MEDIEGUIDE VNS

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
MEDIEGUIDE VNS af Mind Map: MEDIEGUIDE VNS

1. Enkeltelever, der har uformel viden om særlige programmer

1.1. Hhjjjhhh

2. Læreres medieforbrug - i undervisningen og i andre sammenhænge

2.1. Viden om børn og unges mediekultur

3. Digitale læremidler og ressourcer

3.1. Links til nyhedsmedier

3.2. Links til gratis didaktiserede ressourcer

3.2.1. Vælges ud ... Der må ikke være for mange

3.3. Links til PIT-ressourcer (med udløbsdato)

3.4. Links til skolens abonnementer (med udløbsdato)

3.5. Links til gratis ikke-didaktiserede-resourcer

3.5.1. Organiseres i overensstemmelse med Taksonomi

3.6. Links til bibliotek.kk.dk - både bøger og elektroniske ressourcer

3.6.1. Ophavsret??? MÅ MAN DET

4. Konkret indhold

4.1. Udlånssamling litteratur

4.1.1. Boganmeldelser lavet af elever

4.1.2. Adgang til søgedatabase med skolens bøger

4.1.2.1. På fysiske bøger kan sættes barcodes, som linker direkte til omtale af bogen på medieguiden og evt. tli lignende bøger

4.1.2.1.1. Dvs., at en elev via smartphone eller Ipad vil kunne få oplysninger frem, når eleven står med bogen i hånden

4.1.3. Bøger i andre former.... Lydbøger, e-bøger mv

4.2. Skolens fysiske læremidler

4.2.1. Omtaler af taskebøger/bogsystemer

4.2.1.1. Links til digitale ressourcer knyttet til taskebog

4.3. Virtuelle udstillinger af elevarbejder

4.4. Omtaler af indkøbte bøger til udlån

5. Uddannelse og vejledning af vejledere - hvad skal de vide?

5.1. medievejledere

5.2. Vurdering af læreressourcer (især gratis ressourcer)

6. Personligt - skaber evt. egne medieguides, med udgangspunkt i skolens medieguide

6.1. Teamets

6.2. Fagets

6.3. Klassens

6.4. Elevens

6.5. Lærerens

7. Det virtuelle læringscenter

7.1. Viden om hvor man finder ny viden

7.2. Tæt samarbejde med kompetencecenter og IT vejledere

7.3. Læringscentrets identitet

7.3.1. Den fortløbende fortælling om læringscentret

7.3.2. Læringscentret som aktiv aktør i organisationen + status som vejleder/ekspert

8. Hvorfor/hvorfor ikke skal VNS have en medieguide

8.1. Hyperkomplekst samfund

8.1.1. Reduktion af kompleksitet

8.1.1.1. Det er uoverskueligt for den enkelte/nogle lærere/elever at få overblik over de mange tilbud - kan føre til at man giver op og ikke får brugt IT-baserede læremidler nok

8.1.2. Brug for eksperter /tillid

8.1.2.1. Vi kan ikke alle vide det hele - skolebibliotekar, it-vejleder, fagudvalgsformænd og andre vejledere som eksperter, lærere kan trække på i forhold til undervisning generelt og forhold til specielle behov

8.2. Stigende forventning til at læring (både for elever og lærere) kan ske uafhængigt af tid og rum

8.2.1. Kan til dels kompensere for forældrenes manglende viden og give mulighed for at de selv kan lære sammen med deres barn fremfor at give op

8.3. Bliver det i stigende grad sådan at det er gennem de elektroniske medier, vi ledes ind i det fysiske rum frem for omvendt? Måske gensidig vekselvirkning?

8.3.1. Elevernes vej til lærngscenter går gennem medieguiden

8.3.2. Lærernes vej til vejledning går gennem medieguiden

8.4. Understøtte integration af IT i undervisningen

8.5. Kommunikationsværdi - en skole der er med på "beatet

8.5.1. Forældre - nuværende og kommende

8.5.2. Forvaltning / politikere

8.5.3. Ledelse

8.6. Kan støtte op om en fælles undervisnings- og skolekultur

8.7. Medieguide kan måske være lettere at gå til for den enkelte lærer end div nedskrevne handleplaner er??

8.8. Det vil tage alt for meget tid at lave den og vedligeholde den.

8.9. Uvelkommen styring af, hvilke læremidler, man skal bruge?

8.9.1. Ses også ved lærere, der ikke vil bruge de bogsystemer, skolen har

8.9.1.1. Lærere, der gør som de plejer

8.9.1.2. Lærere der er meget udviklingsorienterede

9. Design

9.1. Overskuelighed

9.1.1. Det skal være let at finde det, man har brug for

9.2. Flere lag

9.2.1. Jo mere information, jo flere klik!

9.2.2. Jo mindre information, jo færre klik!

9.3. Brugervenligt

9.3.1. Intuitiv brugerflade

9.3.2. De fleste brugere skal kunne bruge sitet uden forudgående introduktion

9.4. Læsekonventioner (læseretning, scrolle, navigation og links)

10. Hvad skal mediet kunne

10.1. Fleksibelt

10.2. Videndeling

10.3. Formidle nyt

10.4. Formidle det, der er udvalgt

11. Medieguide som læremiddel

11.1. Kriterier for valg af indhold

11.1.1. Model til analyse

11.1.1.1. Flere modeller?

11.2. Videndeling

11.2.1. Vejleder-vejleder

11.2.2. Vejleder-lærer

11.2.3. Vejleder-elev

11.2.4. Lærer-lærer

11.2.5. Lærer-elev

11.2.6. Lærer-vejleder

11.2.7. Elev-lærer

11.2.7.1. Mediepiloter/mediepatruljer

11.2.8. Elev-elevu

11.2.8.1. I den daglige undervisning

11.2.8.2. Lektielæsning

11.2.9. Elev-vejleder

11.2.10. Vejleder-vikar

12. Fremtid - skal afdelingen, faget, læreren, og eleven have sin personlige medieguide - og hvad så med den fælles?

13. Integration af IT i skolens pædagogiske praksis

13.1. Udfordringer

13.1.1. Vi taler og taler om det, men det rykker ikke rigtigt

13.2. Uddannelse og vejledning

13.2.1. Uddannelse og vejledning af eleverne

13.2.1.1. Generel uddannelse og vejledning

13.2.1.2. Specialister

13.2.1.2.1. Mediepatruljer

13.2.2. Uddannelse og vejledning af lærere

13.2.2.1. Mediepiloter

13.2.2.1.1. Lærere og ressourcepersoner, som besidder særlige tekniske og håndværksmæssige forudsætninger for at arbejde med IT og medier i undervisningen

13.2.2.2. Kompetenceløft

13.2.2.3. Mediepædagogisk opkvalificering

13.2.2.3.1. Viden om børn og unges mediekultur

13.2.2.3.2. Viden om, hvordan undervisning i og med medier tilrettelægges

13.2.2.3.3. Understøtte pædagogisk praksis (hverdagen)

13.2.2.3.4. Udfordre den pædagogiske dagsorden

13.3. Hvor mange programmer o.lign. skal elever lære?

13.3.1. Den enkelte skole/afdeling må blive enige ... Ellers for mange programmer

13.3.1.1. Besluttes i samarb med vejledere, fagudvalg, kompetencecenter

14. Med eller uden "Gatekeeper"

14.1. Fordele

14.1.1. Gatekeeper sørger for at indhold forbliver brugervenligt og overskueligt ved at systematisere indholdet, vælge til og fra

14.2. Ulemper

14.2.1. Gatekeepers ideer til opbygning og indhold stemmer måske ikke overens med brugernes behov ... Hvvis brugerne selv er med til at opbygge sitet, bliver det indrettet efter deres behov

14.3. Både med og uden

14.3.1. Der kan være områder i medieguiden, hvor brugerne kan bidrage og områder, som er lukkede for brugernes bidrag

14.4. Gatekeeper kan være stopklods for at elever og lærere gider involvere sig - og for deres brug af medieguiden ...

15. Ny didaktik

15.1. Didaktik 2.0

15.2. Redidaktisering af fagene

15.3. Formel læring ... Klare lærings- og kompetencemål

15.4. Uformel læring - ingen klare lærings -eller kompetencemål

15.5. Medial handlekompetence

15.5.1. Hvad bruger man de digitale værktøjer til og hvordan - pædagogik og didaktik i fokus

15.6. Didaktik 3.0?

16. Ny taksonomi

16.1. Clarcks cognitive taksonomi circle

16.2. Krathworth &Anderson

16.3. Ehris intrtaktivemlæsemodel (skal den stå her?)

17. Indhold - skal være dynamisk

17.1. Strukturering af indhold

17.1.1. Forskellige sider indeholdende links og beskrivelser af læremidler

17.1.1.1. Hvet fag har en side

17.1.1.2. Sider til hver del af taksonomi ... Feks opdelt efter cirklen .... Undervisningens mål ... Analyse, evaluering, præsentation osv

17.1.2. Det samme lærermiddel kan godt være repræsenteret på flere sider ...

17.2. Begrænsning af indhold

17.2.1. Mængden af læremidler må ikke blive for stor .... Overskuelighed er vigtigt

17.2.2. Model/modeller til vurdering af læremidler bruges til udvælgelse

17.3. Kriterier for valg af indhold

17.3.1. må IKKE overtræde ophavsrettigheder

18. Form

18.1. Wiki

18.1.1. Fælles

18.1.2. Samarbejde

18.1.3. Mange bidragsydere

18.1.4. Mest for 'nørder'?

18.2. Blog

18.2.1. "Ejet" af læringscentret

18.2.2. Nyhedsmedie

18.2.3. Service til lærere

18.3. Hjemmeside

18.3.1. "Ejet" af læringscentret

18.3.2. Servicebtil lærere

18.4. Det bedst egnede uanset oprindelig tiltænkt funktion!

19. Litteraturliste

19.1. "Didaktik 2.0", Karsten Gynther (red), Akademisk Forlag (2010)

19.2. "Knowledge, Education and Learning. E-Learning in the Knowledge Society" Lars Qvortrup, Samfundslitteratur Press, 2006

19.3. The Horizon Report 2012 - K-12 Edition

19.4. NMC The Horizon Report 2012 - Higher Ed

19.5. 'Digital dannelse - børn og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne', Lotte Nybo, Akademisk Forlag

19.6. "Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis", Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen

19.7. McKinsey rapport

20. Nyt syn på Information og viden

20.1. Hvad er viden?

20.1.1. Qvortrup - fire vidensformer

20.2. Hvad er information?

20.3. Patent på viden?

20.3.1. Kollaborativ viden

20.3.2. Eksperten/eksperterne

21. Skal understøtte skolens it-plan og omvendt....