1.1. Mad og Drikke - der blev for det meste serveret flæsk og kartofler med skind på, for de fattige var det kun om weekenden de fik pandekager eller steg og fisk. derimod kunne de velhavende godt udforske med fremmede og nye madvarer. man kunne også sige at de fattige var mere taknemmelige for den mad de fik på bordet, og ville spise op, mens de velhavende ikke ville være lige så taknemmelige, da de er vant til den mad de får.
1.2. Bolig - hvilken bolig man havde afhang af hvilken del af samfundet man tilhørte, det kunne være de velhavende og fattige eller land og by. borgerhusene ville ligge ud til gaden, og havde flere rum, mens en arbejderbolig ville være i en toværelses etagebolig. indretningen i boligerne er tydeligt også forskellige, de velhavende og godsejerne havde måske alle mulige nips ting, og ubrugelige ting, mens arbejderne ville have det, og kun det de havde brug for.
1.3. Dragter og mode - tidens mode forbeholdt de rige og godsejerne, specielt inden for damemoden, mens i arbejderboligerne blev der brugt søndagstøj til hverdagene. i midten af 1800 - tallet var det moderne hvis fine damer gik med tøj i forunderlige farver og former, for eksempelvis var der en meget kendt beklædning for damer der hed - "timeglasset." dog udviklede stilen sig til nogle mere naturlige faconer. I arbejderfamilierne blev der ikke tænkt på moden der var kun nogle få krav arbejderne stillede til tøjet: det skulle være varmt til hverdagens arbejde, praktisk og ikke mindst BILLIGT!!
1.4. Barndom - det var en forpligtelse for forældre i både land og by, at sende deres børn i skole, enten privat, offentlig eller hjemmegående. det vigtigste fag i folkeskolen var uden tvivl kristendom, da man mente at børn skulle være "gode" og "kristne". for de velhavende familier var skolen vigtigt for børnenes fremtid, og skulle skabe en ramme for børnenes fremtid ( lidt ligesom idag ). mens det for arbejderfamilierne var arbejde der kom først i rækken, og skolen på en sikker andenplads, grunden til dette er at arbejderfamilierne har mere brug for børnenes arbejdskraft, men de ville selvfølgelig ikke misse skolen. dog blev det lavet sådan at familierne selv kunne vælge om deres børn skulle gå i skole om formiddagen, eller om eftermiddagen, så arbejdernes børn kunne nå det nødvendige arbejde de havde.
