Klinisk lederskab

Iniziamo. È gratuito!
o registrati con il tuo indirizzo email
Klinisk lederskab da Mind Map: Klinisk lederskab

1. Observer

1.1. Klinisk blik

1.2. Erfaringsviden

1.3. Se, føl, Lyt

1.4. ABCDE

2. Kommunikere

2.1. Mikro niveau

2.1.1. Patient og pårørende kommunikation

2.2. Meso niveau

2.2.1. På tværs af div. tværprofessionelle samarbejdspartnere

2.3. Aktiv lytning

2.3.1. Lade patienten tale

2.3.2. Nonverbal kommunikation

2.3.3. Aktiv gensvar

2.3.4. At være i øjenhøjde

2.3.5. Ledende spørsmål

2.4. Den svære samtale

2.4.1. Genoplivning

2.4.2. Palliation

2.4.3. Psykologi

2.4.4. Pårørende inddragelse

2.4.5. Præst

2.4.6. Terminale patienter

2.4.7. Mors/død

2.5. ISBAR

2.5.1. SALSA

3. Vurdere

3.1. Kliniske blik

3.1.1. Se patienten som helhed

3.2. Kommunikation

3.2.1. Patient/pårørende inddragelse

3.3. Tværsektorielt/tværprofessionelt

3.3.1. Hjemmepleje

3.3.2. Læge

3.3.3. Ergoterapeut

3.3.4. Fysioterapeut

3.3.5. Logopæd

3.3.6. Diætist

3.3.7. Psykolog/psykiater

3.4. At kende egne og andres kompetencer

3.4.1. At turde spørge om hjælp

3.4.2. At arbejde i et team

3.5. Erfaring og evidensbaseret viden

3.5.1. D4

3.5.2. Center for kliniske retningslinjer

3.5.3. Nationale retningslinjer

3.5.4. Forskningsmetologi

3.5.5. Epidemiologi

3.5.6. Folkesundhed

3.5.7. Viden fra det tværprofessionelle

3.5.8. Ramme delegationer for den enkelte afdeling

3.6. Baggrundsviden omkring patienten

3.6.1. Anamnese

4. Prioritere

4.1. Erfaringsviden

4.2. Egne og andres kompetencer

4.2.1. Tværprofessionelt

4.2.2. Tværsektorielt

4.3. Liv før førelighed

4.3.1. Læge ordination

4.4. Tværprofessionelt kommunikation

4.4.1. Fagpersoner imellem

4.5. Tid

4.5.1. Kvalitetssikring

4.5.2. Patientsikkerhed

4.6. Patienten i centrum

4.6.1. Omsorg

4.6.2. Pleje

4.6.3. Samtaler

4.6.3.1. Patient

4.6.3.2. Pårørende

5. Koordinere

5.1. Et sammenhængende patientforløb

5.2. Patienten i centrum

5.3. Uddelegere opgaverene

5.4. systematik

5.4.1. overblik

5.4.2. At ligge en plan for patienten (sammenhængende patientforløb)

5.4.3. Tværprofessionelt samarbejde

5.5. Kompetence fordeling

5.5.1. At holde sig inden for egne kompetencer

6. Dokumentere

6.1. Kvalitetssikring

6.1.1. Patientsikkerhed

6.2. Virtuelt kommunikation

6.2.1. Journalføring

6.2.2. Korsbondencer

6.2.2.1. Tværprofessionelt

6.2.2.2. Tværsektorielt

6.3. At holde sin ryg fri

6.3.1. Indberetningspligt

6.3.2. UTH

6.3.2.1. Styrelsen for patientsikkerhed

6.3.3. Rammeplaner

6.4. Screeninger

6.5. EWS

6.5.1. BT

6.5.2. SAT

6.5.3. PULS

6.5.4. TEMP

6.5.5. RESP

6.6. Religion

6.6.1. Jehovas vidne

6.6.1.1. Minus blod

6.6.1.1.1. Læge vurdering

6.7. Minus HLR

6.7.1. Læge ordination

6.8. Autonomi

6.9. Medicin

6.9.1. Allergener

6.9.2. CAVE

6.9.3. Kontraindikationer

7. Diagnosticere

7.1. Kompetencer

7.2. Vi må ikke diagnosticere, men vi må gerne lede lægen på vej

7.3. De 12 sygeplejefaglige problemområder

7.3.1. 1. Respiration og Cirkulation

7.3.2. 2. Ernæring og væske

7.3.3. 3. Udskillelse af affaldsstoffer

7.3.4. 4. Smerte og sanseindtryk

7.3.5. 5. Funktion, fald og aktivitet

7.3.6. 6. Hud og slimhinder

7.3.7. 7. Kommunikation

7.3.8. 8. Viden og udvikling

7.3.9. 9. Psykosociale forhold

7.3.10. 10. Søvn og hvile

7.3.11. 11. Åndelige og kulturelle hensyn

7.3.12. 12. Seksualitet

7.4. Erfaring og evidensbaseret viden

7.4.1. D4

7.4.2. Center for kliniske retningslinjer

7.4.3. Nationale retningslinjer

7.4.4. Forskningsmetologi

7.4.5. Epidemiologi

7.4.6. Folkesundhed

7.4.7. Andre tværprofessionelle samarbedspartnere

7.4.8. Ramme delegationer for den enkelte afdeling

8. Lede

8.1. At kende egne og andres kompetencer

8.1.1. At turde spørge om hjælp

8.1.2. At arbejde i teams på tværs

8.1.3. Vidensformer

8.1.3.1. Erfaring

8.1.3.2. Evidens

8.2. Tage hurtige beslutninger

8.2.1. I samspil med læge og andre tværprofessionelle

8.2.1.1. De 12. problemstillinger

8.3. De 8 Nationale mål

8.3.1. 1. Et bedre sammenhængene patientforløb

8.3.2. 2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter

8.3.3. 3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

8.3.4. 4. Behandling af høj kvalitet

8.3.5. 5. Hurtig udredning og behandling

8.3.6. 6. Øget patientinddragelse

8.3.7. 7. Flere sunde leve år

8.3.8. 8. Mere effektivt sundhedsvæsen

8.4. At kunne uddelegere opgaver

8.4.1. Sammenhængende patientforløb

8.4.2. Patienten i centrum

8.5. Kvalitetssikring

8.6. Patientsikkerhed

9. Justere

9.1. Evaluere

9.1.1. Kritisk evaluering

9.1.1.1. Hvad gik godt

9.1.1.2. Hvad gik mindre godt

9.1.1.3. Hvad kan vi gøre bedre

9.1.1.4. Hvordan kan vi gøre det bedre

9.1.2. Patientsikkerhed

9.1.2.1. UTH

9.1.3. Tværprofessionelt

9.1.4. Kvalitetssikring

9.1.4.1. Patientrettigheder

9.1.4.2. Tavshedspligt

9.1.4.3. Oplysningspligt

9.1.5. Evidensbaseret viden

9.1.5.1. Sygeplejeteorier

9.1.5.2. Div screeninger

9.2. Nyeste evidens

9.2.1. Teoretikere

9.2.2. Forsknings artikler

9.2.3. Retningslinjer

9.2.3.1. Rammedeligationer for den enkelte afdeling

9.2.3.2. D4 (ikke nødvendigvis evidensbaseret)

9.2.3.3. Center for kliniske retningslinjer

9.2.3.4. Nationale retningslinjer

9.3. Revurder patienten

9.3.1. ABCDE

9.3.2. EWS

9.3.3. Screeninger

9.4. Kende egne og andres kompetencer

9.5. Kvalitetessikring

9.5.1. Patientsikkerhed

9.5.1.1. UTH

9.5.1.1.1. Forbedringer

9.6. Kreativ tænkning

9.6.1. Tænke ud af boksen

9.6.1.1. Erfaringsviden

9.6.2. Klinisk blik

9.7. Er der nye tiltag

9.7.1. Tværproffessionelt

9.7.2. Tværfagligt

9.8. Patient/pårørende

9.8.1. Omsorg

9.8.1.1. Pleje af patienten

9.8.1.2. Tage hånd om pårørende

9.8.1.3. Kommunikation