Velfærd og økonomi

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Velfærd og økonomi af Mind Map: Velfærd og økonomi

1. Konkurrencestaten

1.1. videnskabeligt udtryk for noget, der sker med vores samfund i en tid, hvor vi konkurrerer hårdt med flere lande om job, vækst og velstand

1.2. Nødvendighedens politik

1.2.1. Forskellige politiske og økonomiske reformer, som man fra politisk side vil indføre i velfærdsstaten, er helt nødvendige for at sikre velfærdsstatens overlevelse.

1.3. Konkurrencestats vinderen

1.3.1. Konkurrencestats Vinderen er en som lever op til konkurrencestatens høje krav om individualisering, fleksibilitet, omstillingsparathed og evne til at være selvforsørgende. Man er også istand til at kunne udvikle sig selv og komme med forskellige ideer til at flytte sig længere fremad. Konkurrencestats vinderen skal også have selvrespekt, når man bliver anerkendt og belønnet af konkurrencestaten.

1.4. Konkurrencestats taberen

1.4.1. Kendetegnet ved konkurrencestatens taberen er ikke at kunne leve op til konkurrencestatens høje krav om individualisering, omstillingsparathed og evnen til at være selvforsørgende. Konkurrence Taberen er konstant under pres og har vanskeligt ved at indfri de pligter, som konkurrencestaten sætter for, og oplever derigennem en række nederlag, som har betydning for selvrespekten.

1.5. Individualisering

1.5.1. Individualisering er, når det enkelte individ vil sætte sine egne behov først og i mindre grad tage højde for fællesskabet. Det kan skabe problemer for velfærdsstaten, fordi det kan svække solidariteten og sammenhængskraften i samfundet, og dermed kan opbakningen til velfærdsstaten vakle.

2. Gini-koefficient

2.1. Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed. Det er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til at alle personer i et samfund har samme indkomst. Og hvor 100 svarer til at en enkelt person har hele indkomsten.

3. Stat, marked, civilsamfund

3.1. Velfærd

3.1.1. Hvad der skal til for at leve et godt og lykkeligt liv.

3.2. Økonomi

3.2.1. Økonomi er hvordan ressourcer kan anvendes og fordeles blandt for at opfylde menneskers behov.

3.2.2. Markedsøkonomi

3.2.2.1. Fri konkurrence og prismekanisme, hvor udbud og efterspørgsel fastlægger priserne.

3.2.3. Planøkonomi

3.2.3.1. Produktionen og priserne er fastlagt af staten.

3.2.4. Blandingsøkonomi

3.2.4.1. På en række områder er der fri markedsøkonomi, men den er reguleret af staten og suppleret af den offentlige sektor.

3.3. Maslows behovpyramide

3.3.1. Pointen i behovspyramiden er at menneskets behov kan opdeles i hierarki. Først når menneskets nederste behov er opfyldt, så kan man begynde at tilfredsstille behov på højere plan.

3.4. Mangelbehov

3.4.1. De nederste tre lag af pyramiden er mangelbehov. Det første og mest fundamentale mangelbehov er fysiske behov (føde, vand, luft, søvn, sex). Derefter er det behovet for sikkerhed (personlig sikkerhed, sikkerhed mod sygdom, ulykker). Det sidste mangelbehov er sociale behov (behovet for at indgå i sociale relationer).

3.5. Vækstbehov

3.5.1. De to øverste lag i pyramiden er vækstbehov. Det er behovet for påskønnelse (styrker ens selvværd, hvis andre viser anerkendelse). Det øverste lag i pyramiden er behovet for selvrealisering (omhandler menneskers behov for at opnå deres mål, og bruge og udvikle deres evner.

3.6. Marked

3.6.1. Marked er et sted hvor købere og sælgere mødes og udveksler varer og tjenester.

3.7. Markedsmekanismen

3.7.1. Som bestemmer prisen på en vare, f.eks. forskellen i pris på en kop kaffe to forskellige steder, og den handler om de forhold, som er bestemmende for prisdannelsen.

3.8. Udbud

3.8.1. Den mængde af varer, som sendes ud på markedet. Desto større udbuddet er af en bestemt vare, desto lavere er prisen som regel.

3.9. Efterspørgsel

3.9.1. Hvad forbrugerne er villige for at betale for en vare.

4. Velfærdsmodeller

4.1. Universel velfærdsmodel

4.1.1. Alle borgerne har samme rettigheder og alle betaler skat (men ikke lige meget). Den høje beskatning af de højere indkomster i samfundet sikrer en høj grad af omfordeling. Den omfattende omfordeling forsøger at udligne de økonomiske forskelle de sociale grupper imellem samt at skabe reelle lige muligheder for alle i samfundet.

4.2. Residual velfærdsmodel

4.2.1. Staten skal kunne gribe ind over for de svageste. Borgerne skal sikre deres egen velfærd via markedet. Den enkelte borger skal selv kunne vurdere, hvilke behov han eller hun har, og efter det kan man selv købe sig adgang til socialt sikkerhedsnet og velfærdsydelser.

4.3. Korporativ (selektiv) velfærdsmodel

4.3.1. Virksomheder og staten indgår i et tæt samarbejde, og de har interessefællesskab i at sikre borgerne et vist velfærdsniveau. Overordnet set er familien en enhed, der først skal forsøge at tage sig af samfundets svageste, og hvis familien ikke kan løse opgaven er det velgørende organisationer.

4.4. Subsidiaritetsprincippet

4.4.1. At familien først og fremmest skal løse problemerne ved vælfærdstab og hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det de velgørende organisationer (kirken og staten påtager sig den rolle).

5. Den offentlige sektor

5.1. Den offentlige sektor består af staten, regioner og kommuner.

5.2. Den offentlige sektors opgaver er regulering og styring af samfundsøkonomien. Den offentlige sektor fungerer ligesom redskab for folketing og regering til at styre økonomien. Fællesopgaver for befolkningen (forsvar og politi). Udligning af indkomstforskelle i samfundet. Politikerne søger ved hjælp af lovgivningen at sikre en rimelig fordeling af velfærden for at undgå for store sociale skævheder i samfundet.

6. Det økonomiske kredsløb og konjunktioner

6.1. Det økonomiske kredsløb

6.1.1. Det økonomiske kredsløb er en model over de transaktioner af varer, tjenester og penge der foregår mellem samfundets vigtigste økonomiske aktører.

6.1.1.1. Vare- og tjeneste kredsløbet, viser hvordan varer og tjenester bevæger sig mellem forskellige økonomiske.

6.1.1.2. Pengekredsløbet, den går den anden vej, fordi strømmen af varer og tjenester modsvares af penge betalinger.

6.2. Konjunktursvingninger

6.2.1. Konjunktursvingninger fortæller noget om hvordan situationen eller aktivitetsniveauet er i samfundsøkonomien.

6.3. Opgangskonjunktur

6.3.1. I opgangskonjunkturen vil den økonomiske aktivitet øges og arbejdsløsheden vil falde.

6.4. Højkonjunktur

6.4.1. Højkonjunktur er når produktionen og beskæftigelsen er på sit højeste.

6.5. Nedgangskonjunktur

6.5.1. Nedgangskonjunktur er når væksten har toppen og er op vej ned igen. Priserne og lønningerne bliver højere end normalt.

6.6. Økonomisk recession

6.6.1. Hvis BNP’et falder i to eller flere kvartaler er det en økonomisk recession. Her er der tale om en økonomisk afmatning og derfor en svag nedgang konjunktion.

6.7. Lavkonjunktur

6.7.1. Lavkonjunktur er, når der er relativt lav produktion og stigende ledighed/arbejdsløshed.

7. Klemmerne på velfærdsstaten

7.1. Demografiske udfordring

7.1.1. Den demografiske udfordring er når der bliver færre på arbejdsmarkedet til at skabe velstand og vækst, der skal være for at finansiere velfærd statens overførsler og serviceydelser til flere ældre.

7.2. Borgernes forventningspres

7.2.1. Borgerne har et forventningspres om at politikerne skal sikre den tilstrækkelige velfærdsservice, som kan være gode offentlige skoler og daginstitutioner, ordentlige bo- og plejeforhold for samfundets ældre. Og den bedste sundhedsbehandling ved læger på sygehusene.

7.3. Økonomiske globalisering

7.3.1. Betyder at vi handler med andre lande på kloden og at vi bliver afhængige af de her lande for at kunne få vores egen handel til at køre rundt.

7.4. Produktionsomkostninger

7.4.1. Produktionsomkostninger er det som det koster at lave en bestemt vare og ved outsourcing kan vi gøre dette beløb mindre.

7.5. Outsourcing

7.5.1. Virksomheder splitter produktionen op, så det færdige produkt består af mange forskellige delprodukter, som produceres af forskellige virksomheder, underleverandører eller datterselskaber i mange forskellige lande.

7.6. Stordriftsfordele

7.6.1. Når danske og udenlandske virksomheder splitter deres produktionen, opnå de stordriftsfordele. Så ved at man splitter produktionen op, kan man købe der hvor det er billigst.

7.7. Social dumping

7.7.1. Når arbejdsforhold og lønforhold forringes, af en konsekvens af den udenlandske arbejdskraft i Danmark.

7.8. Den eksterne immigration udfordring

7.8.1. Nogle der kommer som indvandrer i danmark er tit vand til en meget lavere løn, så de ville arbejde billigere end danske borgere og der vil der komme flere arbejdsløse danske borgere.

7.9. Nedskærings strategien

7.9.1. Nedskæringen Strategien siger at det handler om at foretage nedskæringer i velfærdsstatens ydelser.

7.10. Udlicitering

7.10.1. At private virksomheder begynder at tage sig at arbejde som det offentlige plejer at tage sig af. Som fx kan de overtage driften af børneinstitutioner og hjemmepleje

7.11. Brugerbetaling

7.11.1. Staten kan indføre brugerbetaling, det kan være ved lægebesøg, på uddannelser, hospitaler, biblioteker eller kørsel på veje. Så borgere der har behov for lægebesøg, er studerende, kører på vejene osv., de skal selv betale for den service som det offentlige stiller til rådighed.

7.12. Indkomstbestemte sociale ydelser

7.12.1. De borgere som selv kan betale, må selv må finansiere for eksempel deres uddannelse, deres børn eller deres pensionisttilværelse.

7.13. Udvidelsesstrategien

7.13.1. Staten ville gerne udvide den danske arbejdsstyrke. De har nogle forskellige forslag til det problem fx at tiltrække udenlandske arbejdere altså øge immigrationen. En anden løsning ville være at få danskerne hurtigere ud på arbejdsmarkedet altså gøre uddannelsen mindre. Og den tredje løsning er at danskerne bliver længere tid på arbejdsmarke så man hæver pensionsalderen. Der er også en sidste løsning og det er at danskere bare skal arbejde mere dagligt så at man fx hæver den ugentlige arbejdstid fra 37 timer til 42 timer.