1. Mindset - Dweck
1.1. Dynamisk
1.1.1. At man øsnker at lære noget
1.1.2. Ikke give op
1.1.3. At man altid har mulighed for at lære og blive bedre.
1.1.4. Ser læring som en proces, hvor evner og intelligens kan udvikles.
1.2. Fikseret
1.2.1. Ens evne og intelligens er konstant, kan ikke udvikles.
1.2.2. Man er født med en bestemt intelligens.
1.2.3. Undgår forhindringer der får dem til at virke mindre intelligent.
2. Gloria Mark
2.1. Man arbejde mere effektiv og intens uden afbrydelser, og får mere ud af sit arbejde.
3. Vygotsky
3.1. Man lærer bedst sammen med andre
3.2. Evnen til at lære gennem insktruktion er et fundamentalt træk hos mennesket.
3.3. Zone for nærmeste udvikling
3.3.1. Afstand/forskel mellem det vedkommende kan alene og dét vedkommende kan med hjælp fra en mere erfaren person.
3.4. Stilladsering
3.4.1. – tilrettelæggelse af undervisningen, så den netop rammer elevernes ZNU. Fx ros, opmuntring, fastholdelse af fokus, synliggørelse af fejl, påpegning af hvad der er væsentligt og mindre væsentligt samt eksempler på opgaveløsning.
4. Piaget - adaptationsprocessen
4.1. Assimilation
4.1.1. Vi forstår nye ting ved at indarbejde dem i skemaer vi har på forhånd.
4.2. Akkommodation
4.2.1. Vi reviderer vores skemaer efter indtryk af de nye erfaringer, vi gør os.
5. Bandura
5.1. modelindlæring
5.1.1. Imitation og observation
5.1.1.1. Man lære bedre ved at observere andre folk, som har samme køn og alder som en selv.
5.1.2. Self-efficacy
5.1.2.1. Mestringserfaring
5.1.2.1.1. Får selvtillid Gennem succesoplevelser bliver man bedre og tror på sig selv, at man også kan gøre det næste gang. Udfordre sig selv og arbejder hård, som så kan blive til en succesoplevelse.
5.1.2.2. Vikarierende erfaring
5.1.2.2.1. Se andre have succes, som minder om en selv. Hvis de ikke minder om hinanden, har det ikke en stor effekt.
5.1.2.3. Social overbevisning
5.1.2.3.1. Hvis man får opmuntring får man troen på sig selv. Kommer meget an på hvem der giver dig opmuntringen, om det er en du kan relatere til og deres troværdighed.
5.1.2.4. Fysiologisk tilstand
5.1.2.4.1. Følelser og humør påvirke din selvtillid.
6. Oak school eksperiment
6.1. Konklusion
6.1.1. Specielt var børnene med gennemsnitlige evner eller evner over gennemsnittet, som drog fordel af at bruge hele kroppen i læringen. De børn, der inden testen ikke var så gode til matematik, havde ingen særlig gavn af de alternative undervisningsformer.
6.1.2. Man skal tage højde for børnenes forudsætninger, ellers bliver de dygtige elever bedre og bedre, mens de mindre faglige stærke elever sakker mere og mere bagud.
6.2. Resultat
6.2.1. Børn der brugte kroppe forbedrede deres præstation med 7,6% - eller næsten fire rigtige spørgsmål flere end udgangsniveauet - og en dobbelt så stor forbedring som den stillesiddende finmotoriske gruppe.
6.3. Formål
6.3.1. Undersøge hvordan om elever bliver bedre til matematik ved at bruge kroppen. Projektet undersøger om de forskellige former for matematikundervisning ændrer måden børnene løser matematikopgaver
7. Rosenthal metoder
7.1. Uafhængig variabel
7.1.1. Den påvirkning forsøgslederen udsætter forsøgspersonerne for.
7.2. Afhængig variabel
7.2.1. Den måde forsøgspersonerne reagere på overfor påvirkningerne.
7.3. Fortyrrende variabel
7.3.1. De påvirkninger, som kan forstyrre forsøget.
7.4. Laboratorieeksperiment
7.4.1. - Foregår i en arrangeret situation, hvor forskeren udsætter forsøgspersoner for bestemte påvirkninger og systematisk afdækker årsagsforhold, så man præcist kan afgøre, at den uafhængige variabel er årsag til den afhængige.
7.5. Felteksperiment
7.5.1. Foregår i en hverdagssituation, hvor forskeren udsætter forsøgspersoner for bestemte påvirkninger og undersøger deres reaktioner.
7.6. Forsøgsledereffekt
7.6.1. Forsøgslederen giver bevidst eller ubevidst udtryk for eksperimentets formål og påvirker dermed forsøgspersonerne til at opføre sig på en måde, der opfylder eksperimentets intention.
7.7. Forsøgseffekt
7.7.1. Selve det at være med i et forsøg og eventuelt få forsøgslederens opmærksomhed kan motivere forsøgspersonerne til at præstere bedre eller anderledes end de plejer.
7.8. Selvpræsentationseffekt
7.8.1. - Deltagere i et forsøg har en tendens til både bevidst og ubevidst at søge at fremstille sig selv på den bedst tænkelige måde. De forsøger for eksempel at fremtræde så dygtige, så venlige, så smarte eller så samarbejdsvillige som mulig.
8. Kognitive skemaer
8.1. Bartellts
8.1.1. Erfaringer man har gjort sig igennem sit liv, danner ens kognitive skemaer.
8.1.2. Indre mentale strukturer der på en systematisk måde opbevarer de erfaringer vi allerede har gjort.
8.2. Brewer og Treyen
8.2.1. Kontor skemaet som folk har i deres hoved, præger hvad de tro der er i kontoret. Fx sagde mange at der var bøger i kontoret, men det var der ikke. Men fordi bøger er en ting der tit optræder i kontor, er det en del af ens kontor skema.
8.2.2. Konklusion - hjernen er konstruerende og ikke rekonstruerende.
8.3. Flerlagermodel
8.3.1. Man får nogen sanse indtryk, som f.eks. Farver og lyde, hvilket giver et sensorisk hukommelse.
8.3.2. Først giver det en opmærksom hed kommer det i kortidshukommelsen.
8.3.3. Når noget skal i langtidshukommelsen, skal det noget give mening, interesse, gentagelser eller trauma, som er forbundet med frygt.
9. Skinner
9.1. Skinner-boksen
9.1.1. skinner var inspireret af Thorndikes effektlov, men han vælgte at gå ind bevist og påvirke belønninger, som den der skulle lærer, blev udsat for. Forsøget gik ud på at han lukkede en rotte inde I en boks og plaserede en knap som udløste mad, når man trykkede på den. I starten gik den tilfældigt rundt, men efterhånden udviske den en kontrollede adfærd, således at den trykke på knappen når den var sulte.
9.2. Udslukning af adfærd
9.2.1. er eks. Hvis man valgte at fjerne udløsningen af mad når rotten trykkede på den, det vil resultere I at den med tiden stopper med at trykke på den.
9.3. Forstrækning af adfærd
9.3.1. hvis vi oplever konsikvenserne af vores adfærd som noget positivt eller behaligt (I form af belønning)- vil vi fortsætte med den samme adfærd. Negative forstærkning er der tale om, når en adfærd resultere I, at noget ubehaligt undgåes eller reduceres (når man møder smerte).
9.4. Konsekvenser af straf
9.4.1. skinner mener at straf er ofte ubehaligt og kan føre til fejlindlæring. Straf kan også medfører betinge en adfærd, hvor man begynder at benytte undgåelsesstrategier (løgn, synderi) fordi man vil undgå straf. Men undgåelsesstrategierne kan medfører modkontrol hvilket vil sige at man f.eks. Udfører vold. Dermed er opdrageren ændt I en uønsket situration. Han mener dermed at man skal forsøge ignorere den dårlige adfærd.
9.5. Formning af adfærd
9.5.1. fromning af afdærd sker når, det der skal læres, opdeles I små dele, som belønnes hver for sig og kobbles sammen til stadig stærre enheder, der også belønnes, inden den endelige adfærd fremkommmer til sidst som summen af alle dele.
9.6. Vedligeholdelse af adfærd gennem 4 forstrækninger
9.6.1. Tidsbestemt forstrækning
9.6.1.1. Man belønnes med et fast mellemrum i form af tid
9.6.2. Mængde forstrækning
9.6.2.1. Et bestemt antal reaktioner udføres inden belønningen udleveres
9.6.3. Uregelmæsssig forstrækning
9.6.3.1. Vilkårlig udlevering af belønningen
9.6.4. Øjeblikkelilg forstrækning
9.6.4.1. Der gives belønning hver gang adfærd udføres, men med tiden belønnes der mindre og mindre.
10. Motivation
10.1. Indre motivation
10.1.1. Minder om indre værdier
10.1.1.1. At man synes den aktivitet man skal deltage i er interessant, og det ikke er vigtig hvad andre synes.
10.2. Ydre motivation
10.2.1. Kontrolleret
10.2.1.1. Man ønsker at opnår noget i form af en belønning
10.2.1.2. Man er tvunget til at deltage i aktiviteten
10.2.2. Autonom
10.2.2.1. Man ved hvad det rigtige er at gøre, ex. gøre rent.
10.2.2.2. Man gør det fordi andre gør det.