Kønsroller gennem tiden

1. Kammen

1.1. Et samfund af roller

1.1.1. Rolle i samfundet

1.1.1.1. Kristines far

1.1.1.1.1. Han er landsbyens præst. Prædiker moral og god opførsel i kirken hver søndag. Han er det gode eksempel

1.1.1.2. Kristine

1.1.1.2.1. Hendes rolle er at hun er præstens datter, altså hun skulle være den “gode” pige. Hendes forældre har høje forventninger til hende, da det er hende der skal føre familien videre.

1.1.1.3. Ladefogedens søn

1.1.1.3.1. Hans forældre har også høje forventninger til ham. Han skal kunne imponere folk, så derfor er han i “Frankrig” på vingårdsbesøg.

1.1.1.4. Fru Margrethe

1.1.1.4.1. Hendes rolle er den fine kone, som er meget overfladisk og vil have alle til at se hvor “god” hendes søn er.

1.1.2. Rollebrudet

1.1.2.1. Kristines far

1.1.2.1.1. Rollebrudet i teksten er når præsten indirekte har været hans kone utro. På trods af at han burde være det gode eksempel

1.1.2.2. Kristine

1.1.2.2.1. Hendes rollebrud er da man sidst i teksten for at vide, at hun har stjålet fra hendes mor og far, og en tredje person.

1.1.2.3. Ladefogedens søn

1.1.2.3.1. Det står direkte i teksten at han ikke er den fine mand, hans forældre vil have at han skal være. Han er doven og har en svaghed for brændevin, hurtige heste, våben og jagthunde.

1.1.2.4. Fru Margrethe

1.1.2.4.1. Hendes rollebrud er at hun “fordrejer” sandheden for at “sælge" sin søn.

1.2. Beskrivelse af kammen: - “Den var af ben, og skåret kunstfærdigt ud med småbitte rosenknopper og sommerfugle, der myldrede mellem hinanden.” - “Tænderne føltes glatte og spidse.” - “Det var som om den ene og alene var fremstillet til hende, men ved en fejl var havnet det forkerte sted.

1.3. 6. Sympati – antisympati hav fokus på sproget – brug din tekst og marker i teksten Udvælg fire personer fra et samfund i roller. Hvilke af disse personer finder i sympatiske / usympatiske? Og hvorfor? Undersøg nu sproget: Er personerne beskrevet med positive eller negative tillægsord? Fokuser på deres handlinger, verberne/ og noter disse? Er der tale om positive eller negative handlinger? Med et særligt fokus på sproget, gennem personbeskrivelserne og handlingerne kan I nu se, hvordan den sympati skabes. Begrund – anvend evt. skemaet fra Roller i samfundet Personer i teksten: Moren, Kristine, Faren, Fru. Margrethe, Petrine, Ladefogeden, Bødlen, Lars Abel (Bødlens søn), Fru Ingeborg “De ænsede hende ikke, selv om hun kun stod få skridt bag dem. Moren og fru Margrethe broderede ivrigt og beundrede på skift hinandens sytøj.” Vi har sympati med Kristine fordi: - Fordi hun bliver undertrykt af familien (hun skal rette sig ind efter familien) - Hun får en lussing af sin far, da hun udtrykker sig - Fordi hun skal finde ro og tilfredshed i kammen (side 125 linje 15-17) - fordi hun bliver tvunget til at skulle giftes med sønnen der kommer hjem fra Frankrig Vi har antisympati med Fru. Margrethe fordi: - hun ikke siger noget, men bare sidder og brodere. Lars Abel (bødlens søn): Vi har antisympati med Moren fordi: - hun kommer med nogle lede kommentar til sin datter (side 130 linje 21-25) - Hun tænker ikke på hvad hendes datter mener

1.4. Kirstines handlinger: - Hun stjæler kammen. - Hun tilslutter sig de voksne. - Hun nævner at bødlens søn (Lars Abel) og hende selv ligner hinanden meget. Det skaber meget dårlig stemning. - Hun er blevet slået af sin far. - Hun har også stjålet en kniv, med perlemorsskaft. - Hun har også stjålet en sølvbroche fra sin mor. - Hun har også stjålet en kniv fra “Karen”.

1.5. Gruppe/Opgave 4: På linjerne: Margrethes søn repræsenterer familien. Det kan man se fordi han er kommet på en vingård i Frankrig, så derfor har familien fået højere status. Fordi førhen red han på en hest, men nu vil han gerne have en hestevogn/kusk. Kristine repræsenterer sin familie, ved at hun kan læse, skrive og lave mad. Hendes familie overvurderer hende en del. Mellem linjerne: Forældrene vil gerne have deres børn til, at fremstå som det bedste af det bedste. Derfor overvurdere de dem ved at "fordreje" sandheden, altså de pynter på den. I virkeligheden lever de ikke op til det overklassen skal repræsentere. Men de er gode til at fremstå sådan, og sælge sig selv. Opnå med samtalen: Hun vil gerne have sin søn til at fremstå som det bedste og "sælge ham" til et miljø som måske er bedre end det han kommer fra.

1.6. Kammen bliver beskrevet som en meget god kam! Den bliver forgudet på en måde. Hun mener man er meget fin hvis man har glat hår. -“Almindelig tjenestepige, spildte ikke tid med daglig frisering.”

1.7. Fortælleren: Navn: Anne Grethe Dahms Født: 1947 Opvokset i en lille fiskerleje. Første bog: Mange/få, 1978 Nyeste bog: Hunden i skoven, 2009 Hun skriver børnebøger, faglitteratur og romaner men klart flest børnebøger. Hun havde 3 søskende, alle var piger. Hun var selv nr. 2 af de 4 piger.

2. Hosekræmmeren

2.1. Personkarakteristik af Esben: Smuk, lyshåret, blå øjne, røde kinder, dunede hage (ikke barberet endnu). Han klæder sig i frakke, hvide benklæder, rødstribet vest og et blåt bomulds halstørklæde. Omkring tyve år.(side 3. linje 5-11) Han er forelsket i Cecilia, og vil gerne giftes med hende. Han rejser til Holsteen for at tjene penge. Han vil gerne have at Hosekræmmeren venter med at gifte Cecilia, indtil han kommer tilbage fra Holsteen, så han selv kan gifte sig med hende. Hvordan ser Esben på ægteskab?: - Han vil gerne giftes af kærlighed og ikke for status - Han går meget op i ægte kærlighed - Han vil gøre alt for at få Cecillia - Han vil gerne have Cecillia til at vente på ham

2.2. Fortælleren: - Han vandre fra sted til sted - Han besøger Hosekræmmeren - Han har et begær til Cecillia - Højt uddannet - Klog - Han tror at han er mere værd end alle andre Hvordan ser fortælleren på ægteskab?: - Han mener at man godt må have "sidespring" selvom man ikke er gift (Citat "og da hun lidt ængstelig løftede Armen i Vejret, misforstod Chasseur denne Bevægelse, gjorde adroit, og trængte den skrigende Pige baglænds hen mod Alkoven - jeg kaldte Hunden af, og udtydede hende hans gode Mening.")

2.3. Personkarakteristik af Cecilia: - Hun er en smuk og ung kvinde. - Hun er datter af en Hosekræmmer. - Hun er enebarn. - Hendes kælenavn er Cecil. - Hun er forelsket i Esben. - Hun bliver sindssyg. Måske fordi hun ikke kan få Esben. Hvordan ser Cecillia på ægteskab?: - Det skal være kærlighed og ikke for penge - Hun vil gerne have Esben, selvom han ikke er rig

2.4. Mande og kvinde syn: Det er meget mændene som bestemte den gang. f.eks. det med at faderen vil "bestemme" hvem Cecilia skal giftes med, og selvom både moderen og Hosekræmmeren godt ved hvad Cecilia gerne vil, er moderen meget pasiv med det, og lader sin mand bestemme, i stedet for at sætte sig ned og snakke med ham om, at hun skal have lov til at gifte sig med Esben, som man klart ville gøre idag.

2.5. Michel Kræsen: - Halvgammel og kraftig kropbygning - Nysgerrig og gæstfri - Opsat på at tjene penge - Far til Cecilia - Gift med "moren" - Sælger sokker "hosekræmmer" - Han er meget dominerende - Han vil gerne bestemme hvem hans datter skal giftes med, en der er rig Hvordan ser Michel Kræsen på ægteskab?: - Han sætter penge før kærlighed - Han vil ikke have at hun bliver gift med en der er fattig, da han så ikke vil få noget ud af det

2.6. Under emner: -Forskellen på rig og fattig bliver tydeligt ridset op - Kærlighed/ulykkelig kærlighed - Mand/kvinde forholdet - "lærd"/ "ikke lærd"

2.7. Fortælleren: Navn: Sten Stensen Blicher Født: 11.10 1782 Døde: 26. 03 1848 1814 Første digtsamling Digte. Første Deel. 1817 Jyllandsrejse i seks Døgn. 1824 Første novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 1828 Sildig Opvaagnen 1828 Jøderne på Hald 1829 Hosekræmmeren 1829 Præsten i Vejlbye 1838 Digtsamlingen Trækfuglene 1842 E Bindstouw