Folkedrabets aktører

Kom igang. Det er gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Folkedrabets aktører af Mind Map: Folkedrabets aktører

1. Ofre

1.1. Størsteparten af nazismens ofre var jøder

1.1.1. omkring 6 millioner

1.1.2. Hovedparten kom fra Østeuropa

1.1.2.1. Her fandt massemordene sted

1.1.2.1.1. først i form af massakrer

1.1.2.1.2. senere udryddelseslejre

1.1.3. Jødiske minoritet

1.1.3.1. udgjorde en sammensat og forskelligartet gruppe

1.1.3.1.1. socialt og økonomisk

1.1.3.1.2. spredt samfundsmæssig fordeling

1.1.3.2. alle defineret som jøder, uanset religiøs identitet

1.1.3.2.1. genetisk begrundelse for jødisk identitet

1.1.4. jødepolitik før krigen (inden jødeudryddelsen)

1.1.4.1. Formål var at isolere jøderne fra det tyske fællesskab

1.1.4.1.1. Betragtet som andenrangs borgere uden rettigheder

1.1.4.1.2. Oprettelse af Nürnberglovene (1935)

1.1.4.1.3. Senere mål for diskriminationen var at jage jøderne ud af tysk område

1.1.4.1.4. Emigration forhindret

1.1.5. Jødeproblemet voksede som Tyskland besatte mere land

1.1.5.1. Med Tysklands angreb på Sovjetunionen (1941) skete der et skift fra udskillelse til udryddelse af jøder.

1.1.5.2. kunne ikke blive ved med at lave massakrer

1.1.5.2.1. ville vække opmærksomhed i tætbefolkede områder

1.1.5.2.2. indførte en drabsproces

2. Gerningsmænd

2.1. Folkedrabet (1941- 1945) involverede tusinder mennesker

2.1.1. forsøgte at holde jødedrabene hemmelige

2.1.1.1. de fleste gerningsmænd vidste at arbejdet indebar drab

2.1.1.1.1. Alligevel valgte mange arbejdet

2.1.1.1.2. Det var muligt at undgå at deltage som gerningsmand

2.2. flere slags gerningsmænd i Holocaust

2.2.1. Dem der traf beslutningen

2.2.2. Dem der holdt drabsprocessen i gang

2.2.2.1. dem der tog sig af de administrative opgaver

2.2.2.1.1. dvs. planlagde deportationerne osv

2.2.3. dem der var i direkte kontakt med ofrene

2.2.3.1. bestod af omkring en halv million mennesker

2.2.3.1.1. (antallet af medvirkende til mordene, er langt højere)

2.2.4. ikke alle gerningsmænd, der var antisemitter

2.2.4.1. Bekymringerne om familier overskyggede forbrydelser

2.2.4.1.1. det reele indhold var fortrængt - større personlige bekymringer

2.3. Nazismens raceideologi afgørende for, at Holocaust kunne finde sted

2.3.1. Den nzistiske stat der gjorde jødeudryddelserne mulige

2.4. Heinrich Himmler

2.4.1. opbyggede et terrorsystem

2.4.1.1. havde ansvaret for koncentrationslejrene og udryddelseslejrene

2.4.1.1.1. (Eichmann organiserede deportationerne af jøder til ghettoerne og udryddelseslejrene)

2.4.2. leder af SS og alle politienheder

2.4.2.1. havde overordnede ansvar for, at ordren blev udført

2.5. lægerne fik mulighed for at udføre medicinske eksperimenter på ofre

2.5.1. ”til gavn for videnskaben”

2.5.2. udsatte ofrene for voldsomme lidelser

2.5.3. udført til gavn for den tyske folkesundhed

3. Tilskuere

3.1. omfanget af forbrydelser offentliggjort efter krigen

3.1.1. folkedrab ikke hemmeligholdt for den tyske befolkning under krigen

3.1.1.1. Befolkning passive tilskuere

3.1.1.1.1. så tavs på

3.1.1.2. omfatter også de allierede stater

3.1.1.2.1. undlod at reagere på massedrabene

3.1.1.2.2. De allieredes motiver for ikke at handle/gøre modstand

3.1.1.2.3. allierede kendte til Einsatz-gruppernes massedrab i Sovjetunionen (1941)

3.1.1.2.4. trods beretninger fra ofre, der var undsluppet foretog man sig ikke noget

3.1.1.3. de neutrale lande

3.1.1.3.1. lukkede grænserne for jødiske flygtningene

3.1.1.3.2. De neutrale lande tilbageholdt information om tilstande for jøder i Tyskland

3.1.1.3.3. neutrale landes motiver for ikke at handle/gøre modstand

4. Beskyttere

4.1. Både enkeltpersoner og grupper hjalp til

4.1.1. Hjalp med skjul eller flugt

4.1.2. Omkring 21758 personer eller grupper deltog som redningsmænd

4.1.2.1. Fra 40 forskellige nationer

4.2. Redningsmænd og deres motiver:

4.2.1. forbundet med stor risiko

4.2.1.1. fængsling

4.2.1.2. konsentrationslejr

4.2.1.3. at blive dræbt

4.2.2. skyldtes tilfældigheder eller personlige årsager

4.2.2.1. Nogle tilfælde hjælp mod betaling

4.2.2.1.1. uden oprigtig sympati

4.2.2.2. Andre tilfælde medmenneskelighed

4.2.2.2.1. lyst til at hjælpe

4.2.2.3. Kunne også skyldes politiske årsager

4.2.2.3.1. hjælp til jøder et skridt længere i kampen mod nazismen

4.3. Mange former for hjælp

4.3.1. bidrog med mad og penge

4.3.2. at falske identitetspapir og pas

4.3.3. skjule jødiske familier

4.3.4. Nonner og munke gemte jødiske børn i klostre

4.3.5. familier tog et jødisk barn i huset og sagde det var deres

4.3.6. andre indgik ægteskab med jøder

4.3.6.1. for at redde dem fra deportation

4.3.7. afvarslet over grænser til neutrale lande

4.3.7.1. om mulige menneskesmuglinger eller lignende

4.3.8. Eksempel

4.3.8.1. vi hjalp 7.000 danske jøder til Sverige under jødeauktionen i okt. 1943

4.3.8.1.1. læger og sygeplejersker skjulte jøder på hospitaler

4.3.8.1.2. danskere gav husly til jøder

4.3.8.1.3. fiskere sejlede jøder i sikkerhed på den anden side af Øresund til neutrale Sverige