ICT literacy: litteratur-review

Maak een Begin. Het is Gratis
of registreren met je e-mailadres
Rocket clouds
ICT literacy: litteratur-review Door Mind Map: ICT literacy:  litteratur-review

1. (Stordy, 2015)

1.1. Definition: "The abilities a person or social group draws upon when interacting with digital technologies to derive or produce meaning, and the social, learning and work-related practices that these abilities are applied to" (s. 22).

1.2. Definitionen indfanger det komplementære: både ICT literacy som kognitive evner OG en social praksis. Og den indfanger det socio-teknologiske: at ICT literacy både kan tænkes ift. det individuelle og ift. en gruppe.

2. (Kongaut & Bohlin, 2015)

2.1. "EU Digital Agenda 2020" har 8 "action areas". Herunder Hurtig og ultra-hurtig internet adgang (4th action area) OG Udvikling af "digital literacy, skills and inclusion" (6th action area).

3. (Al-RSA'I, 2012)

3.1. På naturvidenskabs- og ingeniørfakulteter i Jordan har undervisere ikke tilstrækkelig viden om brug af computere i et konstruktivistisk læringsmiljø

4. (Brown, 2012)

4.1. Studerendes diskurser om ICT er komplekse, mangfoldige og modsætningsfyldte

4.2. Der er store uligheder

4.3. Brug af ICT i uddannelse forstærker visse gruppers magt, dominans og interesser på bekostning af andres

4.4. ICTs er ikke løsningen på lærings-problemer

5. (Lahtinen, 2012)

5.1. For unge er "hjemme" et vigtigt sted at bruge ICT og at erhverve sig digitale færdigheder, primært ved "informal learning"

6. (Alam & Imran, 2015)

6.1. Der er en "digital divide" blandt flygtninge-migrantgrupper pga. uligheder ift. fysisk adgang til og brug af digital teknologi, de nødvendige færdigheder ift. at bruge forskellige teknologier effektivt og evnen til at betale.

6.2. Muligheder for at bruge digital teknologi kunne understøtte social inklusion af flygtninge-migrantgrupper i Australien.

7. (Kale & Goh, 2014)

7.1. "21st Century Skills development" har styrket forventningerne til, at undervisere gør brug af de fordele, som nye teknologier bidrager med ift. at fremme studerende læring.

7.2. Der foreslåes infrastrukturelle forbedringer, justeringer ift. arbejdspres og forbedrede professionelle udviklingsmuligheder, der giver undervisere mulighed for at observere, diskutere og praktisere web 2.0.

8. (Admiraal, 2015)

8.1. Mange unge har svært ved kritisk, refleksiv og ansvarlig brug af internet. Men piger er generelt bedre end drenge.

8.2. Ved at bruge rollespil forbedredes drengenes internet skills signifikant, men det gjorde pigernes ikke.

9. (Tudsri & Hebbani, 2015)

9.1. Nogle asylansøgere brugte medier til at forbedre deres integration i Australien, andre valgte at isolere sig og være mere afghaner end australier.

9.2. Nogle med begrænsede engelskkundskaber, men som ønskede at forbedre dem, så engelsksprogede medier. De engelskskprogede medier blev undgået af de, der ikke var interesseret i at forbedre deres engelskkundskaber.

10. (Erstad, Eickelmann & Eichhorn, 2015)

10.1. 21st century skills

10.2. Endnu mere vigtigt end tidligere at forberede undervisere til at tage udfordringerne op, og at supportere dem og deres pædagogiske praksis.

11. (Dooly, 2015)

11.1. Digitally Supported Communicative Language Teaching and learning (DSCLT).

11.2. Digitally-supported Communities of Practice (Wenger, 1998) or Communities of Inquiry (Dewey, 1938). Opfordring til internationalt forskersamarbejde.

12. (Ahmad, Karim, Din & Albakri, 2013)

12.1. Udvikling af et instrument til at måle kompetencer i ICT kaldet ICTC-Test (Information Communication Technology Competency Test). Bygger på 7 domæner fra "21st Century ICT Competency Model" til at bestemme kompetenceniveauet blandt studerende.

13. (Dashtestani, 2014)

13.1. Computer-assisted language learning (CALL) og English as a foreign language (EFL)

13.2. Mangel på "computer literacy" træning i lærerernes uddannelsesprogrammer, mangel på support fra autoriteter til at forbedre lærernes "computer literacy" og mangel på tid til at forbedre lærernes "computer literacy". Derudover viste det sig, at EFL lærere havde positive attituder ift. at forbedre deres "computer literacy".

14. (Gallardo-Echenique, Oliveira, Marqués-Molias & Esteve-Mon, 2015)

14.1. Review af 73 articles publiceret mellem 1990 og 2014 viser, at "digital competence"er et multifacetteret begreb, og som endnu ikke er et stbilt begreb. Der er stadig ingen klare retningslinjer for at evaluere det. Nogle forstår "digital competence" som den tekniske brug af ICT, mens andre definerer det mere bredt som "knowledge application" eller "21st century skills".

15. (Lin & Overbaugh, 2013)

15.1. "The Internet and Computing Core Certification" certificeringsprogram er designet til at udvikle "digital literacy skills", inklusiv fundamental computer- og Internetbrug.

16. (Ritzhaupt, Liu, Dawson & Barron, 2013)

16.1. "Digital divide" mellem lav og høj socioøkonomisk status, hvid og ikke-hvid, og kvindelige og mandlige studerende. Særligt studerende med høj socioøkonomisk status, hvide, og kvinder klarede sig bedre end deres modsætninger.

17. (Hohlfeld, Ritzhaupt, & Barron, 2013)

17.1. Køn er ikke længere signifikant ift I"CT literacy"

18. (Asiyai, 2014)

18.1. Barrierer for effektiv integration af ICT i undervisning og læring i institutionerne: ringe regerings-attitude til ICT politik, utilstrækkelige midler til ICT faciliteter og lav "ICT literacy" hos studerende og undervisere.

19. (Greiff, Kretzschmar, Müller, Spinath & Martin, 2014)

19.1. "ICT literacy" var svagt eller moderat relateret CPS (Complex Problem Solving). CPS fastholder komplekse kognitive processer, som ikke generelt ikke er fundet i andre målinger af generelle kognitive evner eller "ICT literacy".

20. (Prior, Mazanov, Meacheam, Heaslip, & Hanson, 2016)

20.1. "Digital literacy" og den studerendes attitude bidrager til "self-efficacy"i online læring.

21. (Puspitasari & Ishii, 2016)

21.1. "Mobile leapfrogging" er den proces, hvor nye Internet-brugere går på Internettet ved at bruge mobiltelefoner og ikke pc'er.

21.2. Yngre og mere uddannede mennesker bruger mobil Internet, særligt via smartphones.

21.3. "ICT literacy" uddanelse er vigtig, og man skal ikke være for optimistisk omkring det mobile internets udsigt til at reducere "digital divide" i udviklingslandene.