Udviklingspsykologi (PV kap 6, s. 73-101)

Kom igang. Det er gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Udviklingspsykologi (PV kap 6, s. 73-101) af Mind Map: Udviklingspsykologi (PV kap 6, s. 73-101)

1. John Bowlby

1.1. Engelsk psykiater og psykoanalytiker

1.1.1. Psykoanalytisk tradition + observationer af børn på børnehjem + etologen Konrad Lorenz' studier af prægning hos dyr (fx gæs)

1.1.1.1. Tilknytning = prægning hos mennesker

1.2. Før-tilknytning (0-2 mdr)

1.2.1. aktiv tilknytningsadfærd

1.2.1.1. smil, gråd, klyngen til mennesker

1.2.1.1.1. Skaber kontakt til mennesker, og barnet falder til ro, når det er taget op

1.2.1.1.2. Begyndre at græde, når det lægges igen

1.2.2. Barnet kan genkende mors lugt og stemme

1.2.2.1. Men er ej tilknyttet (foretrækker) hende

1.2.2.1.1. Så har ikke noget i mod at blive passet af andre

1.3. Begyndende tilknytning (2-7 mdr)

1.3.1. Barnet viser tydeligt, at det foretrækker forældrene

1.3.1.1. Smiler, griner, pludrer og beroliges nemmere af forældre / få omsorgspersoner

1.3.1.2. Men savner dem ikke, så kan let passes af andre

1.3.1.2.1. Men kan vise tegn på uro, fordi det ikke lige så let kan etablere samspil med andre

1.4. Selektiv tilknytning (7-24 mdr)

1.4.1. Til ganske få personer (primære omsorgspersoner)

1.4.1.1. Separationsangst hvis adskilt

1.4.1.1.1. Ikke blot tilknytningsadfærd når omsorgspersoner er der, men søger dem også, når de ikke er der

1.4.1.2. Omgås fremmede med forsigtighed

1.4.1.3. Barnet kan ikke blot genkende men også genkalde omsorgspersonerne i hukommelsen

1.4.1.3.1. Omsorgspersoner er nu ikke længere udskiftelige

1.4.1.3.2. Dvs. barnet har udviklet kognitiv kapacitet til at huske omsorgspersonerne udvikler dermed savn og angst for separation

1.5. Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd

1.5.1. Tilknytning = barnets trygge base

1.5.1.1. Fx hen og kramme omsorgspersonen.

1.5.1.1.1. Tanker tryghed, som en bil tanker benzin for at kunne køre ud i verden.

1.5.1.2. Aktiveres ved træthed, smerte, frygt og usikkerhed

1.5.2. Udforskningsadfærd: begynder at gå på opdagelse væk fra omsorgspersonerne (kræver den "trygge base")

1.5.2.1. Længere og længere væk, men vender altid tilbage og tjekker at alt er ok

1.5.2.2. Aktiveres når tilknytningsadfærden er inaktiv, dvs. når der ikke er behov for tryghed hos omsorgspersoner

1.5.3. Er modsatrettede og grundlæggende adfærdssystemer for mennesket livet ud

1.6. Forskellige tilknytningsmønstre

1.6.1. Stor forskel i børns individuelle tilkntnytningsmønstre

1.6.1.1. Baseret på fremmedsituationstest (amerikanske psykolog Mary Ainsworth): Udsætter børn for stressede situationer. Belyser hvor (u)tryg børn mellem 11 og 18 mdrs tilknytning er til omsorgsperson.

1.6.2. Tryg tilknytningstype

1.6.2.1. Undersøger rummet, kan kontakte den fremmede, let at trøste når omsorgsperson forlader rummet. Ca. 65% af børnene.

1.6.2.1.1. Pga forældre har let ved at opfange barnets signaler og let ved at komme i kontakt med barnet. Accepterende i samspillet med barnet.

1.6.2.2. Trygge tilknytningstyper samarbejder som treårige bedre, har flere kompetencer end jævnaldrene og flere venner i ungdomsårene

1.6.3. Utryg-undgående tilknytningstype

1.6.3.1. Ikke mange følelser/opmærksomhed når mor forlader rum og kommer tilbage, kravler fx ikke hen til hende. Som de dæmper egne forventninger/emotioner pga har erfaret, at omsorgspersoner ikke altid er tilgængelige. Ca. 20% af børnene.

1.6.3.1.1. Pga forældre følelsesmæssigt tillukkede. Samspil præget af ufølsomhed.

1.6.4. Utryg-ængstelig tilknytningstype

1.6.4.1. Holder sig tæt + øje med moderen, ikke med legetøjet. Bliver meget kede af det, hvis moderen forlader lokalet og svære at trøste + vrede når hun kommer tilbage. Er bange/afvisende over for den fremmede. Ca. 10% af børnene.

1.6.4.1.1. Pga. forældre er også ufølsomme med på en uforudsigelig måde. Reagerer tilfældige positivt eller negativt på barnets kontaktforsøg.

1.6.5. Utryg-desorganiseret tilknytningstype

1.6.5.1. Ofte omsorgssvigtede børn. Adfærd uforudsigelig og let at stresse. Er utryg-ængstelige med forældre, men utryg-undgående når moderen går. De kan ignorere eller søge trøst, når hun kommer tilbage men opgive, og stivne og smide sig på gulvet. Måske pga. konflikt mellem at søge beskyttelse hos en, som de er bange for eller har givet mange negative samspilsoplevelser. Ca. 5% af børnene.

1.6.5.1.1. Pga forældre hjælpeløse i deres rolle som omsorgspersoner. Fx pga misbrug eller traumer.

2. Daniel Stern

2.1. amerikansk børnepsykiater og psykoanalytisker

2.2. Spørgsmålet: Hvordan udvikler selvet sig?

2.2.1. NB: Ikke i faser som afløser hinanden (som fx hos Freud eller Erikson) men i lag (udviklingstrin), som eksisterer side om side når først de er dannet

2.3. Begyndende selv (0-2 mdr alderen)

2.3.1. Mange medfødte færdigheder

2.3.1.1. Motoriske, sensoriske, perceptuelle, sociale, følelsesmæssige

2.3.2. perciperer i helheder

2.3.2.1. tværmodal perception

2.3.2.1.1. Fx sutter på en nubret sut og kan genkende den med synet

2.3.2.1.2. vitalitetsfølelse

2.4. Kerneselv (2-7 mdr. alderen)

2.4.1. Oplever sig selv som en afgrænset fysisk helhed

2.4.2. Ansigtsduetter

2.4.2.1. Børn/forældre samtaler med blikke, smil og lyde

2.4.2.1.1. Synkroniserer adfærd - ikke imitationer, men variationer af hinandens adfærd (gyrh-lyde -> smil -> spark med ben -> snakke -> pludre .. etc)

2.4.2.1.2. følelsesmæssig smitte

2.4.3. Det selektive sociale smil (ca. 4 mdr alderen) - ikke smile til alle, men fx især til forældre

2.4.4. RIG (Pepræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede)

2.4.4.1. Generaliserede episoder/skemaer (enkeltepisoder lageres ikke, men typiske episoder - fx tøst, skiftning, bestemt leg

2.4.4.1.1. Fremkaldt ledsager: Samspil med forældre kan fremkaldes hos barnet selvom forældre ikke er til stede.

2.5. Det intersubjektive selv (7-9 mdr alderen)

2.5.1. Kan kommunikere egne, subjektive følelser - andre opleves som personer med hensigter og følelser

2.5.1.1. Mere målrettet i adfærd, kan forstå simple odrer, kan imitere forældre, sover mindre, dele oplevelser med andre

2.5.2. affektiv afstemning (følelsesmæssig afstemning)

2.5.2.1. Forældre udtrykker tilsvarende følelser i mimik, gestik og stemmeføring - som regel en anden udtryksmåde end barnet. Viser, at de forstår barnet

2.5.2.1.1. Selektiv afstemning: Vigtig måde at forme barnets udvikling - ved at svare på visse former for adfærd/følelser viser forælderen, hvad der er acceptable. -> overfører frygt, fantasier, forbud og ønsker til barnets oplevelsesverden.

2.5.3. fejlafstemning

2.5.3.1. Opfatter/genspejler ikke spædbarnets tilstand præcist.

2.5.3.1.1. Eller en uheldig form selektiv afstemning: emotionelt tyveri, hvor omsorgspersonen konsekvent bøjer barnets oplevelse til noget, de selv kan acceptere.

2.5.4. Kan dele oplevelser med andre: det er betingelsen for, at barnet kan trække på omsorgspersonernes erfaringer og på længere sigt få adgang til tingenes sociale og kulturelle betydning

2.5.4.1. Fælles opmærksomhedsfokus

2.5.4.1.1. Kan være optaget af en ting og moderen på samme tid

2.5.4.2. Intentionel kommunikation

2.5.4.2.1. Fx give/tage-lege. Signalerer at tingen er til moderen, når barnet har givet den. Viser, at det har hensigter og ønsker at dele det med moderen.

2.5.4.3. Social refereren

2.5.4.3.1. Eksperiment: visuel kløft - aflæser moderens følelser for at se, om det er sikkert at fortsætte ud over en kløft lavet af en glasplade og en visuel afgrund

2.6. Det verbale selv (fra ca. 15 mdr alderen)

2.6.1. Får adgang til sproget

2.6.1.1. Via sproget kan barnet skelne mellem fortid, nutid og fremtid

2.6.1.1.1. Begyndende selvreflektion ved at overskride virkeligheden og bearbejde viden og oplevelser på et indre fantasimæssigt plan

2.6.1.2. Tveægget sværd

2.6.1.2.1. Giver adgang til nye former for samvær og kommunikation

2.6.1.2.2. Skaber en kløft mellem barnets nonverbale verden (tavs viden) og ordenes nye verden (sproglig viden).

2.7. Det narrative selv (3-4 år)

2.7.1. Kan fortælle historier om sig selv

2.7.1.1. Et universelt menneskeligt fænomen der karakteriserer den menneskelige psyke mere end noget andet

2.7.1.1.1. Er med til at forme barnets identiet og selvopfattelse

2.7.1.2. En handling med begyndelse, midte og slutning

2.7.1.2.1. rekonstruktioner af, hvad der er sket

3. Erik H. Erikson

3.1. 8 psykosociale faser

3.1.1. Fundamental tillid kontra mistillid (0-1½ år)

3.1.2. Selvstændighed kontra skam og tvivl (1½-3 år)

3.1.3. Initiativ kontra skyldfølelse (3-5 år)

3.1.4. Flid og skaberevne kontra mindreværd (6-12 år)

3.1.5. Identitet kontra identitetsforvirring (12-20 år)

3.1.6. Intimitet kontra isolation (20-30 år)

3.1.7. Forplantning kontra stagnation (30-50 år)

3.1.8. Jeg-integratet kontra fortvivlelse (50+ år)

3.2. Psykoanalytisk udviklingsteori

3.2.1. Erikson anvender dog også observationer

4. Den moderne spædbarnsforskning

4.1. Empirisk udviklingspsykologi

4.1.1. ydre og iagttagelige adfærd (fx med lyd/video)

4.1.2. Er mulig at efterprøve

4.1.3. undersøger den normale udvikling hos børn

4.2. Eksempler på forskningsmetode

4.2.1. Præferenceteknik (hvad foretrækker barnet at se på)

4.2.2. Sutteteknik (ud fra hvordan barnet sutter på en sut kan man se, hvad det foretrækker (fx sin mors eller en fremmeds stemme))

4.3. Fx Stern, Mahler, Bowlby

5. Udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition