1. Stress
1.1. Stress kan være en stor faktor i konflikter, især for personer der i forvejen har svært ved at håndtere forandringer eller høje krav. Stress gør at evnen til at regulere følelser bliver dårligere. Der er derfor større tilbøjelighed til at blive irriteret og frustreret. Handlingen her ville være at finde og reducere stresskilder, hvis muligt eller tilpasse miljøet til personens kapacitet - fx afskærmning for yderligere stimuli.
2. Impulskontrol
2.1. Nedsat impulskontrol kan føre til uovervejede handlinger, som kan resultere i konflikter.
3. Isbjerget
3.1. Isbjerget er en metafor, der illustrerer, at det vi ser i en konflikt (toppen af isbjerget) kun er en lille del af det, der faktisk foregår. Under overfladen er der ofte skjulte følelser, behov og værdier, som driver konflikten. Forståelse af disse underliggende faktorer er vigtig for at kunne løse konflikten effektivt.
4. Konflikttrappen
4.1. Konflikttrappen er en model, der beskriver, hvordan konflikter kan eskalere, hvis de ikke håndteres på et tidligt stadium. Det er vigtigt at kunne identificere, hvor på konflikttrappen en konflikt befinder sig, og at bruge passende strategier til at stoppe eskalationen og arbejde mod en løsning.
5. Kommunikative vanskeligheder
5.1. Nogen personer kan have udfordringer med at udtrykke deres behov, ønsker eller frustrationer verbalt, hvilket kan føre til misforståelser og konflikter. Man skal derfor være mere opmærksom på de nonverbale signaler der bliver kommunikeret.
6. Forebyggelse
6.1. Forebyggelse i konflikthåndtering handler om at minimere risikoen for, at konflikter opstår. Fx ved at skabe stabilitet. Det indebærer også at være opmærksom på triggere, der kan føre til konflikt - hvordan kan disse håndteres/undgåes?
7. Tålmodighed og empati
7.1. Tålmodighed og empati er vigtigt for at håndtere konflikter på en konstruktiv måde. At kunne forstå og sætte sig ind i, hvordan en person oplever situationen, er vigtigt for at kunne hjælpe dem igennem konflikten uden at eskalere den yderligere.
7.1.1. Anerkendelse og aktiv lytning
7.1.1.1. Anerkendelse og aktiv lytning er vigtige redskaber i konflikthåndtering. Ved at anerkende de følelser og behov personen har, og aktivt lytte til, hvad personen prøver at kommunikere, kan man måske mindske frustrationer og arbejde mod at finde løsninger.
8. Ressourcer
8.1. Nogle borgere kan have kognitive begrænsninger, der gør det svært for dem at forstå komplekse situationer, bearbejde ny information eller forudse konsekvenserne af deres handlinger. En borgers selvværd og selvtillid kan påvirke deres evne til at håndtere konflikter. Borgere med lavt selvværd kan have en tendens til at reagere defensivt eller aggressivt i konfliktsituationer.
8.1.1. Mange ansatte har erfaring med at arbejde med konflikthåndtering, hvilket giver dem indsigt i, hvordan man bedst kan forudse og håndtere potentielle konfliktsituationer. Personalet er trænet i at håndtere stressende situationer og forblive rolige under pres, hvilket er en vigtig ressource i konfliktsituationer. Personalet har ofte stærke empatiske evner, som gør det muligt for dem at forstå borgernes perspektiv og reagere på en måde, der beroliger og støtter.
9. Hvad kan en konflikt gøre ved en relation?
9.1. Hvis personalet ikke viser respekt eller anerkendelse for beboerens følelser og synspunkter under en konflikt, kan beboeren føle sig overset eller nedgjort. Dette kan føre til mistillid og en følelse af, at personalet ikke forstår eller værdsætter dem. Hvis beboeren ikke føler, at de bliver lyttet til eller taget alvorligt, kan det skabe en følelse af magtesløshed, hvilket kan skade relationen.
9.1.1. Hvis personalet bruger magt eller autoritet på en måde, der får beboeren til at føle sig tvunget eller kontrolleret, kan det skabe en følelse af undertrykkelse. En sådan tilgang kan ødelægge tilliden og føre til, at beboeren ser personalet som fjendtligt eller uretfærdigt. Hvis personalet bruger trusler eller straf som en måde at håndtere konflikten på, kan det skabe frygt og afstand mellem beboeren og personalet, hvilket igen skader relationen.
10. Dialog/undvigelse/diskussion
10.1. I konflikthåndtering er det nogle gange nødvendigt at vurdere, hvornår det er bedst at fortsætte dialogen, og hvornår det er bedre at trække sig tilbage for at give den anden part tid til at falde til ro. Men jeg tænker at det især kræver erfaring og kendskab til den/de involveredes behov og reaktionsmønstre.
10.1.1. Dialog fremmer en åben og nysgerrig tilgang til konflikten, hvor begge parter lytter til hinanden, mens diskussion ofte indebærer mere faste standpunkter og kan føre til yderligere polarisering. Jeg tænker ofte det er bedst at fremme dialog, hvor fokus er på forståelse og fælles løsning fremfor at "vinde" en diskussion.
11. Giraf og ulvesprog
11.1. Girafsprog (nonvoldelig kommunikation) og ulvesprog (voldelig kommunikation) refererer til måder at kommunikere på. Girafsprog handler om at kommunikere empatisk og åbent, mens ulvesprog er mere konfronterende og aggressivt. I konflikthåndtering er det vigtigt at fremme girafsprog for at skabe et trygt og respektfuldt kommunikationsklima.
11.1.1. Ulve/du sprog:
11.1.1.1. Giraf/jeg sprog: