1. Religion:
1.1. Maoismen (egentlig politik i starten, kinesisk udgave af kommunismen)
1.1.1. Persondyrkelse - Mao som en form for helgen/(kejser)
1.1.2. Lighedstræk til kejerskulten
1.1.3. Men med tiden bliver det også til en erstatnings-religion - i Maos skrift, 'den lille røde', finder man svaret på livets mening de oprindelige religioner bliver undertrykt og bekæmpet - Maoismen mener ikke det er en erstatnings-religion, men set udefra er det.
1.2. Kongfucianismen (BLÅ s. 183-184, RØD s. 239-243)
1.2.1. Kong Fuzi 551-479fvt.
1.2.2. Bliver stats-religion under Han-dynastiet i 206fvt til 220 evt. (Kinas guldalder) og holder sig indtil 1912 som dominerende værdisystem i samfundet (statens fortrukne lære) - Her efter bekæmpet af kommunisterne (får magten i 1949) - Dog får kongfucianismen en renæssance efter 1980 - som en officielt anerkendt moral lære, og bruges af kommunistpartiet i dag til at fremme et harmonisk samfund
1.2.3. Læren: minder om konservatisme - respekt for autoriteter, hierarki, underordnede adlyder de overordnede som til gengæld sørger for samfunds harmoni, som skabes af at alle udfylder deres bestemte rolle. - Samfunds bevarende og mod oprør - Tradition, stabilitet, familie værdier, respekt for traditionen - Uligheden er begrundet i at man har forskellige roller og forskellige evner, men den højeste dyd er medmenneskelighed og samfundets harmoni opstår ved at de 5 relationer fungerer godt (BLÅ s. 184) den vigtigste er den mellem far og søn - Den overordnede udviser velvilje og den underordnede loyalitet - kun venskabet mellem jævnaldrende er et ligeværdigt forhold
1.3. Religioner tilladt i Kina
1.3.1. Islam Katolicisme Buddhisme Daoisme Protestantisk kristendom
1.4. Durkheims religionsdefinition: En religion er et sammenhængende system af forestillinger og praksis: - der forholder sig til hellige objekter, dvs. ting som er udskilte og omgærdet af forbud - og som forener alle tilhængere af ét moralsk fællesskab kaldet kirke
1.5. Bergers teori om religioner som teodicéer (RØD s. 244-245) - Guds retfærdighed. En teodicé er en filosofisk begrundelse for, at Gud er retfærdig og til at stole på, også selv om der findes lidelse.
1.6. Synkretisme: Sammenblanding af to eller flere religioner fx New Age (blanding af folketro, buddhistiske og kristne forestillinger)
1.7. Reinkarnation: (re=igen, in=i, karnation=kødet) - igen i kødet. Er fra Hinduismen: Gammel indisk religion Guddommeliggørelse af mennesket = man bliver født på ny - sjælen lever videre i en ny krop Frelsen ved at forbedre sig/sin karma - liv efter liv (deres egen fortjeneste)
2. Historie:
2.1. Det forældede kejserlige system frem til 1912
2.2. Den urolige periode med borgerkrig og japansk besættelse til og med 2. Verdenskrig
2.3. Maos magtovertagelse i 1949
2.4. Det store spring frem
2.5. Kulturrevolutionen 1967-1976
2.6. Kina efter Mao: et-barns-politik, kapitalistisk økonomi & kommunistisk et-parti-stat.
2.6.1. M
2.7. Massakren på den Himmelske fredsplads 1989
2.8. Grundlæggelse af kommunistiske Kina
3. Samfundsfag:
3.1. Etbarnspolitikken
3.2. KKP - Kinas Kommunistiske Parti
3.2.1. Et-partisystem
3.2.2. Kommunismens mål og ideal: Det går ud på at der er et stort fællesskab og der er lighed og at der ikke er undertrykkelse - alle skal kunne leve frit og harmonisk sammen. Man er imod kapitalisme, som udbytter arbejderpladsen. Den økonomiske produktions-form under kommunismen: Planøkonomi - hvor staten bestemmer hvad der produceres, antal og pris
3.2.3. Realiteterne i Kina: Kapitalismen er tilladt for at skabe rigdom og vækst, efter Dengs reformer i 1980, dog under statslig kontrol Der er stor ulighed i Kina, der er mangel på respekt for individets menneskerettigheder, selvom der er tegn på visse forbedringer. Der er markedsøkonomi, den usynlige hånd og udbud og efterspørgsel.
3.3. Homogenisering: Ensartethed, vi alle sammen kommer til at ligne hinanden mere, reelt i høj grad: amerikanisering. Dvs. på lang sigt en fælles global kultur
3.3.1. Heterogenisering -Bevarelse evt. uddybelse af kulturelle forskelle mellem lande og fortsat global kulturel mangfoldighed.