Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Rocket clouds
Økologi von Mind Map: Økologi

1. En art udfylde en niche

1.1. Fx. kan mange danske orkideer kun trives i en slags jord.

1.2. Nogle organismer kan trives under mange forskellige forhold.c

1.2.1. Fx kan mennesket næsten leve overalt.

1.2.1.1. Mennesket har en meget bred niche.

2. Økosystemer

2.1. Et økosystem er et sted hvor alle levende organismer er afhængige ag hinanden og af ikke levende faktorer som fx. vand, temp, sollys mm.

2.1.1. Skov eller søer er et økosystem,

2.2. Energitransport Planternes fotosyntese er den grunlæggende prces i økosystemet

2.2.1. 6CO2+6H2O→(lys)6O2 + C6H12O6

2.2.1.1. Grønne planter danner altså organisk materiale under fotosyntesen ved hjælp af lys

2.2.1.1.1. I druesukkeren er solensenergi bundet

2.2.2. Al energi omdannes til varmeenergi

2.2.2.1. Når et dyr nedbryder organiskamteriale bliver 70-75% af energien omdannet til varme.

2.2.2.1.1. Resten laves om til levende væv.

2.2.2.2. Når et stof vandre igennem fødekæden formindskes den oprindelige energimængde meget.

2.2.2.2.1. Til sidst er alt energi omdannet.

2.2.2.3. Planterne bruger også energi

2.2.2.3.1. Planter kaldes primær producenter

2.2.2.4. Nedbrydere

2.2.2.4.1. Den del af planterne som planteædere ikke æder, eller går ufordøjet igennem dyret, bliver udnyttet af nedbrydere

2.2.2.5. Palnteædere og rovdyr er led i fødekæden

3. Stofkredsløb

3.1. Generelt for alle grundstoffer

3.1.1. de levende organismer behøver omkring 30-40 grundstoffer for at vokse og formere sig.

3.1.1.1. Alle disse stoffer indgår i et kredsløb.

3.2. Vandets kredsløb

3.2.1. Vand er vigitgt for alt levende

3.2.1.1. I fortosyntesen

3.2.1.2. Mennesket består af 60% vand.

3.3. Kulstoffets kredsløb

3.3.1. Kulstof indgår i alt levende

3.3.1.1. 40-50 af de levende organismers tørstof bestå af kulstof

3.3.2. Den vigtigste kilde til kulstof er CO2

3.3.2.1. CO2 bruges i fotosyntesen

3.4. Kulstof indgår i alle fødekæder

3.4.1. På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organisk materiel

3.4.1.1. Der udledes CO2

3.4.1.1.1. Der er kulstofdepoter i

3.5. Kvælstofs kredsløb

3.5.1. Er en vigtig bestandel af alt levende

3.5.2. Der er meget mindre end Kulstof

3.5.3. Bruges fx i proteiner og i planternes klorofyl

3.5.4. 78% af atsmosfæren er kvælstof N2

3.5.5. Planter kan ikke optage N2, de skal i stedet optage det i en kemisk forbindelse som fx ammonium. NH4+ eller nitrat NO3-

3.5.6. Der findes organismer der kan optage N2 fra luften

3.6. Bakterier kan binde frit kvælstof

3.6.1. Cyanobakteirer i vandet

3.6.2. Knoldbakteirer, der lever på bælgplanternenes rødder.

3.6.2.1. Blægplanter Ærter, kløver og bønner optager så denne kvælstof og bruger den til at lave fx protein

3.6.2.1.1. Når bønner så bliver spids at dyr optager de kvælstoffen.

3.7. Protein bliver til ammonium og nitrat.

3.7.1. Døde dyrs proteiner bliver omdannet til Nitrat NO3- og ammonium NH4+

3.7.1.1. I denne form kan planter optage det.

3.7.2. Det samme gælder urinstof som også indeholdet NO3- og NH4+

3.7.2.1. Nitrat er letopløselig i vand

3.7.2.1.1. Hvis planter ikke optager det siver det ned i grundvandet.

3.8. Populationer af dyr og planter er en del af økosystemet

3.8.1. En population er en gruppe af dyr eller planter

3.8.1.1. Disse organismer kan formere sig

3.8.2. Når populationer vokser fordi livsvilkåerne er optimale kan der ske en eksponentiel vækst.

3.8.2.1. Fx hvis bladlus af den ene eller anden grund ikke er udsat for rovdyr kan de formere sig eksponentielt.

3.9. Bæreevne og begrænsnede faktorer

3.9.1. Normalt vil en popultion blive begrænset af

3.9.1.1. Føde

3.9.1.2. Levevilkår

3.9.1.3. Konkurrence melle marter

3.9.1.4. m.m

3.9.1.5. Mennesket kan dog nemt kommer til at påvirker levevilkår så en art får alt for gode livsbetingleser

3.10. Artsdiversitet i gamle og unge økosystemer

3.10.1. I gamle økosystemer har dyre og planterarter fundes sig hver deres nichefor at sikre deres overlevelse.

3.10.1.1. Gamle økosystemer er sårbare over for forandringer

3.10.1.1.1. Fx regnskoven er et gammelt økosystem

3.10.2. Økosystemet i Nordamerika og Europa er nye.

3.10.2.1. Under sidste istid for 13000 år siden døde mange arter

3.10.2.1.1. Ny arter har kun haft kort tid til at specialisere sig

4. Hvad er økologi

4.1. Handler om alle levende organismer

4.1.1. Deres føde

4.1.2. Deres måde at leve på

4.1.3. Deres formering

4.1.4. Deres livsforløb

4.2. Handler om levende organismers samspil med hinanden

4.3. Handler om de levende orgnismers samspil med fx.

4.3.1. Luft

4.3.2. Vand

4.3.3. Jordbund

4.4. I økologi går man ud fra at intet kan fungere allene.

4.4.1. Alle levende organismer er afhængige af deres omgivelser og hinanden.

5. Økologi og evolution

5.1. Borreliose er blevet en almindelig sygdom

5.1.1. En bakterie infektion der overføres via en skovflåt

5.1.1.1. Giver bla. feber.

5.1.2. Blev først almindelig i 1980 fordi

5.1.2.1. Der er mange rådyr

5.1.2.2. Vi begyndte at gå mere i skoven

5.1.3. Et miljøproblem løses, og et andet opstår.

5.1.3.1. Fordi marker skal være grønne om vinteren bliver flere mennesker smittet med borrelia.

5.1.3.1.1. Marker skal være grønne om vinteren fordi disse planter optager overskudsgødning.

5.1.3.2. Grønne marker giver flere rådyr som overlever om vinteren.

5.1.3.2.1. Disse rådyr giver fødemugligheder for bl.a. rådyr.

5.2. Birkemåleren ændre farve

5.2.1. Birkemåler er en sommerfugle der med sin lyse vinder kan camouflere sig på birketræer fra rovdyr.

5.2.1.1. Der findes også mørke birkemålere men de er ikke almindelige. Der fandtes kun 1% 1848

5.2.2. I 1898 havde bl.a. kulmine industriens sod farvet briketræerne mørkere

5.2.2.1. Nu var 99% af birkemålere af den mørke slags.

5.2.2.1.1. Den mørke var nu bedst til at carmouflere sig