1. Napoleonskrigene (1792-97)
1.1. I 1797 sluttede første del af Napoleonskrigene
1.2. Den Franske konge blev henrettet
1.3. Den Franske Revolution kom i 1789
1.4. Den Franske konge erklærede Østrig krig
1.4.1. England gik ind i krigen sammen med Rusland, Holland, Østrig, Portugal
1.4.1.1. De lavede en alliance.
2. Anden del begynder
2.1. Napoleon ville besejre England
2.1.1. først ville kan tage Egypten også Indien.
2.1.1.1. hans plan mislykkedes ved et slag ved middelhavet
3. Slaget på reden
3.1. Havde DK haft held til at holde sig ude af krigene(1800)
3.1.1. Det var godt for danske handelskompagnier
3.2. Storbritannien havde den største flåde
3.2.1. Senere hen var det DK og de havde endda planer om at forstærke deres flåde
3.3. Sejlede en stor Bitirisk flåde ned gennem Øresund og angreb danske skibe (1801)
3.4. Slaget på reden varede 6-7 timer.
3.5. Kronprinsen gav op
3.6. I England fik man en ny regering
3.7. Sluttede Frankrig og England fred - anden del af krigene (1802)
4. Københavns bombardement
4.1. Danmark gik ikke ind på Englændernes krav
4.2. 1807 krævede den Franske flåde til krigen var overstået
5. Tabet af Norge
5.1. Englands regering ville danne engelsk dansk alliance
5.1.1. lykkedes ikke
5.2. DK var i krig med England
5.3. Frederik sluttede fred med Sverige og Storbritannien
6. borgerkrig
6.1. slegsvig holdstenerne besluttede sig for at gøre sig fri af Danmark med magt
6.1.1. de dannede en regering= samlede en hær
6.1.2. efter et stor nederlag til Danmark fik slesvig-holdstenerne hjælp fra Preussen og det tyske forbund
6.1.2.1. så tabte Danmark og trak sig tilbage til fyn
6.2. der var kampe frem og tilbage - slesvig-holdstenerne og fik hjælp fra preussen og det tyske forbund og Danmark fik hjælp af den russiske zar
6.3. man skulle afgøre om borgerne i slesvig skulle høre med til Danmark eller ej
6.4. storemagten (Frederik d 7) ville ikke være med til en delling af slesvig= krigen begyndte igen
6.4.1. Danmark ender med at vinde krigen men det løste ingen problemer
6.4.1.1. hertugdommerne skulle styrers vær for sig
7. Grundloven
7.1. d 5 juni 1849 der ifk Danmark sin første friforfatning (Grundloven)
7.2. Grundloven= at Danmark fik folkestyrer
7.3. rigsdagen blev oprettet - bestod af folketinget og landtinget
7.3.1. love var dog først gyldige når kongen havde skrevet under = havde stadig stor lovgivene magt
7.3.2. kun mænd over 30 med egen husholdning havde stemmerat ved rigsdagen
7.3.3. kun mænd over 25 med egen husholdning kun vælges til folketinget
7.3.4. kun velhavene mænd over 40 kunne være i landstinget
7.4. udøvene magt = kongen og regeringen
7.5. dømmene magt = uafhængige domstole
7.6. kvinder og fattige fik stemmerat i 1915
7.7. grundloven gjaldt ikke for hertugdømmerne kun for kongeriget
8. kvindesvalgrat
8.1. først fra 1880'erne blev kvindes valgrat fremsat med større styrke
8.1.1. (=at det var først der man begyndte at kæmpe for kvinders valgrat)
8.2. i 1871 kom der "dansk kvindesamfund"
8.2.1. kæmpede først mod undtrerygelse i ægteskabet også senere for valgrat
8.3. kvinder fik stemmerat i menighedsrådet i 1903
8.4. kvinder fik stemmerat ved kommunevalgene i 1908
8.5. kvinder fik stemmerat ved rigsdagen i 1915
9. I stormagternes skygge
9.1. Europas stormagter Rusland, Preussen, Østrig, England og Frankrig bestemte meget over hvad DK måtte i slutningen af 1850.
9.2. Danmark som vi kender det i dag bestod Danmark af Slesvig og Holsten.
9.3. DK ville gerne have at alle havde de samme love.
9.4. Der var ikke økonomisk fremgang
9.5. Ret til at oprette virksomheder som de ville.
9.5.1. Industrialisering i Danmark
10. livet i Danmark
10.1. i Ca. 1830 boede der 1,2 milioner i Danmark
10.1.1. af dem var 1 million af dem på landet og lidt over 100.000 levede i KBH
10.2. da kornpriserne steg, klarede de 65.000 der ejede eller lejede deres gård godt
10.2.1. husmænd havde steder de kunne dyrke og de havde også husdyr
10.2.2. godsejerne de kunne ikke dyrke og de havde heller ikke nogle husdyr
10.3. priserne på tøj, mad og andre nødvendige vare steg i 1830
10.3.1. låndes det ikke, men de riges økonomi de fik fremgang (højere embedsmænd, storkøbmænd og ejere af virksomheder)
10.3.2. almindelige håndværkere og handlende de klarede sig nogenlunde
10.3.3. mens ejere og tjenestefolk levede på ussle vilkår
11. Mod katastrofen
11.1. Statsministeren C. C. Hall droppede at lave en fælles forfatning.
11.1.1. Istedet lavede de det uden Holsten og Lauenburg (Hedder november forfatningen)
11.1.1.1. Østrig og Preussen ville ikke have det.
12. Slaget ved Dybbøl
12.1. DK var i undertal. Den danske hær tog opstilling ved Dybbøl.
12.2. Vi blev bombarderet i nogle måneder og stormet d. 18 april og vi overgav os.
12.3. Fredskonference i London.
12.3.1. Kongen af Dk blev tilbudt at dele Slesvig ved sproggrænsen, men det gad han ikke også var der krig.
12.3.1.1. Vi mistede Slesvig og Holsten.
13. Krigens følger
13.1. Krigen i 1800 tallet faldt med mere end 1 million mennesker, men vi fik mere national følelse.
13.2. Østrig og Preussen i krig. Østrig tabte.
13.3. Tyskland og Frankrig i krig. Frankrig tabte.
13.3.1. Tyskland = ny stormagt gav spændinger og førte til første verdenskrig.
14. nye tanker
14.1. i 1814-1815 mødes de europæiske stormagter (Østrig, storbritanien, rusland, preussen og frankrig) i Wien, for at få aftale fred i europa
14.1.1. grænserne skulle trækkes efter Napoleonskrigene
14.1.1.1. de var enige om at de skulle trækkes, stormagterne var tilfreds, så der ikke kom krig igen
14.2. tilhængerne af liberalismen ville afskaffe enevælden og finde en forsamling der skulle bestemme
14.2.1. mens de nationale tilhængere de mente, at fællesskaberne var det vigtigere end at nationen var et folk, der havde et fællesskab og en fælles kultur
14.2.1.1. mange gik både til de liberale og de natinale
15. Genforening
15.1. Tyskland var blandt taberne der tabte første verdenskrig.
15.2. DK troede at de ville få hele Slesvig, men Rigsdagen bestemte at der skulle holdes folkeafstemning.
16. de nationalliberale og slesvig
16.1. overklassen sluttede sig til de nationalliberale, de ville opløse helstaden
16.1.1. det var dem der mente at grandsen skulle gå ved floden i stedet for at det var en hel stat
16.2. den enevældige konge var populær hos bønderne, på grund af, at han havde gjort sådan så de selv kunne eje deres gård
17. konflikten spidser til
17.1. da Frederik d. 7. blev konge var der oprør mod enevælden
17.1.1. men i frankrig kom der en præsident og en lille forfatning, som gjorde det muligt at mænd over 21 kunne stemme
17.2. i en række tyske stater begyndte der at blive oprør mod kongerne og fyrsterne
17.2.1. kongerne og fyrsterne var nødt til at sende militæret ind mod oprørende
17.2.1.1. men de fleste steder endte det med at der blev indført forfatninger, der sikrede folks frihed