Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Temaer von Mind Map: Temaer

1. Dannelse

1.1. Lars Hammershøj

1.1.1. Hammershøj snakker om en proces hvor man overskrider sig selv og sine grænser, når man møder andre. Når man bliver dannet, så er man en, men møder man en bliver man dannet på en anden måde og man ændre sig. Man skaber noget nyt. For at skabe noget nyt, skal man overskride de grænser som man har. Kreativitet er en dannelses proces. At man kan forholde sig på nye måder. ( Lars Geer Hammershøj: Dannelse i uddannelsen - Resourser: Udvalget for forskning. Innovation og videregående uddannelser 2013-14 FIV alm.del Bilag 20, offentligt.)

1.2. Charles Darwin

1.2.1. Se under natur

1.3. Søren Kirkegaard

1.3.1. Se under natur

1.4. Wolfgang Klafki

1.4.1. Material dannelse

1.4.1.1. Objektiv - ydre perspektiv - Virkeligheden som den forstås fagligt - Skal lære noget bestemt - Fagligt indhold vigtigt - forudbestemt af ældre generationer.

1.4.2. Formal dannelse

1.4.2.1. Subjekt - indre perspektiv - Personlig livserfaring - Egne erfaringer - Fagligt indhold er ikke vigtigt - Det vigtige er måden man lære på.

1.4.3. = Kategorial dannelse

1.4.3.1. Klafki mener at de to ovenstående dannelses former ikke kan stå alene, han forener det objektive og det subjektive i kategorial dannelse.

1.5. Erik Erikson

1.5.1. Født i 1902 uden for ægteskabet af dansk/jødiske Karla Abrahamsen og Erik fik efternavnet efter hans far Salomonsen. Karla giftede sig sende med en tysk jødisk børnelæge Theodor Homburger og Erik fik nu hans efternavn. Erik valgte som ung mand at være sin egen og tog efternavnet Eriksson, der refererende tilbage til ham selv. Fortællingen er interessant fordi den afspejler at Erik selv havde problemer med sin identitet og det ville han gøre noget ved. I sin bog nævner han, at det ikke r usædvanligt at børn søger tilflugt bag en ny navne etike eller øgenavn... det hænder at et menneske rekonstruerer en opdigtet oprindelse.Udgav bogen; barnet og samfunds 1950. første udkast til den epigeniske model, et udviklingspsykologisk model der omfatter 8 stadier gennem livs forløbet, hvor hver stadie omfatter en livsopgave og overgangene mellen stadierne har karakter af krise agtige forløb og de positive elle negative udfald af kriserne sætter betingelserne for de efterfølgende stadier. Det epigeniske betyder udvikling gennem omdannelse, indebærer at de senere stadier er indirekte til stede i de tidligere stadier, samtidig med at den måde, stadierne er og de mellemliggende kriser er afviklet på , sætter rammerne for de muligheder man bærer med sig videre frem gennem livsforløbet. (Resouser -Kopi af transformativ læring pdf.Knud Illerris -Transformativ læring & identitet. 1 udgave , 3 oplag 2015.)Se under læring

2. Natur

2.1. Søren Kirkegaard

2.1.1. Søren er optaget af naturvidenskaben. - drager til Gilleje Kro, væk fra kbh efter dødsfald i fam, vil finde ro og finde sig selv. Det går op for ham at landskabet ikke har nogen betydning i sig selv, men først i det øjeblik hvor betragteren erindrer noget som landskabet kan ligne, får naturen en betydning for den der betragter den.

2.2. Charles Darwin

2.2.1. får som 22 årig muligheden som naturforsker på ekspeditionsskibet" Beagle"og han tager frivilligt og ulønnet med på denne verdensomsejling der vare næsten 5 år. Han er meget optaget af havdyr til geologi.Darwin indser, at enhver art tilpasser sig en niche i naturen. Hvis den ikke formår dette, kan den når som helst bukke under eller blive jaget bort af en anden art der på mere kreativ måde formår at tilpasse sig samme niche.Dette princip betegner han naturlig Udvælgelse - de bedst egnede overlever. Hermed er Darwin på sporet af nøglen til forståelse af Arternes Oprindelse, som bliver titlen på hans litterære hovedværk. Derfor arbejdede Darwin også konstant med at undersøge og dokumenter sine teorier og han tøvede længe med at offentliggøre sine resultater.

3. Værksted

3.1. Værkstedsfaget; At skaber rum, metoder, materialer, identitet, dannelse, netværksteorier, æstetiske læreprocesser,fantasi og kreativitet.

3.2. Fantasi er tanker, ønsker og forestillinger, ideer,indlevelse, billeder, løsninger......

3.2.1. Psykolog Leontjev mener at fantasien er den tankemulighed, vi har til rådighed, når noget ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. - Især hos børn er fantasi tæt forbundet med leg, idet at "leg"er at lade som om-handlinger.. At man kan gøre "døde" ting /genstande levende, så de får en funktion. (resourcer- Plant et værksted, susanne Ringsted og Jesper Froda 3. udgave. s.107.

3.2.2. Psykolog Jean Piaget, mener at fantasi er en tankevirksomhed at børn leger og bruger sin fantasi gennem virkeligheden i overensstemmelse med ideer og ønsker. (Resourser-Plant et værksted, Susanne Ringsted og Jesper Froda 3. udgave s.109

3.3. Kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling.

3.3.1. Når man er kreativ, så skaber man noget helt nyt, noget som ikke har eksisteret. Laver man noget som er set før, så er det ikke kreativt, men reproducerende.

3.3.2. Kreativitet kan i høj grad skabes i en social proces som fremmes ved a man kan være sammen om noget, hvor man i fællesskab finder på, eksperimenterer og undersøger.

4. Bevægelse

4.1. Nærsanser ( De indre sanser, som kun kan opfattes af personen selv)

4.1.1. Proprioceptive sanse, -Muskel led sans, brug af kræfter, (at bære egen eller andres krops vægt), Aktiviteter der indebære at have kontrol over stilling og bevægelser.

4.1.2. Vestibulære sans, - Ligevægts sans, retnings skift, temposkift. Stimulering af den vestibulære sans har stor betydning for balancen og for justering af kroppens muskler, så kroppen kan bevæge sig sikkert uden at falde.

4.1.3. Den taktile sans er den største sans og kaldes også berøringssansen eller følesansen.

5. Læring

5.1. Étienne Wenger

5.1.1. Social læring - læring skabes mellem mennesker, læringen er noget der er mellem mennesker, ikke i mennesker. Hvis lærigen sker gennem social praksis, må man engagere sig socialt for at lære.

5.2. Knud Illeris

5.2.1. Lærings trekant

5.2.1.1. Læringstyper

5.2.1.1.1. KUMULATIV (mekanisk) læring: Grundlæggelse af skemaer, rutiner og lære uden af.

5.2.1.1.2. ASSIMILATIV (tilføjende) læring: Tilføjede læring, man bygger videre på den i forvejen eksisterende læring og tilegner sig ny viden.

5.2.1.1.3. AKKOMODATIV (Overskridende) læring: Nedbrydning og rekonstruktion af skemaer. Problemløsning og indsigt.

5.2.1.1.4. TRANSFORMATIV (Ekspansiv) læring Ændringer af skemaer og struktur. Kriseløsning og personlig udvikling.

5.3. Daniel Elkonin

5.3.1. Daniel Elkonin fremhæver at legen bidrager til at overvinde den kognitive egocentrisme, at kunne se noget med en andens øjne. Elkonin peger også på at leg fremmer fantasi, viljesorienteret og målrettet handling, der fører til udvikling af mere bevidste motiver. At se leg som en vigtig kild til udvikling hos børn er i overensstemelse med den fröbelske børnehave tradition der antager at gennem leg inderliggøres det ydre, samtidig med at der også sker en yderliggørelse af det indre.(Resouser -Kopi af transformativ læring pdf.Knud Illerris -Transformativ læring & identitet. 1 udgave , 3 oplag 2015.)Se under læring.

5.4. Stig Broström/Trine Ankerstjerne

5.4.1. Legende læring/Lærerig leg

5.5. Joseph Levys

5.5.1. Han peger på at barnet er indre motiveret og at barnet leger for at lege. Barnet har ikke noget formål med at lege. Barnet leget ikke for at lære. Leg er en proces de hviler i sig selv.(resurser - Brostrøm, S (2015), Leg og læring. Ankerstjerne, T& Brostrøm, S (2015).Hådbog til pædagoguddannnelsen -ti perspektiver på pædagogik, ( s223-233) Hans Reitzels forlag)

5.6. Leonotjev

5.6.1. Leg er en proces, der hviler i sig selv. Leontjew siger at motivet for at lege, er at lege og derfor bruge begrebet "legemotiv". (resurser - Brostrøm, S (2015), Leg og læring. Ankerstjerne, T& Brostrøm, S (2015).Hådbog til pædagoguddannnelsen -ti perspektiver på pædagogik, ( s223-233) Hans Reitzels forlag)

5.7. Erik Erikson

5.7.1. 8 Udviklingsstadier

5.7.1.1. 1. Basal tillid vs. basal mistillid (0-1 år) Nyfødte etablerer forhold af afhængighed, især til deres mødre. Med dem er deres behov fuldt tilfredsstillede. Sådan en omsorg garanterer langsomt, at de vil lære og udvikle tillid, samt at deres basale behov konstant overvåges og tilfredsstilles. Som deres sanser begynder at udvikle sig, begynder de at genkende deres miljø. De begynder at se sig omkring, og deres første største succes er ikke at føle angst, når de er adskilt fra deres mor, og overkommer deres frygt for at blive forladt af hende. Ellers vil de vokse op skeptiske og mistroiske. 2. Autonomi vs. skam (1-3 år) I dette stadie udvikler barnet autonomien til at bevæge sig fra et sted til et andet. At blive tilbage eller græde er deres måde, hvorpå de forsøger at opnå det, de vil have. Hvis omstændighederne ikke fuldstændig reagerer på det, barnet vil have, vil de begynde at tvivle på sig selv og blive bange for at tage initiativ. Barnets pinlighed udtrykkes ved, at det ikke ønsker at blive set, skjuler sit ansigt, får raserianfald og græder, eller andre manifestationer af et overvæld af følelser. Ekstern kontrol bør være konsekvent og beroligende, så de kan udvikle autonomi. 3. Initiativ vs. skyldfølelse (3-6 år) Hvis der er en ting, der skiller sig ud i dette stadie, så er det barnets initiativ. Især når de leger, opdager de deres roller og udfylder dem. Barnet skal lære at identificere og projektere deres rolle i verden. Initiativ i denne alder involverer at planlægge den rolle, de vil udfylde. Rivaler og jalousi kan også opstå i dette stadie. Barnet vil gerne behandles som om, det er specielt. De modstår det hver gang, moren giver opmærksomhed til en anden. Hvis de ikke modtager en relativt priviligeret behandling, vil de føle sig skyldige og få angst. 4. Industri vs underlegenhed (6 år – ungdomsår) I denne periode begynder barnet at gå i skole. Uanset om de føler sig tilpas eller er utilfredse med det, begynder barnet at blive anerkendt for det, de gør i dette nye miljø. De står i en position til at tilegne sig ny viden og evner. Med andre ord kan de blive produktive. Vores kultur har udviklet høje niveauer af specialisering, som har begrænset individuelt initiativ og gjort samfundet mere komplekst. Risikoen, de oplever i dette stadie, er, at de begynder at føle sig uværdig, når de ikke modtager nok anerkendelse. Det kan give følelser af mindreværd. 5. Identitet vs. rolleforvirring (ungdomsår) Denne periode kendetegnes ved, at man begynder at tvivle på alt, man engang stolede på. Det vil sige, al viden, evner og oplevelser, som de har erfaret. Dette skyldes biologiske ændringer, som deres kroppe gennemgår, og personlighedskrisen, som dette skaber. Unge voksne bekymrer sig om deres billede udadtil. De kæmper konstant med det, de har været indtil nu, og det, de vil blive i den nære fremtid. De bliver forvirrede omkring deres identiteter. De bliver idealistiske og meget let påvirkelige. Hvis de bevæger sig gennem dette stadie korrekt, vil de være i stand til at konstruere en solid identitet. Hvis ikke, vil de blive ved med at forsøge at være nogen, som de ikke er. 6. Intimitet vs. isolation Dette er, når den unge voksne er i en position, hvor de skal påtage sig professionelle, følelsesmæssige og politiske forpligtelser, og ofre noget til gengæld. Hvis de ikke er i stand til at skabe disse bånd med verden uden frygt, vil de stå til fare for at opleve isolation. Dette er stadiet, hvor beslutninger og udfordringer hjælper dem med at opnå stabilitet. Det er også tidspunktet, hvor deres koncepter af arbejde, venskab og familie styrkes. I dette stadie tager de faktisk det definitive skridt mod at blive voksne. 7. Generativitet vs stagnation Erikson definerede generativtet som ønsket om at etablere og vejlede de kommende generationer i en moden alder. Når dette ikke sker, begynder en proces af personlig stagnation, som er forbundet med følelsen af ikke at transcendere, ikke at have nogen indflydelse på fremtiden. Kun når folk har oplevet både tab og triumf, spredt eller genereret idéer, samt dedikeret tid og opmærksomhed til disse idéer, kan de sige, at de er modnet, og at de har oplevet at føle sig fuldendte. 8. Ego integritet vs. fortvivlelse Det sidste livsstadie kan enten være fredfyldt og roligt eller fyldt med rastløshed og angst. Det hele afhænger af, hvordan de har løst de tidligere stadier. Under alderdommen bør personen være i stand til at foretage en vis evaluering af deres liv, hvor de anerkender virkeligheden og deres forståelse for verden. De vil opleve integritet i dette stadie, hvis de kan kombinere reflektering med erfaring. Hvis de har nogle uløste konflikter eller stadier, som de aldrig har overkommet, vil de som regel udvikle en stor frygt for sygdom, lidelse og døden.

6. Æstetik

6.1. Sanser

6.1.1. Fx: Hvis man ser en film eller høre en sang, man får en følelse indeni, hvad gør det ved en? Hvordan berøre det mig? Hvad gør denne proces ved mig? Hvilken oplevelse opstår?

6.2. Følelser

6.2.1. Hvad føler jeg indeni når jeg oplever noget?

6.3. Indtryk

6.3.1. Hvordan vi ser på ting? Hvad kan vi bruge genstanden til? Fx: Et træ kan være højt, det er grønt, man kan kravle i det, man kan bygge hule.

6.4. Udtryk

6.4.1. Hvordan kan jeg kropslig forme en genstand? At man kommunikere uden sprog Fx: At man kropsligt former et træ.

6.5. Æstetisk læreproces

6.6. Sansning af verden

7. Rytmer/musik

7.1. Howard Gardner

7.1.1. De syv intelligenser: 1) Verbal og sproglig intelligens. - Even til at bruge ord effektivt, såvel mundtligt som skriftligt. 2) Musikalsk og rytmisk intelligens. - Even til at opfatte, skelne, transformere og udtrykke musikalske former 3) Visuel og rummelig intelligens. -Evnen til at opfatte den visuelt-rumlige verden nøjagtigt. Og at foretage en transformation i erkendelse af disse opfattelser. 4)Kropslig og kinæstetisk intelligens. - Evnen til at bruge hele kroppen til at udtrykke idéer og følelser og færdighed i at bruge hænderne til at producere eller omforme ting. 5) Logisk og matematisk intelligens. - Evnen til at bruge tal effektivt og til at ræsonnere på en god måde. 6) Den personlige intelligens/ indadvendt filosofisk intelligens. - Selv indsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset denne viden. Denne intelligens indbefatter at have et nøjagtigt billede af sig selv, bevidsthed om indre sindsstemninger, temperamenter, ønsker samt evnen til selv disciplin, selvforståelse og selvværd. 7) Menneskevendt og social intelligens. - Evnen til at opfatte og skelne sindsstemninger, intentioner, motivationer og følelser hos andre mennesker. Dette kan indbefatte følsomhed overfor ansigtsudtryk, stemmeføring og bevægelser, evnen til at skelne blandt mange forskellige mellemmenneskelige signaler samt evnen til at respondere effektivt på disse signaler på en pragmatisk måde. 8) (Den naturalistiske intelligens). - Evnen til at forstå, relatere, kategoriser og forklare nature fænomener. Fokuserer på systemiske sammenhænge, natur balancer og tidsforsinkelser. Mennesker som jægere, bønder, gartnere, meteorologer, sociologer og geografer gør brug af denne intelligens. 9) (Den eksistentialistiske intelligens). - Den eksistentielle/spirituelle intelligens er stadig meget ny og der ikke skrevet meget om den. Den handler om det intuitive læringselement og forståelsen af det eksistentielle. Hvorfor vi lever og hvorfor vi dør.

7.2. Wolfgang Klafki

7.2.1. Se under dannelse

8. FLOW

8.1. Mihaly Csikszentmihalyi

8.2. FLOW skaber lykke for et andet menneske. Er en del af den positive og kreative og fremadrettet egenskaber og potentialer. Det er et trygt "rum". Det er fordybelse, håb, samarbejde, kreativitet, lykke og dermed FLOW. Flow er dyb koncentration, mistet fornemmelse, virkerlyst (At man gør noget), engagement, at man er handlende og at tiden bare flyver afsted. Hvad forhindre FLOW? Hvis "rummet" er utrygt. Det er hvis det er uoverskueligt eller afbrydelser. I praksis kan der nemt opstå afbrydelser, hvor man må tage pause eller stoppe med aktiviteten. Ydre styring, og stress. Niveauet skal være afbalanceret efter deres færdigheder, det som de kan.