1. Fysik kemi
1.1. Plast -->
1.1.1. Termoplast
1.1.1.1. Plast smelter let - når den opvarmes bliver den fast igen, ved afkøling.
1.1.1.2. Udgør 85% af hele plastforbruget
1.1.2. Hærdeplast
1.1.2.1. Kan ikke ligesom termoplast smeltes om når den først er formet.
1.1.2.2. Den forkuller hvis den opvarmes
1.1.2.3. Det er let --> med let fordel erstatte tungmetaller og cement. Om til fx:
1.1.2.3.1. Vand
1.1.2.3.2. Kloakrør
1.1.3. Omsmeltning
1.1.3.1. Termoplast smelter let og kan derfor smeltes om og genbruges.
1.1.4. Bioplast
1.1.4.1. 2 grupper
1.1.4.1.1. 1. Biobaseret
1.1.4.1.2. 2. Bionedbrydeligt
1.1.5. Råolie
1.1.5.1. Olie er ikke vedvarende - så vi løber tør.
1.1.5.1.1. Dybt under jorden er der døde dyr som er blevet gas eller olie.
1.1.6. Afkøling
1.1.6.1. Når noget bliver kølet af efter det har været varmt.
1.1.7. Afbrænding
1.1.7.1. Mest almindelige form for genbrug.
1.1.7.2. Nogle plasttyper fx (PVC) udvikler giftige gasser under afbrænding.
1.2. Molekyler
1.2.1. Kugle og pinde modellen
1.2.1.1. Atomerne vises som små forskellig farvet kulger, som har en pind til at forbinde dem til hinanden.
1.2.2. Stregformlen
1.2.2.1. I stregformlen vises atomerne med deres bogstav. Bogstaverne bliver bundet sammen med streger. Det gør det meget let at se hvilke atomer det er der indgår.
1.2.3. Kalot Modellen
1.2.3.1. Med kalot modellen kan man meget bedre se formen på atomet, men det er svært at se alle atomerne i molekylet. De er også forskelligt farvet.
2. Geografi
2.1. Klimaforandringer
2.2. Export og import
2.3. Produktionsprincipper
2.3.1. Vugge til vugge
2.3.2. (U)Vugge til grav
2.3.2.1. Demografi
2.3.2.1.1. Befolkningsbeskrivelse
2.3.2.1.2. Demografiskeparamenter
2.3.2.2. Erhverv
2.3.2.2.1. Samfund
2.3.2.3. Bosætning
2.3.2.3.1. Blokudskiftning
2.3.2.3.2. Stjerneudsætning
2.3.2.3.3. 1788 - landbrugsreform
2.3.2.4. Urbanisering
2.3.2.4.1. Flytter fra by til by bydannelse
2.3.2.4.2. Fra land til by
2.3.2.5. Byplanlægning
2.3.2.5.1. Koncentrisk Bymodel - Byen vokser ud fra centrum
2.4. Hvor i verden
2.5. Råstoffer
2.5.1. Vedvarende råstoffer
2.5.1.1. Gendannes næsten lige så hurtigt som vi bruger dem.
2.5.2. Ikke vedvarende råstoffer
2.5.2.1. Råstoffet gendannes ikke, eller også gendannes det meget langsomt.
3. Biologi
3.1. Landbrugs produktion
3.1.1. Konventionelt og øko landbrug
3.1.1.1. Unsvarlig
3.2. Biostoper
3.2.1. Naturens kredsløb
3.2.2. Byen
3.2.3. Leveområder for planter og dyr
3.2.4. Skoven
3.2.4.1. Skovens lag
3.2.4.1.1. Kronetaget
3.2.4.1.2. Underskov
3.2.4.1.3. Skov bunden
3.2.4.2. Dyr
3.2.4.2.1. Fugle
3.2.4.2.2. Rovdyr
3.2.4.2.3. Insekter
3.2.4.3. Skoven i Danmark
3.2.4.3.1. Ca 200 år siden var skovene væk
3.2.4.3.2. Ca 12-13% af Danmark er skov
3.2.4.3.3. Ca 25% er målet
3.2.4.4. Træer
3.2.4.4.1. Nåletræer
3.2.4.4.2. Gran
3.2.4.4.3. Fyr
3.2.4.4.4. Løvetræer
3.2.4.4.5. Bøg
3.2.4.4.6. Eg
3.2.4.4.7. Skyggetræer
3.2.4.4.8. Træets opbygning
3.2.4.4.9. Lystræer
3.2.4.5. Svampe
3.2.4.5.1. Opbygning
3.2.5. Søen og økosystem
3.2.5.1. Økosystem
3.2.5.1.1. bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen - levende organismer og ikke levende elementer.
3.2.5.2. Næringssalte/næringsstoffer
3.2.5.2.1. kvælstof og fosfor, silicium, jern, zink, molybdat og kobolt samt kuldioxid hører med.
3.2.5.3. Uorganiske næringsstoffer
3.2.5.3.1. Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af carbon og hydrogen. I kemisk forstand er stoffer uorganiske, når de ikke er kulstofforbindelser (ud over CO2, kalk, karbid, svovlkulstof og nogle få andre forbindelser, der alle regnes for uorganiske).
3.2.5.4. Organiske næringsstoffer
3.2.5.4.1. Er dannet i levende organismer og indeholder energi. Organiske næringsstoffer er fx fedtstoffer, proteiner, og sukkerstoffer.
3.2.5.4.2. Stammer fra jorden eller fra nedbrydning af dyr og planter og indeholder ikke energi. Uorganiske næringsstoffer er fx grundstofferne nitrogen, fosfer jern og næringsionerne nitrat og fosfat. Luftarten kvælstof er også et uorganisk næringsstof.
3.2.5.5. Eutrof
3.2.5.5.1. Stort indhold af plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat, og en stor plantevækst.
3.2.5.6. Oligotrof
3.2.5.6.1. Det omvendte af Eutrof
3.2.5.7. Nedbrydere
3.2.5.7.1. Organismer kaldes nedbrydere, når de skaffer sig stof og energi ved at æde dødt, organisk materiale
3.2.5.8. Fødekæde
3.2.5.8.1. I et økosystem er en fødekæde en rækkefølge, som organismer æder hinanden i.
3.2.5.9. Den gode cirkel (i søen)
3.2.5.9.1. Hvis koncentrationen af fosfor i søen er meget lav, vil der være en ligevægt mellem fisk, dyreplankton og alger, og vandet vil være klart og gennemsigtigt.
3.2.5.10. Den onde cirkel (i søen)
3.2.5.10.1. Hvis søen indeholder meget fosfor, vil der findes mange alger og dermed uklart vand.
3.2.5.11. Planteplankton
3.2.5.11.1. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
3.2.5.12. Dyreplankton
3.2.5.12.1. Dyreplankton er små krebsdyr (f.eks. krill, vandlopper) samt æg, sæd og larver fra større dyr.
3.2.5.13. Alger
3.2.5.13.1. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper:
3.2.5.14. Springlag
3.2.5.14.1. Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag:
3.2.5.15. Sigtedybde
3.2.5.15.1. Sigtdybde, mål for sø- og havvands klarhed:
3.2.5.16. Planktonnet
3.2.5.16.1. Et Plankton-net er udstyr, der bruges til at opsamle prøver af plankton i stående vandmasser.
3.2.5.17. Iltsvind/iltmangel
3.2.5.17.1. et fald i koncentrationen af opløst ilt i vandmiljøet til et så lavt niveau, at dyr og planter kan tage skade.
3.2.6. Kysten
3.2.6.1. Ingen steder er 50 km fra den danske kyst i Danmark
3.2.6.2. Forskellige slags kyster
3.2.6.2.1. Bornholm har stejle kyster med klipper
3.2.6.2.2. Flade kyster
3.2.6.3. Lavt vand
3.2.6.3.1. Det lave vand ved kysterne har stor indflydelse på livet i havet, vandet er varmere og bliver hele tiden tilført med gødningsstoffer.
3.2.6.3.2. Der gror planter i det lave vand, gror planter og alger som er føde for fisk som er føde for rovdyr. Både planter og alger betegnes som alger, de behøver ikke meget lys for at overleve.
3.2.6.4. Alger
3.2.6.4.1. Grønalger skal have mest lys og gror inde ved lavt vand - grønalger kan også være et tegn på at vandet er forurenet med gødningsstoffer.
3.2.6.4.2. Brunalger vokser på dybere vand, og kan blive meget store.
3.2.6.4.3. Rødalger behøver næsten ingen lys og findes på det dybeste vand.
3.2.6.5. To slags kyster
3.2.6.5.1. læ kyst
3.2.6.5.2. vind kyst
3.2.6.6. Kyster er også fyldt med meget forskelligt tang som fingertang, strengetang og blæretang.
3.2.6.7. Der er også mange forskellige slags dyr fx strandkrabbe, rødspætte og ålekvabbe.
3.2.6.7.1. I de danske kyster kan der enten være saltvand eller ferskvand.
3.2.7. Åbent land
3.2.7.1. I Danmark har vi meget åbent land. Mere end ⅔ af Danmarks jord er dyrket land, agerland.
3.2.7.2. Dyrkes forskellige afgrødere
3.2.7.2.1. som fx hvede, byg, rug og roer.
3.2.7.3. Planter gror bedst i løs jord, hvor sand og ler er blandet.
3.2.7.3.1. Sandet gør jorden løs, og leret holder på vandet.
3.3. Økosystemer
3.3.1. Biologisk
3.3.1.1. Økologisk
3.3.2. Sprøjtemidler
3.3.2.1. Gift
3.3.2.1.1. Koventionelt
3.3.3. Landbrug
3.3.3.1. Fødevare
3.3.4. Klima
3.4. Naturens samspil og kredsløb
3.4.1. Planter
3.4.1.1. udnytter sollys --> fotosyntes
3.4.1.2. CO2 + H2O --> lys --> C6 H12 O6
3.4.2. Dyr
3.4.2.1. Formering
3.4.2.2. Befrugtning
3.4.3. Vandskredsløb
3.4.3.1. Regn --> Hav/føde/sø --> grundvand --> fordamper --> fortættes --> nedbør/regn
3.4.4. Mennsker
3.4.5. Energi
3.4.6. Små organismer
3.4.6.1. Bakterier
3.4.7. Sol --> vand
3.4.8. Fødekæde
3.4.9. Klima
3.4.9.1. Vejret
3.4.9.1.1. Levesteder