1. Der skal være sammenhæng mellem projektets problemformulering og projektets metode + videnskabsteoretisk perspektiv.
2. Kvalitative metoder
2.1. Individuelle interviews
2.1.1. Individuelle interviews er anvendelige i projekter, der arbejder ud fra et fænomenologisk eller hermeneutisk videnskabsperspektiv. Forskeren kan her indhente informantens subjektive erfaringer og oplevelser.
2.2. Observation
2.2.1. Observationsmetoden egner sig i projekter, der arbejder ud fra et fænomenologisk eller hermeneutisk videnskabsperspektiv. Forskeren kan observere informanters hverdagslige handlinger i deres naturlige omgivelser.
2.3. Workshops
2.4. Fokusgrupper
2.5. Dokumentanalyser
3. Krav om gennemsigtighed: Det skal være muligt for andre forskere og offentligheden at vurdere forskningsprocessen.
4. Antal informanter: Det afhænger af projektets problemformulering, hvor mange informanter man kan nøjes med at have med i sin undersøgelse.
5. Videnskabsteoretisk perspektiv
5.1. Hermeneutik
5.1.1. Ontologi (vores antagelser om virkelighedens beskaffenhed): Virkeligheden er subjektiv og må forstås og fortolkes på baggrund af det samspil, der opstår mellem forskerens forforståelser og informantens subjektive erfaringer og oplevelser.
5.1.2. Epistemologi (vores antagelser om videns beskaffenhed): Viden skabes gennem en vekselvirkning mellem forskerens forforståelser og informantens subjektive erfaringer og oplevelser.
5.1.3. Projektets problemformulering: Forskeren har en interesse i at undersøge, hvordan menneskelige subjekter erfarer, oplever eller handler i forhold til et bestemt fænomen.
5.1.4. Metodologi (hvordan virkeligheden kan undersøges): Det metodiske mål er, at forskeren italesætter sine forforståelser over for informanten, således at forskeren udfordrer sine forforståelser i mødet med informanten. Forskeren skal således give informanten mulighed for at kunne forholde sig til disse forforståelser, og forskeren skal være åben for at udvide sin forståelse og ikke insistere på at holde fast i sine egne forforståelser, dvs. forskeren må give informanten rig mulighed for at frembringe sit subjektive perspektiv. Det metodiske mål er også, at forskeren må reflektere over, hvordan han påvirker informanten. Forskeren må reflektere over det asymmetriske magtforhold der altid er til stede mellem en forsker og informant. Forskeren må reflektere over, om det at han italesætter sine forforståelser kan medfører, at informanten føler, at han skal tale forskeren efter munden.
5.1.5. Fremgangsmåde: En eksplorativ tilgang, hvor interview, fokusgrupper, dokumentstudier eller deltagerobservation gennemføres med lav grad af strukturering egner sig til at besvare en hvordan-problemformulering.
5.2. Fæneomenologi
5.2.1. Ontologi (vores antagelser om virkelighedens beskaffenhed): Virkeligheden er subjektiv og er sådan, som den fremtræder for os.
5.2.2. Epistemologi (vores antagelser om videns beskaffenhed): Viden skabes ved at forskeren sætter sine egne forforståelser til side i mødet med informanten og lader informanten fortælle frit om sine subjektive erfaringer og oplevelser.
5.2.3. Projektets problemformulering: Forskeren har en interesse i at undersøge, hvordan menneskelige subjekter erfarer, oplever eller handler i forhold til et bestemt fænomen.
5.2.4. Metodologi (hvordan virkeligheden kan undersøges): Det metodiske mål er, at forskeren må forsøge at pakke sine forforståelser til side i mødet med informanten og lade informanten frit og åbent frembringe sit subjektive perspektiv. Det metodiske mål er også, at forskeren må reflektere over, hvordan han påvirker informanten. Forskeren må reflektere over det asymmetriske magtforhold der altid er til stede mellem en forsker og informant, og hvordan dette kan påvirke informantens udsagn eller handlinger. Forskeren må reflektere over, horvidt informanten frit kan frembringe sit subjektive perspektiv, eller om der er nogle barrierer eller interesser der medfører, at informanten må holde igen. Forskeren skal ikke tage udgangspunkt i teorier, men i stedet skal han gå direkte til empiren og være åben for at informanterne frit kan dele deres subjektive oplevelser og erfaringer. Det kan dog være vigtigt at reflektere over om forskeren helt forudsætningsløst kan gå til værks, da han formentligt har nogle forforståelser gennem den viden han har om det felt, som han undersøger, og er det muligt for forskeren ikke at lade sine forforståelser farve hans spørgsmål eller fokus i undersøgelsen.
5.2.5. Fremgangsmåde: En eksplorativ tilgang, hvor interview, fokusgrupper, dokumentstudier eller deltagerobservation gennemføres med lav grad af strukturering egner sig til at besvare en hvordan-problemformulering.
5.3. Marxisme
5.3.1. Ontologi (vores antagelser om virkelighedens beskaffenhed): Virkeligheden skal analyseres frem og blotlægges, da virkeligheden findes under det, der umiddelbart kan iagttages, dvs. virkeligheden er skjult bag de fordrejede empiriske fremtrædelsesformer.
5.3.2. Epistemologi (vores antagelser om videns beskaffenhed): Viden er perspektivistisk og er farvet af de fremherskende interesser og ideologier der eksisterer i samfundet. Forskeren må producere en viden der fremviser, hvilke bagved liggende kræfter, mekanismer og strukturer der er med til at skabe undertrykkende samfundsforhold.
5.3.3. Projektets problemformulering: Forskeren har en interesse i at undersøge, hvad det er for nogle politiske, økonomiske og ideologiske mekanismer og strukturer der skaber undertrykte grupper og samfundsforhold.
5.4. Socialkonstruktivisme og diskursteori
5.4.1. Ontologi (vores antagelser om virkelighedens beskaffenhed): Virkeligheden konstrueres ud fra de diskurser, der hersker i samfundet. Virkeligheden skabes ud fra det sprog og de begreber, der hersker i samfundet. Der findes ikke en objektiv sandhed, men kun konstruerede sandheder, der giver mening ud fra et bestemt perspektiv. Virkeligheden kan derfor altid se anderledes ud.
5.4.2. Epistemologi (vores antagelser om videns beskaffenhed): Forskeren kan ikke producere en objektiv viden, men kan producere viden om konstruerede sandheder, der giver mening ud fra et bestemt perspektiv. Den viden der fremkommer er historisk og kulturel.
5.4.3. Projektets problemformulering: Forskeren har en interesse i at undersøge, hvordan bestemte fænomener italesættes, hvem der siger hvad om et bestemt fænomen, hvilke konsekvenser der er, af de dominerende diskurser, eller hvordan diskurserne har forandre sig over tid.
5.5. Positivisme
5.5.1. Ontologi (vores antagelser om virkelighedens beskaffenhed): Der findes en faktisk eksisterende empirisk virkelighed, som går forude for vores fortolkninger af den, og som vi kan observere.
5.5.2. Epistemologi (vores antagelser om videns beskaffenhed): Forskeren har mulighed for at opnå en sikker og objektiv viden, der afspejler virkeligheden, som den rent faktisk er.
5.5.3. Projektets problemformulering: Forskeren har interesse i at undersøge kausale sammenhænge. Forskeren søger objektive forklaringer på bestemte problemstillinger. Forskeren søger en prognostisk viden.
5.5.4. Metodologi (hvordan virkeligheden kan undersøges): Det metodiske mål er, at forskeren må fjerne sine fejlkilder, hvilket vil sige, at han må undgå at påvirke og forstyrre sine informanters udsagn og handlinger. Forskeren må ligeledes pakke sine forforståelser og værdier væk i mødet med sine informanter, da han skal forholde sig objektiv.
5.5.5. Validitet (gyldighed = har man faktisk undersøgt det, man har sat sig for at undersøge?): Forskeren skal dokumentere, at det er virkeligheden "derude" at han har skabt viden om, og ikke noget som han tror, eller forgiver, er virkeligheden.
5.5.6. Reliabilitet (pålidelighed = har man undersøgt det præcist og ensartet og på en måde, der kan efterprøves af andre?): Forskeren skal forholde sig objektiv og ikke påvirke undersøgelsesfeltet, således at en anden forsker vil kunne gå ud og få de samme resultater.
5.5.7. Fremgangsmåde: En struktureret interviewguide eller strukturerede observationer egner sig til besvare en hvorfor-problemformulering.