Vejen mod demokrati

1. Napoleon

1.1. Mellen den 22-24 feb. Var der oprør i Paris slesvig holsten besluttede sig for at gøre sig fri fra Danmark af magt.

1.2. De dannede en regering som samlede en hær på 7000 mænd.

1.3. Efter at danmark fik kamp fik slesvig holsten hjælp af prøjsen det tyske forbund

1.4. Så tabte Danmark og trækkede sig tilbage til fyn man skulle afgøre om borgerne i slesvig skulle høre til Danmark eller ej Danmark fik hjælp af den russiske sart

1.5. Stormagte mente at man skulle dele magten slesvig danskerne og slesvig holsten stod foran en anden

1.6. Danmark havde vundet men det løste ingen problemer.

1.7. Den 5. Juni 1849 fik danmark sin grundlov. Risdagen blev oprettet den bestod af folketinget og landstinget

1.8. Love var først gyldig når kongen have underskrevet den

1.9. Kun mænd over 30 med egen husholdning måtte stemme.

1.10. Grundloven gjaldt kun for kongeriget

1.11. Først blev kravet om kvinders valgkamp fremsat med større styrke (kvinders stemmeret kom først i 1915) i Danmark.

1.12. Dansk kvinde samfund blev oprettet i 1871

1.13. De kæmpede først mod undertrykkelse af ægteskabet sennere for valgret

1.14. 1903 fik kvinder stemmeret i menigheds rådet i 1908 var der stemmeret i kommunevalget

2. Stormagternes skygge

2.1. Stormagterne ejede meget og bestemte hvad danmark skulle lave.

2.2. De bestemte fredsbetingelserne efter borgerkrigen.

2.3. Danmark bestod af tre dele jylland, slesvig og holdsten.

2.4. Danmark ville gerne have at de skulle have samme regler. Men det ville slesvig og holdsted ikke.

2.5. Der var økonomisk fremgang og alle måtte oprette virksomheder som de villle.

3. Napoleonskrigen

3.1. Krigen fra 1792 - 1815 kaldes napoleons krigene

3.2. Det begyndte i Frankrig - Fransk revolution 1789

3.3. Borgerne har taget magten i 1792 gik england ind i krigen sammen med rusland, holland, østrig, portugal og spanien de dannede en aliance

3.4. Napoleon ønskede at besejre england men den engelske flåde var den største det skulle gøres ved at udsulte dem ved at ødelægge deresvigtigste kolonier.

3.4.1. Det slog fejl, den engelske flåde ødelagde den franske på middelhavet.

3.5. Den russiske zar og napoleon besluttede et forbund der var mod storbritanien

3.5.1. Storbritanien kom på sporet af planen og de frygtede af de ville tage den danske flåde så de gik i krig med danmark.

3.5.1.1. England sejlede ind til Danmark og 26000 soldater blev sat af.

3.5.1.2. Bombadamentet kostede 1600 danskere livet

4. Slag på reden

4.1. Danmark og sverige indgik et neutralitetsforbund dvs. At holde sig ude af krigen.

4.2. Storbritanien havde magten i farvandende.

4.3. Storbritanien mente at danmark var en trussel mod dem fordi de havde en af de største flåder og hvis de sluttede sig til frankrig så derfor sagde Storbritanien til dem at de skulle melde sig ud af neutralitetsforbundet men det nægtede Frederik D. 6.

5. Livet i danmark

5.1. Omkring 1830 var der ca. 1.2 mio. Mennesker i Danmark. Af de boede omkring 1. Mio. På landet og ca. 100.000 levede i københavn og ligeså mange i de mindre byer.

5.2. Af landsbefolkning var bønder der ejede eller havde fæstet de ca. 65.000 gårde. Hovedparten af landsbefolkningen var husmænd og landarbejdere. Husmændene havde for det meste lidt jord, så de kunne dyrke foder til nogle få dyr.

5.3. For at klare sig blev de nød til at arbejde for bønderne og godsejerne.

5.4. Nederst var de aller fattigste men der stod dog i loven at sognekommunen skulle hjælpe dem der ikke kun klare sig selv. Men det var ikke altid den lov blev overholdt, derfor var deres eneste udvej at tigge sig igennem.