motivation, læring og hukommelse.

Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
motivation, læring og hukommelse. von Mind Map: motivation, læring og hukommelse.

1. Social perception

1.1. Hvad er social perception? Perception af andres adfærd og af motiver og holdninger, der udtrykkes gennem adfærden. Førstehåndsindtryk Det er det indtryk vi får af en person første gang vi møder andre. Konsekvensen ved førstehåndstryk Vi som mennesker danner os en holdning af andre mennesker ud fra førstehåndsindtrykket vi får, vi har der ved svært ved at danne nye holdninger senere. Rosenthal-effekten (Rosenthal). Fortæller noget om hvordan vores forventninger former vores opfattelse og fortolkning af andre mennesker. Stereotyper og kognitive skemaer Vi danner indtryk/holdninger af personer, vi ikke behøver have mødt. Kognitive skemaer = strukturer for sig selv, som gør hverdagen lettere. Fordomme/negative stereotyper Fordomme er noget alle mennesker har, og indebærer. Det kan være udfordrende, at have fordomme, da man oftest lader dem afgøre ens indtryk af et andet individ.

2. Man har faktisk studeret kognitive processer tilbage i 1800-tallets slutning

3. Hukommelse

3.1. sensorisk

3.1.1. Sanser, auditiv, visuel, taktil

3.1.2. få sekunder

3.2. opmærksomhed

3.3. korttidshukommelse

3.3.1. klumpning (lægge sammen til færre enheder)

3.3.2. timer/dage

3.3.3. fx. telefon nr.

3.4. Interresse/mening

3.5. langtidshukommelse

3.5.1. Eksplicit (Bevidst)

3.5.1.1. Episodisk - fx. eksamen eller begivender

3.5.1.2. Semantisk - fx. fakta viden

3.5.2. Implicit (ubevidst)

3.5.2.1. perceptuel - omfattelse

3.5.2.2. Procedure - fx. cykling

3.5.2.3. Emotionel - fx. frygt/fobi

3.5.3. relevant viden

3.5.4. repitation

3.5.5. ubegrænset

3.6. Hippocampus - hukommelsescenteret

4. Læring

4.1. Viden

4.1.1. Tavs

4.1.1.1. fx. hovedregning

4.1.1.2. fx. planter

4.1.1.3. følelser (fremmes af omsorgsperson)

4.1.1.4. ikke formidle

4.1.1.5. modersmål

4.1.1.6. motorik

4.1.2. Sproglig

4.1.2.1. fx. skole

4.1.2.2. fx. Grammatik

4.1.2.3. fx. Fremmedsprog

5. Personer

5.1. Brewer og Treyens

5.1.1. Et forsøg som understøtter Bartletts om hvordan hukommelsen fungerer 30 universitetsstuderende: Bliver en ad gangen ført ind i noget de omtaler som deres kontor/arbejdsrum inden forsøget Deltagerne bliver bedt om at vente et halvt minut. Efter det halve minut: Personerne kommer ud ad rummet og bliver bedt om at huske hvad der var i rummet. Resultatet: det var betydelig lettere at huske de ting, som de forbandt med et typisk kontor. Mange huskede ting som ikke var der (fordi det normalt findes på et kontor) Måske et kontor-skema? (Bekræfter at vi ser verden gennem kognitive skemaer), men kan også være en barriere for at huske det rigtige. Vi husker faktisk sjældent ting akkurat som de var – vi laver ubevist om på det så de passer til det vi mener burde være sket – hvordan det plejer at ske.

5.2. Herman Ebbinghaus

5.2.1. Hukommelsesforsøg - nonsens stavelser

5.2.1.1. Han havde lettere ved at huske, hvis han spredte repetitionerne over en periode i stedet for at repetere igen og igen uden stop Han opdagede at det særligt var de første og sidste ord han havde særlig let ved at huske (glemsel): Mange stavelser i en liste blev hurtig glemt de første dage efter indlæring, men derefter faldt glemslen langsomt (huskede det samme efter en uge som efter en måned)

5.3. Frederic Bartlett

5.3.1. Indianer historie

5.3.1.1. Historien er hentet fra den mundtlige fortælletradition blandt indianere på Canadas vestkyst – tester om man er i stand til at huske noget der ikke umiddelbart indgår i ens kulturelle baggrund Resultat: Historien bliver ændret mange gange Folk laver om på historien uden at vide det så den passer bedre til egen kulturel baggrund Vanskelige passager bliver udsat for rationalisering! Fx når noget sort kom ud af munden på ham  fråde om munden/han kastede op Konklusion: Hukommelse er ikke bare passiv registrering af indtryk, men aktiv behandling ved at selektion og tolkning ud fra vores interesser, baggrund og kognitive skemaer (systematiseret viden der er uddraget af tidligere erfaringer – anvendes som grundmønster til at tolke nye erfaringer)

5.3.2. Barlett forsøger at gøre os klogere på hvordan hukommelsen fungerer i hverdagen (han fremhæves som en af forgangsmændene i kognitiv psykologi)

5.3.3. Han kritiserede Ebbinghaus for at udelade meningsfuldt materiale

5.3.4. Bartlett mener at der i dagligdagen ligger en vigtig stræben efter mening bag evnen til at huske ting

5.3.5. I sin egen eksperimentelle forskning: Han gav forsøgspersoner beretninger/ små historier de skulle forsøge at huske (Langt tid efter var de i stand til at huske historierne ganske godt – det var meningsfuldt)

5.3.6. Bartletts forsøg viste også at forsøgspersonerne havde tendens til at lave om på historierne – de forvrængede/forandrede dele af historien – ofte det som der fremstod mest fremmed.

5.3.7. kritik af Bartlett

5.3.7.1. Lever heller ikke op til nutidens krav om objektive målbare forsøg Benytter sproglig udsagn fra forsøgspersoner, som han selv tolker på (risici for subjektive tolkninger) Ligesom Ebbinghaus er Bartletts forsøg senere blevet bekræftet af andre undersøgelser.

6. Kognitive skemaer

6.1. Mental struktur i hukommelsen, som er typiske/ generelle for situationen

6.2. Vi bruger dem til at forstå vores omverden og forudsige hvad der kommer til at ske i bestemte situationer.

6.3. Vi har mange forskellige kognitive skemaer; fester, strandture, restaurantbesøg, bilkørsel osv.

6.4. fx. Restarant: 1. Man går ind. 2. Man ser sig om efter et bord. 3. Man vælger et bord. 4. ser menukortet. 5. Bestiller mad. 6. spiser og drikker. 7. Får regningen. 8. betaler. 9. går ud.

7. Gestaltspykologien

7.1. Max Wertheimer studerede menneskets perception og opdagede: Vi opfatter ikke verden i isolerede enkeltdele men som meningsfulde helheder (kaldet gestalter) (form/omrids) Medfødt kognitiv mekanisme Hans tese= helheden er mere end summen af delene Ewald Hering: Optisk illusion De to lodrette linjer ligner de buer pga. vores opfattelse påvirkes af de andre linjer i billedet (helheden styrer altså de enkelte dele) Denne regel kaldes helhedsloven

7.2. Mennesket er født med tilbøjelighed til at percipere omverden i de bedst mulige sammenhænge (gestalter) Eksemplerne har kun været visuelle, men gælder også for øvrige sanser! Fx hvis to fænomener følger hinanden i tid, oplever man let at den ene er årsag til den anden Fx overtroiske/magiske fænomener hvor man netop forbinder to fænomener med hinanden som tilfældigt optræder på samme tid

8. Opmærksomhed

8.1. Selektiv opmærksomhed og gestaltpsykologi: - Vi gør noget til figur, mens andet bliver baggrunden. Vi selekterer eller udvælger de informationer, vi vil være opmærksomme på, og fravælger dermed andre. Selektiv opmærksomhed betegner hvad der styre vores opmærksomhed.

8.2. Ufrivillig opmærksomhed: indre og ydre faktorer - Vi bliver opmærksomme på nye forandringer og det usædvanlige. - Vores øjeblikkelige behov, følelser, interesser, køn, baggrund og erfaringer er afgørende for hvad vores indre opmærksomhed vælger.

8.3. Automatiserende og kontrollerende processor: - Automatiske processor gør os i stand til at udføre flere ting på en gang

9. Perception

9.1. Hvad er perception? Perception er sanse iagttagelse og en slags erkendelse af verdenen gennem sanserne. At percipere er at se, høre, føle, smage eller lugte. Visuel perception er erkendelse af verdenen gennem syns sansen, det kan deles op i 2 processer.

9.2. Top-down og bottom-up processer

9.2.1. Bottom-up er det som sanserne registrerer fra det ydre

9.2.2. Dette er inde for new look psykologi. Top-down er hjernen der registrerer de behov, erfaringer, forventninger og den viden, vi møder objekter med.

9.2.3. Fejl i top-down metoden og stereotype forestillinger

9.3. Objekt-perception er hvad objekter siger os. Det kan være at man har erfaringer om at bliver pisket som slave i gamle dage, og når man ser en pisk, er det det man tænker. Men en slavehandler vil tænke på at faktisk piske andre. En helt uskyldig person ville måske kunne kende våbenet/værktøjet, men hvis de ikke ved hvad det er, kan de anse det som et redskab som for eksempel et reb.

9.4. Man kan tage fejl hvis man føler sult og man ser noget rødt ud af øjenkrogen så kan man forestille/tro det er en tomat. Objektperception