1. Biologi
1.1. Antibiotika
1.1.1. Nogle stoffer der forhindre baktiere og svamp
1.2. Symbiose
1.2.1. 2 mennesker der er sammen hvor enten den en eller begge har det dårligt, eller hvordan de ville leve hver for sig
1.3. BMI
1.3.1. Body Mass Index forkortelse. hvor man kan Sammenligne din højde og din vægt og finde din BMI hvor du ligger henne
1.4. Hjerte-kar-sygdomme
1.4.1. Forskellige sygdomme som fx. Blodprop i hjertet og for højt blodtryk
1.5. Mangelsygedomme
1.5.1. Sygedomme der skyldes fejlernæring
1.6. Overvægt
1.6.1. Når man får for mange næringstoffer, mere end man har brug for
1.7. Fysisk og psykisk sundhed
1.7.1. Man skal være frisk. Du skal have den søvn du skal og spise det rigtige, dyrke motion
1.8. Enzym
1.8.1. Fremmer en kemisk reaktion uden selv at indgå i den kemiske reaktion
1.9. Sukkersyge
1.9.1. Hvor mennesker ikke kan producer tiltskræklig insulin og derfor optage tiltskræklig sukker i blodet
1.10. Aminosyrer
1.10.1. Protieminer er lavet af aminosyrer, 20 forskellige aminosyrer
1.11. Hæmoglobin
1.11.1. Er en molekyle der transporter ilt rundt i kroppen
1.12. Tarmtotter
1.12.1. De foldninger tyndtarmen har kaldes for tarmtotter
1.13. Makrofager
1.13.1. hvide blodlemmer som dræber ukendte celler
1.14. Undersøgelser
1.14.1. Fremtidens fødevarer – 1 Gensplejsede ris
1.14.1.1. Undersøgelsens mål er at vise hvordan gensplejsning fungerer.
1.15. Antistoffer
1.15.1. Når en sygdom kommer ind i kroppen, begynder cellerne at lave antistoffer imod sygdommen. Det er en slags modgift som dræber sygdommen. Hvis sygdommen skulle komme igen en anden gang kan cellerne hurtigere lave antistofferne.
1.16. Antigener
1.16.1. Noget der sidder på yderkanter på alle celler som laver antistoffer
2. Geografi
3. Fysik/kemi
3.1. Model 3
3.1.1. Her kan man se middellevealderen i forskellige lande. I Nordamerika lever folk i lang tid, men længere mod øst i Asien og Afrika. I Australien er gennemsnitsalderen 77 til 84
3.2. Nanoteknologi
3.2.1. Det er meget meget små enheder man arbejder med
3.3. Jernoxider
3.3.1. Kemiske forbindelser med jern og ilt
3.4. Gensplejsning
3.4.1. Noget, der gør man kan overføre gener fra én til en anden
3.5. Energi i mad
3.5.1. Er kemisk organisk forbindelse,
3.6. Madens indhold
3.6.1. Madensindhold bruges som en energikilde og materiale til at ens krop bliver stærkere. Vitaminer og mineraler giver ikke energi men er stædig vigtig for ens krop
3.7. Jern
3.7.1. Jern er et metal som er billigt og let ruster.
3.8. Kobber
3.8.1. Kobber er godt som ledninger, fordi de leder strøm godt
3.9. Korrosion
3.9.1. Det er når elektronerne forsvinder, og metallet bliver ioner. Det er også når ting ruster
3.10. Energi i mad
3.10.1. Kemisk energi i organisk forbindelse, når de skal rundt i kroppen bruger man den kemisk energi som der driver de forskellige livs processer.
3.11. Kul
3.11.1. Kul indeholder mest carbon, og kan bruges til din furnace og torches til din mineskakt
3.12. Køkkensalt
3.12.1. Køkkensalt er natriumklorid. Det smelter ved 801 grader.
3.13. Metaller og ikke-metaller
3.13.1. Grundstoffer er metaller og ikke-metalle. Metaller mister let elektronerr
3.14. Olie
3.14.1. Olie indeholder mest carbon og hydrogen
3.15. Phosphat
3.15.1. Det bruges i gødni9ng og til vask af tekstiler
3.16. Råstoffer og råvarer
3.16.1. Råstoffer er direkte fra naturen. Råvarer er forarbejdet.
3.17. El-produktion
3.17.1. El måles i watt og produceres f.eks. på kraftværker, af vindmøller og solceller
3.18. Elektrisk strøm
3.18.1. Når en elektron passerer et bestemt punkt pr sekund
3.19. Elektromagnetisme
3.19.1. Ørsted har lavet en regel for et eller andet. Magneter kan påvirkes af ledninger, som er elektriske
3.20. Induktion
3.20.1. Induktion handler om, ved hjælp af magnetisme, at skabe strøm
3.21. Magneter
3.21.1. Magneter har nordpol og sydpol på begge ender. De kan suges sammen
3.22. Magnetisering
3.22.1. Man kan magnetisere nogle metaller. De kan også afmagneteres hvis man f.eks. varmer dem op
3.23. Ohms lov
3.23.1. Spænding = modstand · strømstyrke (U=R·I)
3.24. Transformator
3.24.1. Den kan øge eller sænke energi
3.25. Carbonkredsløbet
3.25.1. Carbon-kredsløbet handler om fotosyntese og respiration
3.26. Fedt
3.26.1. Fedt kan bruges til emulgator, sæbe og biodiesel
3.27. Gødning
3.27.1. Gødning har kemiske forbindelser som gør at planter bedre vokser
3.28. Madens indhold
3.28.1. Madens indhold bestemmer hvor sund maden er. Energi kan fås fra carbonhydrater og fisk