1. Landbrug
1.1. Danmark er et landbrugsland, og omkring 60% af landet er opdyrket.
1.2. Svedjebrug
1.2.1. Træer og buske omkring bopladsen blev fældet med bondens flintøkse. Træet skulle herefter tørre i lang tid. Bagefter blev det brændt af. Afbrændingen af skoven gav jorden nærring så kornet voksede bedre. Alt ukrudtet forsvandt osgå, då derfor blev det lettere at luge marken.
1.3. Arder
1.3.1. Omkring år 3.500 f.v.t. begyndte man at bruge simple plove til at løsne jorden. Disse tidlige plove kaldes for arder. Arderne blev sikkert trukket af okser. Med arden blev det lettere at gøre jorden klar til såning, og som noget nyt kunne man dyrke korn på større marker.
1.4. Landbruget i Danmark opstod omkring år 4.000 f.v.t.
1.5. Da landbruget opstod i Danmark ved bondestenalderens begyndelse, var landet dækket af urskov. Siden blev skoven langsomt fortrængt af landbrugsarealer
1.6. Landbrugsdriften
1.6.1. Gårde og herregårde, som havde mange ansatte, var de første til at bruge maskiner i landbrugsdriften.
1.6.2. Samtidig med mekaniseringen udvikledes efterhånden effektive midler til bekæmpelse af skadedyr, sygdomme og ukrudt. Alt dette gav tilsammen mulighed for at forøge landbrugsproduktionen
1.6.3. Udviklingen er gået fra mange mindre bedrifter til forholdsvis få, men store bedrifter.
1.7. De fedeste og bedste jorde blev udnyttet bl.a. til kornproduktion og sukkerroer. De magre jorde og de jorde som enten var svært at komme til eller meget bakket, blev brugt til græsning med kvæg.
2. Naturen og landbruget
2.1. Klima
2.1.1. Mange steder især i den vestlige del af Danmark er vinden så kraftig, at man er nødt til at plante træer og buske mellem markfelterne, for at den sandede jord ikke flyver væk. Det kaldes læhegn.
2.1.2. Især i områder med leret jord ophobes der nogle steder for meget vand. Der er derfor ikke oxygen nok til, at afgrøderne kan vokse, og man er nødt til at dræne vandet væk.
2.2. Jorden er sandet i Vestjylland, mens jorden i den østlige del af Danmark består af et mere blandet og lerholodigt materiale, det man også kalder moræne. Sådan blev det, fordi isen i sidste istid stoppede sin fremmarch lige midt i Jylland. Derved kom kæmpe floder fra ismassernes indre til at få deres udløb langs en linje ned gennem Jylland, det man kalder hovedstilstandslinjen. Floderne aflejrede sand i det vestlige Jylland. Der hvor isen dækkede landjorden, blev ler, grus og sand blandet godt sammen. Denne opdeling har naturligvis betydning for, hvilken landbrugsproduktion der er bedst i forskellige dele af Danmark.
3. Sammenligning af kort
3.1. Almindsøvej 4, 8600
3.1.1. Skovens størelse var meget stor dengan og nu er den ikke så stor.
3.1.2. Der er næsten ingen bevoksning nu. Dengang var der meget.
3.1.3. Søen (Lyngsø) har ændret formen siden dengang.
3.1.4. Dengang var der ikke noget vandløb ved Lyngsø men nu er der.
3.1.5. Der er kommet mange veje til. Dengang var der kun nogle få.
3.1.6. Der var ingen jernbanestrækninger dengang. Men der er nogle idag.
3.1.7. Der er kommet mange flere veje og bugninger til siden dengang.
4. Fæstesystemet
4.1. Fæstesystemet betød, at godsejeren ejede jorden og gårdene.
4.2. Landsbyens bønder lejede deres gård af godsejerene. De betalte med arbejde, penge, korn og dyr for at kunne få lov til at bo på godset.
4.3. Fæstebrev
4.3.1. Bonden underskrev et fæstebrev hvor der stod hvad han skulle betale i indskud for at hans familie kunne bo på gården.
4.4. En fæstebonde kunne fra 1701 blive indkaldt som soldat til landmilitsen, hvis kongen havde brug for det.
4.5. Skat
4.5.1. Fæstebønder skulle også til at betale skat til kongen. Den skat blev opkrævet af herremanden.
5. Stavnsbåndets ophævelse
5.1. Stavnsbåndet
5.1.1. I 1733 blev det bestemt, at bønder ikke måtte rejse væk fra deres bopæl. Den lov kaldes stavnsbåndet. Den blev indført, fordi godsejerne skulle skaffe soldater.
5.1.2. Først i 1788 blev stavnsbåndet afskaffet. Som monument på stavnsbåndets ophævelse blev Frihedsstøtten i København rejst.
6. Argumentationsark
6.1. Påstand "Fæstesystemet var retfærdigt".
6.1.1. For
6.1.1.1. Det er godt at man skal underskrive et brev. Så er der nemlig styr på det hele. Det er retfærdigt at bonden skal betale for at ham om hans familie kunne bo på godset.
6.1.2. Imod
6.1.2.1. Det er urimeligt at man ufrivilligt skal være soldat, Bonden burde selv eje jorden.
6.2. "Stavnsbåndets ophævelse havde stor betydning for dansk landbrug".
6.2.1. For
6.2.1.1. Man blev ikke tvunget til at blive på gårdene og det gav også start på indtrykket om ligehed og frihed.
6.2.2. Imod
6.2.2.1. Man tog jo magten fra godsejerne.
7. Nedbør og solskin 2014 ( data fra 2010 var ikke længere tilgængelig på DMI's arkiv).
7.1. Nedbør
7.1.1. Regionen Syd- og Synderjylland fik i 2014 965 mm regn i gennemsnit.
7.1.2. Forskellen på flest og færrest mm nedbør er 965 mm-651 mm = 314
7.2. Solskin
7.2.1. Regionen Bornholm fik i 2014 1.889 soltimer.
7.2.2. Forskellen på flest og færrest solskinstimer er 1.889 timer-1.659 timer = 230 soltimer
8. Forskelle mellem konventionelt- og økologisk landbrug.
8.1. Økologisk landbrug
8.1.1. I økologisk landbrug forsøger man at efterligne de økologiske kredsløb, som findes i naturen. I økologisk planteavl må man fx ikke benytte genmodificerede planter. Der kan dyrkes mange forskellige planter hvert år.
8.2. Konventionelt landbrug
8.2.1. I det konventionelle landbrug dyrkes afgrøderne som monokulturer. Det vil sige at der kun dyrkes en planteart hvert år.
8.2.2. Konventionelt landbrug er den mest almindelige landbrugsform i Danmark.