1. Årsager:/forudsætninger
1.1. Befolkningstilvækst
1.1.1. stor efterspørgsel på mad
1.1.1.1. nye dyrkningsområder
1.2. kapitalismens opståen
1.2.1. Købmandsstanden
1.2.1.1. Oversøisk handel
1.2.1.1.1. "globalisering"
1.3. teknologi
1.3.1. navigation
1.3.2. Skibsbyggeri
1.4. Indbyrdes magtkampe mellem europæiske magter
1.4.1. fødevarer
1.4.2. råvarer
1.4.3. Strategiske baser
1.4.4. Opnåelse af monopoler
1.4.5. Kolonial/luksusvarer
1.4.6. Magtdemonstration/prestige
1.4.7. Territorium
2. Kilder
2.1. Fransisco de Jerez
2.1.1. Redegørelse for indhold og vurdering:
2.1.1.1. Foregår på en plsds. Atahualpa er overhøvding for inkaerne. De mødes med europæerne for at forhandle. Europæerene prøver at omvende dem til kristendommen. Munken og Atahualpa beskylder hinanden og deres folk for at have begået ugerninger. Atahualpa bliver fornærmet. Det er europæerne er har skrevet den, og det kommer også til udtryk: "Trompeterne gladede" (side 38), "Således blev enden for den mand, som var så grusom. Han døde med stort mod og uden at vise nogen følelse.." (side 39, sidst) Altså bliver Atahualpa beskrevet dårligt, og vises dermed i et dårligt lys.
2.1.2. Arbejdsspørgsmål:
2.1.2.1. Spørgsmål 1, side 39 i "Opdagelserne" (Madsen&Nielsen)
2.1.2.1.1. Hvad røber Francisco Jerez' beretning om europæernes menneskeopfattelse på det tidspunkt, de mødte indianerne i Amerika. Hvad afspejler Jerez' beretning? Frygt, fordomme, kynisme eller manglende respekt? Kunne mødet mellem inkaerne og europæerne være forløbet anderledes? - Teksten af Pizzarros' sekretær, Francisco de Jerez - Omkring år 1532 i landsbyen Cajamarca - Det er en beretning om begivenhederne, der udspillede sig på dette tidspunkt - Teksten er en beretning, der beskriver begivenhederne , som udspillede sig da europæerne invaderede inkariget i år 1532. Den omhandler hovedsageligt en episode, hvor Pizarro har bedt Inkaen, Atahualpa, om at møde europæerne i en landsby for at forhandle. Den egentlige hensigt er at omvende inkaerne til kristne. Francisco beskriver hvordan Atahualpa bliver båret ind på pladsen i en høj bærestol. Broder Vincente går frem imod ham med et kors og en bibel i hænderne, og tiltaler ham med en prædiken om Guds ord. Han bønfalder ham om at konvertere til kristendommen og rækker ham et eksemplar af bibelen. Atahualpa kaster bibelen væk og siger med vrede, at han er forarget over den måde, hvorpå europæerne har behandlet hans folk. Guvernøren går frem mod Atahualpa, råber SANTIAGO, hvilket er et tegn til at europæerne skal angribe. De dræber samtlige inkaer og tager Atahualpa til fange. De befaler at han skal konvertere til kristendommen, ellers skal han brændes. På dagen for henrettelsen beslutter Atahualpa, at han gerne vil gøres til kristen. Han bliver døbt, men bliver derefter henrettet ved en pæl midt på pladsen, hvor han bliver kværket. - Hensigten med teksten er, at berette om et hændelsesforløb. Han beskriver begivenhedernes gang. - Europæerne anser inkaerne for at være underordnede dem. Menneskeopfattelsen var meget kynisk, på trods af at Atahualpa konverterer til kristendommen, bliver han alligevel henrettet. - Europæerne ser det som deres ret, at konvertere alle andre til kristendommen. De gør det i den bedste hensigt, idet de mener, at alle bør være en del af den kristne bevægelse. - Europæerne fremstår meget kyniske, idet de angriber og nedslagter alle, efter Atahualpas afslag på at blive kristen. Desuden bryder de deres løfte, da Atahualpa endelig konvertere, henretter de ham alligevel. - Europæerne viser dog også de indfødte en form for respekt, idet de begraver Atahualpas lig under en ærefuld ceremoni. Mødet mellem inkaerne og europæerne kunne sagtens have forløbet anderledes, på trods af, at det ville have krævet en meget stor og overbærende indsats for begge parter.
2.2. Jules Ferry
2.2.1. SVARARK
2.3. Kolonibesiddelser 1881-1909
2.4. John A. Hobson: Imperialismen, et studie, 1902
2.4.1. SVARARK
2.5. Britiske imperialismebilleder
2.6. Santanderbrevet; Christoffer Columbus
2.6.1. Arbejdsspørgsmål:
2.6.1.1. - "Jeg forbød derfor, at man gav dem så værdiløse ting som potteskår, glasskår, og stumper af lædderremme, skønt de indfødte troede at de ejede den bedste juvel i verden, når det lykkedes dem at få fat i en af disse ting." Columbus indfører dette forbud for at beskytte de indfødte mod spanierne. Man kunne forestille sig at spanierne havde udnyttet de indfødte, i den form at de byttede et potteskår for enten en halv gris eller et seksuelt samleje. Man kunne forestille sig at der skete en udbytning. Man kunne forestille sig at, Columbus ville beskytte de lokale mod. indfødte tilføjer ikke værdi til ting. De deles om alt. - Columbus mente ikke at de var på samme niveau, de indfødte kan ikke bruge europæernes våben, har intet tøj på, de bruger ikke stål eller jern og er helelr ikke i stand til at bruge dem. I sær i forhold til våben var de på forskellige niveauer, de indfødte brugte spyd lavet af bambus, og kunne ikke finde ud af europæernes moderne våben. Men det var ikke fordi at Columbus følte at de var dumme/uintelligente, men de havde bare aldrig lært det, det var altså ikke på samme niveau. - Columbus tog nogle indfødte til fange og de "udvekslede erfaringer og oplysinger om alt hvad der fandtes på disse egne samtidig med at spanierne indvigede indianerne i deres verden. De lærte snart at forstå hinanden ved hjælp af ord eller tegn." De blev sparingspartnere, de lærer af hinanden og lærer de forskellige kultures forskelle og evt. ligheder, sig skal det siges at teksten siger at Columbus tog dem til fange, så vi ved ikke hvor frivilligt det var. - "Jeg er ikke stødt på nogle uhyre, ej heller har jeg hørt om nogle bortset fra dem, der findes på øen "Quaris", der er en anden ø, men møder, når man sejler til Indien. Beboerne anses for meget grusomme, og de spiser menneskekød..." Columbus havde en forestilling om at han ville møde uhyre når han kom til Indien, han forestiller sig altså at de indfødte er meget primitive. Dog er dette ikke tilfældet, da han beskriver dem som intelligente væsner.
2.6.1.2. Hvorledes beskriver Columbus de indfødte?
2.6.1.2.1. Christoffer Columbus beskriver de indfødte i en nedladende tone ”De her hverken jern, stål eller våben, og de er heller ikke egnet til at bruge dem. Det skyldes ikke, at de ikke er velskabte eller godt bygget, men at de er ganske usædvanligt frygtsomme.” De er nøgne, dog er der nogle få af dem, som dækker sig til med et blad eller bomuldsnet. Behandler dem som laverestående: ”Det skyldes ikke, at vi har behandlet dem dårligt; tværtimod, hvert eneste sted, jeg har været og fået kontakt med dem, har jeg givet dem noget af det, jeg havde, f.eks. tøj og mange andre ting, uden at få noget til gengæld, men sådan er de nu, uhelbredeligt frygtsomme.” De ejer kun spyd som er lavet af bambus. Christoffer Columbus ser sig selv som gavmild: ”De er tilfredse med hvad som helt, de får, hvad enten det er værdifuldt eller ej. Jeg forbød derfor, at man gav dem så værdiløse ting som potteskår, glasskår, og stumper af læderremme, skønt de indfødte troede, at de ejede den bedste juvel i verden, når det lykkes dem at få fat i disse ting…” ”De indfødte er ikke afgudsdykere; de har slet ingen religion. De tror at al magt og godhed er i himlen, og de var helt overbevidst om, at jeg med disse skibe var kommet ned fra himmelen; i den tro modtog de mig overalt, så snart de havde overvundet deres frygt. Denne tro skyldes ikke, at de er uvidende; for de er tværtimod meget intelligente, og de besejler alle disse farvande og er forbløffende velorienteret; nej grunden er, at de aldrig før har set folk med tøj på eller så store skibe som vore.” Der er ikke stor forskel de befolkning på de forskellige øer, hverken i udseende, optræden eller sprog. Mændene har kun en kvinde, bortset fra høvdinge og konger, som må have op til 20 hver. Det forekommer Columbus, at kvinderne arbejder mere end mændene Hvilket forbavser ham. Han har en teori om, at de har fælles ejendom. Velskabte med langt lokket hår. De er mørke i huden, men ikke sorte som negerne i Guniea.
2.6.1.3. Hvad fortæller teksten om Columbus´ egne tanker og forestillinger?
2.6.2. Redegørelse for indhold og vurdering:
2.6.2.1. Vurdering af kilden
2.6.2.1.1. Det er en primær kilde da det er et brev (Santangelbrevet) fra ham selv (side 35 linje 3). Og efter som det er en primær kilde bager den præg af en vis troværdighed eftersom der ikke har været andre mennesker ind over teksten. Der har ikke været noget korrektur ind over kilden, da vi ikke ved hvad der præcist er sket, og at han er en af de eneste der har været derovre
2.6.2.2. Redegørelse for indhold
2.6.2.2.1. Brevet beskriver observationer fra de øgrupper Christoffer Columbus og hans mænd har besøgt som troede det var Indien, men var Amerika. Dvs. udseende, opførsel. Han beskriver dem som venlige, og meget frygtsomme, og det beskriver han som at de aldrig har haft noget at frygte. De har primitivt spyd som de kun har behov for at bruge når der kommer vilde dyr eller for at jage, men de våger ikke at bruge deres våben. Troskyldige og når tilliden først er vundet kommer gavmildheden, med alt hvad de ejer. De er tilfredse med hvad som helst de får af gaver, uanset værdi. De har ikke nogen afgudsstyrke men de tror på magt og godhed kommer fra himmelen, og at Columbus derfor kommer fra himmelen også da han var af en anden afstamning (hudfarve) og havde tøj på. De er meget intelligente, og besejler omkringliggende farevande og er meget velorienteret. De er meget monotome. Han skriver at de ikke er menneske uhyre, og at det er skrøner og falske historier folk har opfundet. Det er dog kun hans egene beskrivelser der bliver nedskrevet, og hans opfattelser der kommer til kende.
2.6.2.3. Vurdering af tendenser
2.6.2.3.1. Det er en subjektiv beretning, og der skal derfor tages forbehold for egne bemærkninger, forestillinger og tanker.
3. Europæernes opfattelse de indfødte i Amerika
3.1. Stikord fra "Todaysmeet"
4. Skriftlige fortolkninger af "opdagelserne"
4.1. Gr. 1 (Billeder)
4.1.1. http://www.youtube.com/watch?v=lAKup6Xp8qY&feature=youtu.be
4.2. Gr. 2 (Boorstin)
5. Virtuel Undervisning
5.1. Link: https://docs.google.com/file/d/0BzI7uHLmV32UY3NQM2VkU2xmaDA/edit?usp=sharing
5.1.1. Gruppe: Younas, Rune, Læzan
5.2. link: http://www.youtube.com/watch?v=oVXGML0bUR8&feature=youtu.be
5.2.1. Gruppe: Maja, Rasmus, Ea, Eva og Siri
5.2.2. 2. Hvilken forklaring giver Søren Mørch på, at europæerne, der drog på opdagelsesfærd og ikke kineserne. Hvorfor drog europæerne ud? De andre civilisationers ligegyldighed (eks. kineserne) og det derfor europæiske sø herredømme sikrede, at hele det amerikanske kontinent forblev et europæisk monopol. En af grundende til at europærerne tager ud, er for at erhverve sig rigdomme, territorium og udbrede kristendommen. Europæerne var dog på ingen måde overlegne over andre civilisationer mht. teknologi, økonomi eller videnskabeligt. De var derimod overlegne når det kom til magtsyge og nysgerrighed. Kineserne var ikke interesserede til at missionere, fordi de ledende konfucianske embedsmænd ikke på dette tidspunkt mente, at de havde brug for uciviliserede folk fra fjerne lande og heller ikke kunne bruge det, de havde at tilbyde til noget. Faktisk stoppede man al sejllads ud af de kinesiske farvande i 1450'erne så der ikke blev spildt penge på ligegyldige ting. Desuden har mandarinerne en megen nøgtern erkendelse og en stor stolthed af deres egen civilisations værd, således mente man, at kejserens penge kunne bruges mere fornuftigt. Men når kineserne alligevel tog ud; eunukadmiral Cheng Ho i 1411 i Sri Lanka, tog de tre lige store sæt at gaver med fra kejseren af Kina til Buddha, Vishnu og Allah, altså en gestus til at imødekomme den trosretning de måtte møde med respekt og interesse. Samtidig rejste de en mindesten med indskrifter på tre forskellige sprog, for at markerer besøget. Så Søren Mørchs forklaring på, at europæerne drog på opdagelsesfærd og ikke kineserne, var at europæerne vil gerne ud i resten af verden, men vil udover det, tilegne sig territorium og rigdomme. Den kinesiske civilisation opfandt krudtet og brugte det til militære aktioner, længe før europæerne havde hørt om det, men var stort set ligeglade med verden omkring sig. Desuden var kineserne langt mere fremme skibsteknologisk, og sejlede med deres junker til øst Afrika og tilbage igen.