1. Biografisk læsning
1.1. Samlet fokus på forfatterens liv og teksten som helhed
1.1.1. Tekstens tilblivelse udfra sammenhængen mellem forfatteren og samfundet.
1.1.2. Portræt af forfatteren ud fra spor i teksten
2. Nykritisk læsning
2.1. Tager udgangspunkt i nærlæsning af selv teksten
2.2. Forfatteren/digteren er ikke interessant
2.2.1. Find examples
2.2.2. Find relevant quotes
2.2.3. References
2.2.3.1. Books
2.2.3.2. News sources
2.2.3.3. Blogs
2.2.3.4. Supporting Data
2.2.3.4.1. Expert reports
2.2.3.4.2. Third party research
2.2.3.4.3. Survey data
2.2.3.4.4. Size of topic
2.3. Analysepukter
2.3.1. Tekstens udsagn
2.3.2. Tekstens holdninger - menneskesyn
2.3.3. Stilistiske træk, fx. syntaks og opbygning
2.3.4. Personkarakteristik
2.3.5. Miljø
3. Strukturalisme
3.1. Tager udgangspunkt i tekstens struktur og sprog
3.2. Arbejder med modsætninger i teksten og deres betydning for hinanden.
3.3. Behandler teksten udfra modeller som fx aktantmodellen, sommerfuglemodellen eller kontraktmodellen.
3.4. Teksten anskues som en sprogfænomen
3.4.1. Introduction - why are you writing about this?
3.4.2. Subhead 1
3.4.3. Subhead 2
3.4.4. Subhead 3
3.4.5. Conclusion - what summarizes what is most interesting about your topic?
4. Ideologikritik og psykoanalyse
4.1. Psykonalaytisk læsning tager udgangspunkt i psykoanalysen
4.1.1. Overførsel af Freuds begrebsverden, til analyse af tekstens personer og teksten selv. Der er fx tale om drifter, drømme og uforløste behov.