Genetik begrebskort
von Laura Lund-Hansen
1. Translokation: Hvis der opstår brud på to ikke homologe kromosomer derefter bytter kromosomstykkerne plads.
2. Inversion: Hvis der sker et brud på kromosomet to steder på en gang kan reparationsenzymet ikke altid reparere korrekt. Det kan derfor vende sig 180 grader derved ændres rækkefølgen.
3. Insertionsmution: Frameshiftmutation hvor der indsættes et eller flere basepar.
4. Deletionmutation: Frameshiftmutation hvor der fjernes et basepar.
4.1. Frameshiftmutation hvor der fjernes et basepar.
5. Frameshiftmutation: Hvis der ved mutationen forsvinder eller tilføres et basepar.
6. Tavs mutation: Hvor aminosyrerækkefølgen ikke ændres. Basesekvensen ændres til en triplet, der koder for det samme aminosyrer som i det oprindelige gen.
7. Punktmutation: Genmutation hvor et basepar i DNA ændres til et andet basepar. (punktmutation kan have meget forskellige betydninger for strukturen af det protein som de koder for.
8. Letal mutation: Hvis mutationen medfører at organismen dør.
9. Genmutation: Ændringer i basesekvensen i et gen.
10. Kromosommutation: Ændringer der omfatter større dele af kromosomer.
11. Recessiv: Vigende. Arvelige egenskaber, der skyldes en allel, der ikke udtrykkes i fænotypen, med mindre den forekommer homozygot. Mennesker har f.eks. kun blå øjne, hvis de har to vigende alleler, bb, for blå øjenfarve. Recessive gener er ofte muterede, så de ikke danner et protein, der fungerer
12. Karyotype: Den specifikke kromosomsammensætning af en eukaryot, dvs hvilke kromosomer en diploid organisme indeholder.
13. Homologe kromosomer: Par af ensartede kromosomer. Da vi modtager halvdelen af vore kromosomer fra hver af vores forældre, kan disse sammenstilles i par, som rummer gener for samme egenskaber på de samme positioner.
14. Autosomer: Kromosomer, der ikke er kønskromosomer
15. Kromosom: Kromosomer indeholder arvematerialet, og består af DNA-molekyler og protein. Indeholder cellens arvemasse. Hvert kromosom indeholder mange gener. Kromosomer ligger i cellekernen i dyre- og planteceller. Hos mennesker findes 23 par kromosomer. Kromosom betyder farvet legeme
16. Heterozygot: Betegnelse for individer, som med hensyn til en bestemt genetisk egenskab har to forskellige allele gener. F.eks. er individer med genotypen, Bb, heterozygote.
17. Ufuldstændig genotype: Dominanstype, hvor fænotypen for heterozygote genotyper er en blanding af de dominante og recessive genotyper. Forekommer bl.a. hos løvemund, hvor den heterzygote genotype er lyserød, mens de homozygote fænotyper er rød og hvis.
18. Monogen: Fænotype (egenskab), der bestemmes af et gen
19. Fænotype: Gensammensætning. F.eks. har personer med blå øjne genotypen, bb, mens personer med brune øjne enten har genotypen, BB eller Bb. I dette eksempel er øjenfarven fænotypen.
20. Allele gener: Forskellige varianter af gen, der koder for samme egenskab. F.eks. er generne, der koder for blå og brun øjenfarve, allele gener. Vi får et allelt gen fra hver af vores forældre.
21. Kønsbundne gener: Gener, der befinder sig på kønskromosomer
22. Autosomale gener: Gener, der befinder sig på autosomerne
23. Gen: Et gen er en del af et DNA-molekyle. Et gen indeholder den mængde information, der er nødvendig for at få dannet et protein. DNA-molekyler består af exons (områder, der koder for proteiner/egenskaber) og introns (områder, der ikke koder for noget).
24. Genotype: Gensammensætning. F.eks. har personer med blå øjne genotypen, bb, mens personer med brune øjne enten har genotypen, BB eller Bb. I dette eksempel er øjenfarven fænotypen.
25. homozygot: Betegnelse for individer, som med hensyn til en bestemt genetisk egenskab har to ens allele gener. F.eks. er individer med blå øjne homozygote, da de har genotypen, bb, mens individer med brune øjne kan være homozygote, hvis de har genotypen, BB.
26. Duplikation: Har fået et ekstra stykke.
27. Deletion: De kromatider der har mistet et stykke.
28. Mutation: Ændring i arvemassen. Ændring i en enkelt base kaldes punktmutation, men der forekommer også større mutationer, hvor dele af et kromosom fjernes eller der tilføjes dele til et kromosom
29. Kromosomtalsanomali: Ændringer i det normale antal kromosomer
30. Diploid: Celle eller organisme, der indeholder to kromosomsæt.
31. Codominans: Dominanstype, hvor to dominante gener begge kommer helt eller delvist til udtryk. Codominans forekommer f.eks. i AB0-blodtypesystemet i AB-blodtypen, som indeholder både A- og B-antigener på de røde blodlegemer.
32. Dominant: Gener/egenskaber, som altid kommer til udtryk uanset genotypen
33. Zygote: En befrugtet ægcelle
34. Y-kromosom: Er et af de kromosomtyper som mænd har.
35. X-kromosom: Er de kromosomer som kvinder har.
36. Heterologe kromosomer: Par af forskellige kromosomer, kønskromosomerne
37. Kønskromosomer: Kromosompar 23. Bestemmer kønnet. Piger har to X-kromosomer, drenge et X- og et Y-kromosom. Arvelige egenskaber som sidder på kønskromosomerne, nedarves kønsbundet.
38. Haploid (kønscelle): Indeholder (kun) et kromosomsæt
