Puls = Minutvolumen / slagvolumen