Læring - Hvordan Lærer Man Bedst?

Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Læring - Hvordan Lærer Man Bedst? von Mind Map: Læring - Hvordan Lærer Man Bedst?

1. Motivation kan nogle gange også have noget med ens mindset at gøre.

2. Flere intelligenser:

2.1. E. L. Thorndike - som også står for fejl- og forsøglæring - mener at vi har mere end en intelligens. Han mener at vi har: En abstrakt intelligens -Evnen til at arbejde med abstrakte begreber og forestillinger (herunder matematik). En social intelligens - Evnen til at forstå og bedømme andre menneskers adfærd. En teknisk intelligens - Evnen til at manipulere med de konkrete ting i den fysiske verden.

2.2. Howward Gardner mente også at vi havde flere intelligenser. Han mener faktisk at har hele 7 intelligenser. Gardners teori om intelligens var et direkte angreb på de klassiske intelligensteorier. Teorien er senere blevet kritiseret for ikke at være baseret på videnskabelige undersøgelser og at gå imod sine egne kriterier for hvad der kan være en selvstændig intelligens.

2.2.1. Howard Gardners forskellige intelligenser: Den logisk-matematiske intelligens er evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer, og tænke logisk. Den sproglige intelligens er evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre sprog, til at udtrykke sig og forstå andre. Den interpersonelle intelligens er evnen til at forstå andre mennesker. Den rumligt-visuelle intelligens er evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje. Den musikalske intelligens er evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Den kropslige intelligens er evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Den intrapersonelle intelligens er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre o.s.v. De to nye intelligenser: Den første er den naturalistisk intelligens, hvor man er god til at genkende planter og dyr og hvor man kan benytte denne evne produktivt. Den anden er den eksistentielle intelligens, hvor man er i stand til at kunne takle de dybere spørgsmål vedrørende det at være menneske, så som: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad med livet efter døden?

3. En intelligens:

3.1. Alfred Binet og Theodore Simon: Franske psykolog og psykiater, der i 1905 udviklede en intelligenstest, der skulle hjælpe til at udskille elever med mentale defekter i franske skoler. Testen de lavede krævede sproglige og matematiske evner.

3.2. Lewis M. Terman: Amerikansk psykolog, der udviklede en udgave af Binet og Simons intelligensprøve, hvor resultatet var en IK-score. Den er blevet kendt som Stanford-Binet prøven og bruges i dag til børn i alderen 2 til ca. 14 år. Den har dog nogle fejlkilder fordi den ikke kigger på den gennemsnitlige score for den aldersgruppe man tester. David Wechsler lavede om på formlen, så den tager højde for netop dette.

3.3. David Wechsler: Har været med til at udforme nogle af de mest anvendte intelligens prøver.

3.4. David Wechslers definition af intelligens: Generelt kapacitet til at handle målbevidst, tænke rationelt og agere effektivt i sit miljø. (Ingen social intelligens)

3.5. G-faktor - Charles Spearman: Generelt intelligens der skulle ligge bag vores evne til at løse mange forskellige opgaver. Danner baggrund for tanken om måling af intelligens.

4. Intelligens: Arv eller Miljø. Man har længe spekuleret i om intelligens kommer af arv eller miljø. Nogle forskere mener endda også at intelligens kommer af race.

4.1. Disse mener at intelligens kommer af arv:

4.1.1. Francis Galton: Britisk psykolog, der mente at intelligens måtte være arveligt betinget. Det mente han at han kunne se ved at succesrige mænd i samfundet ofte fik succesrige sønner. Han mente desuden at intelligens blev nedarvet i mandlig linje. Han introducerede eugenik.

4.1.2. Eugenik: Videnskaben om hvordan man kunne forbedre en befolknings arvemasse gennem arve- og racehygiejniske love, der fremmed fødselstallet for de succesrige og begrænsede det for samfundets tabere med en middelmådig intelligens.

4.1.3. Cyril Burt: Engelsk psykolog, der var overbevist om at arven havde den største betydning for intelligens. Så overbevist at han snød med sine forskningsresultater for at få ret. De assistenter han skulle have haft, eksisterede ikke og mange af de resultater han var kommet frem til var det pure opspind.

4.1.4. Herrnstein og Murray: Udgav en bog, der hed ”The Bell Curve” hvor de hævdede at årsagen til at sorte amerikanere generelt opnåede lavere resultater end hvide amerikanere skyldtes genetiske forskelle. Dette faldt ikke i god jord i USA.

4.2. Disse mener at det kommer af miljø:

4.2.1. Flynn-effekten: Det fænomen at en befolkningsgruppes gennemsnitlige IK-score kan stige over tid. Dette er opkaldt efter James Flynn, der var med til at vise at intelligens forskellene imellem sorte og hvide i USA blev mindre og mindre med tiden og at miljøet derfor måtte spille ind i forhold til intelligens.

4.3. Disse mener at det kommer både af arv og miljø:

4.3.1. Eric Turkheimer: Foretog en undersøgelse af børn i forskellige socio-økonomiske lag i USA. De analyserede intelligensprøver fra flere hundrede toæggede og enæggede tvillinger. Her fandt de, at børn, der voksede op i fattige familier, scorede relativt ens i intelligensprøver, uanset om de var enæggede eller toæggede tvillinger, mens toæggede tvillinger, der voksede op i middelklassefamilier, omvendt scorede meget mere forskelligt end enæggede tvillinger.

5. Internettet Ændrer din Hjerne:Udlandske forsøg indikerer at brugen af internettet ændrer vores hjerne.

5.1. I et studie blev en gruppe studerende bedt om at følge et oplæg samtidig med, at de havde deres tændte bærbare foran sig, mens en anden gruppe bare skulle lytte til oplægget. Studiet viste, at gruppen, der ikke havde adgang til at surfe på nettet, fik meget mere ud af oplægget.

5.2. Jens D. Mikkelsen, seniorforsker ved Rigshospitalet fortæller at det er hans personlige fornemmelse, at stigningen af koncentrations-besværede børn hænger sammen med den form for fragmenteret indlæring som internettet fordrer, selvom det ikke er noget, der er dokumenteret eksperimentelt

5.3. Gary Smalls kunne i et forsøg vise at brugen af internettet ændrer vores hjerne og at brugen af internettet sætter gang i flere neurale kredsløb end ved at læse en bog. Det er dog ikke et sikkert resultat, da der kan være andre grunde til den øgede hjerneaktivitet.

5.4. For at finde ud af hvordan vores hjerne reagere når vi bruger internettet laves der forsøg med rotter, hvor rotterne eksempelvis skal forholde sig til flere genstande på en gang, mens den løser en opgave. Det kan være en ny lugt, et andet lys eller en anden rotte. Forsøgene viser, at rotten bliver mere stresset, og derfor i mindre grad opsøger nyt. Samtidig bliver løsningen af opgaverne dårligere. Man kan ikke overføre forsøg på dyr til mennesker, men noget tyder på at også vores præfrontale cortex bliver overbelastet når vi har gang i mange aktiviteter samtidig, som vi jo ofte har på internettet.

5.5. Vi husker dårligere fordi vi ikke på samme måde har brug for vores hukommelse - vi kan jo bare slå det op.

6. Intelligens: Der har længe været snak om hvad intelligens egentlig og om vi har mere eller en intelligens.

7. Kognitiv Psykologi: Studerer processer hos mennesket, der har med perception, hukommelse, tænkning og sprog at gøre.

7.1. Hermann Ebbinghaus: En af de første eksperimentelle psykologer. Levede i Tyskland i slutning af 1800-tallet.

7.1.1. Han brugte sig selv som forsøgsperson og prøvede at huske kombinationer af tre bogstaver - fandt frem til det vi i dag kalder det magiske 7-tal: Korttidshukommelsen kan rumme 7 +/- 2 enheder.

7.2. Den britiske psykolog Frederic Bartlett lavede hukommelsesforsøg, hvor hans forsøgspersoner skulle huske små historier - selv efter længere tid kunne forsøgspersonerne huske historierne, men havde lavet dem om så de passede med deres egne kulturelle baggrunde - eller kognitive skemaer. Bartlett siger at når vi skal huske noget, prøver vi at stræbe efter mening.

7.3. Kognitive skemaer er skemaer i vores hoveder, der påvirker den måde i opfatter verden på. Disse skemaer indeholder vores viden og vores erfaringer.

7.4. Brewer og Treyen lavede et fosøg i 1981, hvor personerne skulle vente i et rum, et kontor, herefter blev de spurgt hvad der var i rummet. Personer huskede ting som ikke var i rummet, men som man normalt finder på et kontor. Personerne huskede efter deres kognitive skema for et kontor.

8. Hukommelsen: Hukommelsen er inddelt i tre overordnede dele - Den sensoriske hukommelse, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.

8.1. Den sensoriske hukommelse: Indeholder de sanseindtryk vi oplever i et givent øjeblik. I den sensoriske hukommelse er der en hukommelse for hver af vores sanser.

8.2. Arbejdshukommelsen: Bearbejder nye information ved at sammenholde dem med gammel viden. Korttidshukommelsen er en del af arbejdshukommelsen. Korttidshukommelsen har en kapacitetsmæssig- og en tidsmæssigbegrænsning. Man kan kun huske 7 +/-2 enheder og man kan kun huske det man har sin opmærksomhed på.

8.2.1. For at øge korttidshukommelsens begrængsninger kan man bruge klumpning: 198720315 - 19 87 20 15.

8.3. Langtidshukommelsen er inddelt i to lagre: Den implicitte hukommelse og den eksplicitte hukommelse. For at ting overføres til langtidshukommelsen: Skal det være vigtigt, det skal give mening, det skal gentages og man skal synes at det er interessant.

8.3.1. Den eksplicitte hukommelse: Indeholder den episodiske hukommelse og den semantiske hukommelse.

8.3.1.1. Den episodiske hukommelse - som er vores minder.

8.3.1.2. Den semantiske hukommelse - som er vores faktaviden og vores begrebslig viden.

8.3.2. Den implicitte hukommelse: Indeholder den perceptuelle hukommelse, procedure hukommelsen og hukommelsen for emotionelle reaktioner. Dette er den ældste hukommelse og den vi har tilfælles med dyrene.

8.3.2.1. Den perceptuelle hukommelse - vores viden om hvordan ting ser ud, smager, føles, lugter og lyder.

8.3.2.2. Procedure hukommelsen - vores praktiske og sociale viden, viden om hvordan man cykler eller aflæser non-verbal kommunikation.

8.3.2.3. Hukommelsen for emotionelle reaktioner: Det er her vi har vores angst og fobier. Jeg fortalte her om drengen Albert, der blev bange for en rotte. Denne del af hukommelsen er forbundet til en hjernedel, der hedder Amygdala.

9. Tavs og sproglig viden: Sproglig viden er det der lægges vægt på i skolen. Det er viden man kan formulere med sprog. Det har relation til den eksplicitte del af langtidshukommelsen. Tavs viden er den viden vi har som vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på, f.eks. non-verbal kommunikation eller hvordan man kører cykel. Har relation til den implicitte del af langtidshukommelsen.

10. Læringsteori: Mange forskellige psykologer og psykologiske retninger har givet et bud på hvordan læring foregår.

10.1. Social indlæringsteori: En af de nyere teorier indenfor behaviorisme. Fremsat at Albert Bandura. Bandura har igennem eksperimentel forskning vist at vi lærer igennem imitation og observation af andre. Man imitere specielt personer som man kan identificere sig med, som man er trygge ved og som kan have nytte for en selv.

10.1.1. Bandura har også en teori om model-terapi, hvor vi f.eks. kan lære at lade være med at være bange for noget, hvis vi ser en anden gøre det uden at være bange.

10.1.2. Et vigtigt begreb indenfor social indlæringsteori er self-efficacy, som er vores selvtillid på et bestemt område. Det har betydning for hvordan vi udfører en opgave, om vi overhovedet udfører en opgave og om vi klarer os godt eller skidt, når vi udfører den. Self-efficacy er en persons egne forventninger til god eller dårlig han/hun er til at udføre en opgave.

10.2. Behvioristisk læringsteori: Består af klassisk betingning, operant betingning, fejl- og forsøg læring og imitaiton.

10.2.1. Klassisk betinging: Beskrevet af Ivan P. Pavlov - Når man associerer en ting med en anden - hundene associerede klokken med mad og begyndte af savle. Ligesom at når jeg siger "Den Grimme Ælling" tænker I "H.C. Andersen". Man lærer igennem association.

10.2.2. Operant betining: Beskrevet af B. F. Skinner - Han siger at det man får en belønning ud af det bliver indlært. Det kan f.eks. være når man skal lære sin hund at sætte sig, så får den en godbid. Godbid = belønning = indlæring.

10.2.3. Fejl- og forsøglæring: Man lærer af sine fejl - man prøver, det duer ikke, så ændrer man noget andet og bliver ved indtil det lykkedes. Ligesom når man skal lære at spille guitar.

10.2.4. Imitation: Albert Bandura - Vi lærer ved at imitere og observere andre.

10.3. Kognitiv læringsteori: Jean Piaget (Man siger ikke t-et). Piaget mener at vi lærer på to måder: Igennem Assimilation og Akkomodation. Piaget mener at vi lærer ved aktivit at interagere med miljøet omkring os.

10.3.1. Assimilation: Vi putter ny viden ind i allerede eksisterende kognitive skemaer.

10.3.2. Akkommodation: Hvor vi laver om på eller laver nye kognitive skemaer baseret på ny viden eller nye erfaringer, vi gør os.

10.4. Social konstruktivisme: Lev Vygotsky. Han mener at vi lærer i samarbejde med andre.

10.4.1. Den nærmeste udviklingszone: Det niveau man kan komme op på, hvis man får hjælp af andre

10.4.2. Den aktuelle udviklingszone: Det niveau man selv ligger på, hvis man arbejder alene.

10.4.3. Stilladsering: At støtte den enkelte elev og hjælpe dem med at nå deres nærmeste udviklingszone.

11. Motivation:Forskere fra Center for Ungdomsforsking har fundet frem til følgende motivartionstyper: 1. Vidensmotivation: Eleven har interesse for faget og vil gerne vide mere om det. 2. Mestringsmotivation: Eleven oplever at kunne løse opgaverne og får lyst til at lave/lære mere. 3. Præstationsmotivation: Eleven oplever, at en ekstra indsats giver pote i form af ros eller højere karakterer og får lyst til at præstere mere. 4. Relationsmotivation: Eleven føler sig som en del af fællesskabet i klassen og føler, at læreren ser og hører ham. Det giver motivation til at deltage i undervisningen. 5. Involveringsmotivation: Eleven er med til at bestemme emner i undervisningen for eksempel gennem åbne læreprocesser som projektopgaver. Det giver ejerskab og lyst til at arbejde med stoffet.

12. Mindset: Mindset teori fremsat af Carol Dweck - Man taler om enten et fastlåst/fixed mindset eller et udviklende/growth mindset.

12.1. Udviklende/Growth mindset: Her tager man udfordringerne som de går, man giver ikke op selvom man møder modstand og man er ikke bange for at lave fejl. Udviklende mindset udvikles igennem formativ feedback - altså feedback der handler om hvad man kan gøre bedre, det ses oftest i form af en kommentar eller mundtlig feedback.

12.2. Fastlåst/Fixed mindset: Her mener man at man har de evner man har, man har altså ikke mulighed for at forbedre sig. Man giver op når man møder modstand fordi man mener at hvis det ikke er let, så er det fordi at man ikke har talent for det. Man er desuden bange for at fejle. Et fastlåst mindset udvikles igennem summativ feedback, som er feedback, hvor man bare får en karakter, et procenttal eller et godt gået! Man får altså ikke sine forbedringsmuligheder at vide.