analyse af digte

1. Kan rime, men behøves ikke

1.1. øjerim

1.1.1. de ord der rimer når man ser dem.

1.2. omslutningsrim

1.2.1. a b b a

1.3. krydsrim

1.3.1. a b a b

1.4. enderim

1.4.1. hvor det sidste ord i en verslinje rimer på det sidste ord i en anden verslinje.

1.5. ørerim

1.5.1. de ord der rimer når man udtaler dem.

1.6. parrim

1.6.1. a a b b

2. de kan fortælle om følelser, stemninger og udtryk.

2.1. de kan være romantiske, dystre, sjove, dramatiske og ærlige.

3. Det er altid en jeg-fortæller

4. de kan give mystik, så læseren kan undre sig over ting eller søge efter ting mellem linjerne.

5. ubunden og bunden form

5.1. ubunden: hvis strofer og vers ikke er lige lange.

5.2. bunden: hvis strofer og vers er lige lange og er meget fast.

6. rytme

6.1. det afhænger af hvordan digtet er stillet op.

6.2. det afhænger af om der er rim i digtet eller ej.

6.3. det er præget af om der er tryk-stærke eller tryk-svage stavelser.

6.3.1. hvis en ord har flere stavelser, som fx. kjole, så ligger man i dette tilfælde tryk på den første stavelse altså kjo, så derfor er den tryk-stærk.

6.3.2. hvis det nu er den sidste stavelse man ligger tryk på, altså i dette tilfælde le, så er den tryk-svag.

6.4. hvis digtet skifter imellem tryk-stærk og tryk-svag så kan man finde en rytme, men hvis den ikke gør det kalder man det for fri rytme.

7. billedsrpog

7.1. man kan også bruge billedsprog til at skrive på en anderledes måde end man er vant til, så det giver en stemning.