Teknologi og sundhed

Iniziamo. È gratuito!
o registrati con il tuo indirizzo email
Rocket clouds
Teknologi og sundhed da Mind Map: Teknologi og sundhed

1. Biologi

1.1. Antibiotika

1.1.1. Nogle stoffer der forhindre baktiere og svamp

1.2. Symbiose

1.2.1. 2 mennesker der er sammen hvor enten den en eller begge har det dårligt, eller hvordan de ville leve hver for sig

1.3. BMI

1.3.1. Body Mass Index forkortelse. hvor man kan Sammenligne din højde og din vægt og finde din BMI hvor du ligger henne

1.4. Hjerte-kar-sygdomme

1.4.1. Forskellige sygdomme som fx. Blodprop i hjertet og for højt blodtryk

1.5. Mangelsygedomme

1.5.1. Sygedomme der skyldes fejlernæring

1.6. Overvægt

1.6.1. Når man får for mange næringstoffer, mere end man har brug for

1.7. Fysisk og psykisk sundhed

1.7.1. Man skal være frisk. Du skal have den søvn du skal og spise det rigtige, dyrke motion

1.8. Enzym

1.8.1. Fremmer en kemisk reaktion uden selv at indgå i den kemiske reaktion

1.9. Sukkersyge

1.9.1. Hvor mennesker ikke kan producer tiltskræklig insulin og derfor optage tiltskræklig sukker i blodet

1.10. Aminosyrer

1.10.1. Protieminer er lavet af aminosyrer, 20 forskellige aminosyrer

1.11. Hæmoglobin

1.11.1. Er en molekyle der transporter ilt rundt i kroppen

1.12. Tarmtotter

1.12.1. De foldninger tyndtarmen har kaldes for tarmtotter

1.13. Makrofager

1.13.1. hvide blodlemmer som dræber ukendte celler

1.14. Undersøgelser

1.14.1. Fremtidens fødevarer – 1 Gensplejsede ris

1.14.1.1. Undersøgelsens mål er at vise hvordan gensplejsning fungerer.

1.15. Antistoffer

1.15.1. Når en sygdom kommer ind i kroppen, begynder cellerne at lave antistoffer imod sygdommen. Det er en slags modgift som dræber sygdommen. Hvis sygdommen skulle komme igen en anden gang kan cellerne hurtigere lave antistofferne.

1.16. Antigener

1.16.1. Noget der sidder på yderkanter på alle celler som laver antistoffer

2. Geografi

2.1. GMO

2.1.1. Modificeret planter, som er blevet lavet bedre

2.1.2. Model 5

2.1.2.1. Det her er et diagram, som viser gødningsforbrug ift. befolkning. Det viser at jo flere folk der kommer jo mere gødning er der

2.2. Geotermisk energi

2.2.1. Varme fra jorden, som udnyttes til boliger og drivhuse

2.3. Jernmalm

2.3.1. Model 2

2.3.1.1. Øverst kommer jernmalm, koks og kalk ind. Det ryger ned i ilden hvor det smeltes og kommer ud som råjern

2.3.2. Bjerge, hvor der er meget jern

2.4. Slumkvarter

2.4.1. Boliger, som er lavet af skure og andre skrotting

2.5. WHO

2.5.1. En organisation, som prøver at få sundhed globalt

2.6. Sygdomme

2.6.1. Ebola

2.6.1.1. I 2014 var der et ebola-udbrud i de Vestafrikanske lande. Det er en sygdom som mange er døde af

2.6.2. Infektionssygdomme

2.6.2.1. Sygdomme, som skyldes en infektion.

2.6.3. Livsstilssygdomme

2.6.3.1. Sygdomme, som tager grundlag i dit liv, og hvordan du lever. Der er flere og flere der dør af livstilsygdomme. Det er et problem mange steder i verden. I model 4 kan man f.eks. se overvægtige i de forskellige lande.

2.6.3.2. Model 1

2.6.3.2.1. Modellen viser hvor mange der er døde af de forskellige sygdomme. Der er mange der er døde kræft og hjerte-kar-sygdomme fx. blodpropper. Det er stigende på trods af bedre behandling

2.6.3.3. Model 4

2.6.3.3.1. Hvor mange % der er overvægtige i de forskellige lande. I Nordafrika er der mange overvægtige. Der bkan have noget at gøre med fordelingen af penge i Afrika. I USA og Alaska er der også mange overvægtige

2.6.4. Ulandssygedomme

2.6.4.1. Ulandsygdomme er sygdomme, som findes i de fattige lande. Mange dør af ulandsygdomme

2.6.5. Fejlernæring

2.6.5.1. Når din krop ikke får de næringstoffer, vitaminer og mineraler og andet der er godt til at styrker ens krop. Hvis man spiser meget af det samme får man måske ikke alle de gode ting i mad

2.6.5.2. Model 6

2.6.5.2.1. Hvis man ikke lever op til de krav man kan se på modellen kan man man risiker at få en fejlernæring

2.6.6. Underernæring

2.6.6.1. Hvis man ikke spiser nok kan man få underernæring. Det ses meget i fattige lande, hvor de ikke har råd til nok mad

2.7. Middelevalder

2.7.1. Et gennemsnit over hvor mange år et menneske lever i samfundet. I Danmark er det 80,7 år. I San Marino har de verdens højeste levealder. De har

2.8. Undersøgeser

2.8.1. Udvikling af ny medicin – 1 Livsstil og levevilkår

2.8.1.1. Målet er at finde ud af hvorfor sygdomme opstår, og hvordan man kan modvirke dem

2.8.2. Din egen hverdagssundhed – 1 Tjek din sundhed

2.8.2.1. Målet er at undersøge ens egen livsstil og komme med ideer til forbedring

2.8.3. Udvikling af ny medicin – 2 Fedme og sukkersyge

2.8.3.1. Målet er at finde ud af hvordan livsstil påvirker sukkersyge og fedme

2.8.4. Fremtidens fødevarer – 2 Fødevareproduktion i Verden

2.8.4.1. Målet med undersøgelsen er at finde ud af hvor i verden der kan dyrkes afgrøder

2.9. Basisføde

2.9.1. Basisføde er det der danner grundlag i vores kost. Det er f.eks. majs, ris, hvede og kartofler

3. Fysik/kemi

3.1. Model 3

3.1.1. Her kan man se middellevealderen i forskellige lande. I Nordamerika lever folk i lang tid, men længere mod øst i Asien og Afrika. I Australien er gennemsnitsalderen 77 til 84

3.2. Nanoteknologi

3.2.1. Det er meget meget små enheder man arbejder med

3.3. Jernoxider

3.3.1. Kemiske forbindelser med jern og ilt

3.4. Gensplejsning

3.4.1. Noget, der gør man kan overføre gener fra én til en anden

3.5. Energi i mad

3.5.1. Er kemisk organisk forbindelse,

3.6. Madens indhold

3.6.1. Madensindhold bruges som en energikilde og materiale til at ens krop bliver stærkere. Vitaminer og mineraler giver ikke energi men er stædig vigtig for ens krop

3.7. Jern

3.7.1. Jern er et metal som er billigt og let ruster.

3.8. Kobber

3.8.1. Kobber er godt som ledninger, fordi de leder strøm godt

3.9. Korrosion

3.9.1. Det er når elektronerne forsvinder, og metallet bliver ioner. Det er også når ting ruster

3.10. Energi i mad

3.10.1. Kemisk energi i organisk forbindelse, når de skal rundt i kroppen bruger man den kemisk energi som der driver de forskellige livs processer.

3.11. Kul

3.11.1. Kul indeholder mest carbon, og kan bruges til din furnace og torches til din mineskakt

3.12. Køkkensalt

3.12.1. Køkkensalt er natriumklorid. Det smelter ved 801 grader.

3.13. Metaller og ikke-metaller

3.13.1. Grundstoffer er metaller og ikke-metalle. Metaller mister let elektronerr

3.14. Olie

3.14.1. Olie indeholder mest carbon og hydrogen

3.15. Phosphat

3.15.1. Det bruges i gødni9ng og til vask af tekstiler

3.16. Råstoffer og råvarer

3.16.1. Råstoffer er direkte fra naturen. Råvarer er forarbejdet.

3.17. El-produktion

3.17.1. El måles i watt og produceres f.eks. på kraftværker, af vindmøller og solceller

3.18. Elektrisk strøm

3.18.1. Når en elektron passerer et bestemt punkt pr sekund

3.19. Elektromagnetisme

3.19.1. Ørsted har lavet en regel for et eller andet. Magneter kan påvirkes af ledninger, som er elektriske

3.20. Induktion

3.20.1. Induktion handler om, ved hjælp af magnetisme, at skabe strøm

3.21. Magneter

3.21.1. Magneter har nordpol og sydpol på begge ender. De kan suges sammen

3.22. Magnetisering

3.22.1. Man kan magnetisere nogle metaller. De kan også afmagneteres hvis man f.eks. varmer dem op

3.23. Ohms lov

3.23.1. Spænding = modstand · strømstyrke (U=R·I)

3.24. Transformator

3.24.1. Den kan øge eller sænke energi

3.25. Carbonkredsløbet

3.25.1. Carbon-kredsløbet handler om fotosyntese og respiration

3.26. Fedt

3.26.1. Fedt kan bruges til emulgator, sæbe og biodiesel

3.27. Gødning

3.27.1. Gødning har kemiske forbindelser som gør at planter bedre vokser

3.28. Madens indhold

3.28.1. Madens indhold bestemmer hvor sund maden er. Energi kan fås fra carbonhydrater og fisk