KGB (Den enkelte og samfundets udledning af stoffer)

Começar. É Gratuito
ou inscrever-se com seu endereço de e-mail
KGB (Den enkelte og samfundets udledning af stoffer) por Mind Map: KGB (Den enkelte og samfundets udledning af stoffer)

1. Hvad tænker vi på når vi hører om emnet?

1.1. udleder CO2: dyr - afføring mennesker - udånding/ trække vejret planter - respiration

1.2. udledning af stoffer i hverdagen

2. Hvad ville samfundet kunne udlede af skadelige stoffer?

2.1. kraftværker

2.1.1. kraftvarmeværker

2.1.2. el kraftværker

2.1.3. atomkraftværker

2.1.4. bæredygtig- og forsil energi

2.1.4.1. vedvarende- og ikke vedvarende energi: forsil - ikke vedvarende bæredygtig energi - vedvarende

2.1.4.1.1. hvad gør det til bæredygtig energi eller ikke vedvarende energi?

2.1.4.1.2. hvad ligger der i ordet vedvarende?

2.1.4.1.3. ikke vedvarende energi

2.1.4.2. hvad er bæredygtig energi for dig? energi former/ typer?

2.1.4.2.1. Vandkræft

2.1.4.2.2. sol energi

2.1.4.2.3. vind energi

2.2. CO2 udslip Gyldendal i-bog

3. lærens ideer

3.1. Problemstilling

3.1.1. 1. Hvilke samfundsmæssige konsekvenser kan de klimaforandringer have, der skyldes udledning af CO2 og andre stoffer i atmosfæren?

3.1.1.1. 1. Hvad er drivhuseffekten og er det et nyt fænomen?

3.1.1.2. 2. Hvad er årsagerne til stigende vandstand i havene, og hvilke områder er særligt udsatte?

3.1.1.3. 3. Hvordan påvirker klimaforandringer forskellige befolkningsgrupper i verdenen?

3.1.1.4. 4. Hvordan bidrager kvæg- og svine produktion til at øge drivhuseffekten?

3.1.1.5. 5. Hvordan kan den menneskelige påvirkning af drivhuseffekten mindskes?

3.1.2. 2. Hvilke miljømæssige udfordringer medfører plastforureningen i verdenshavene, og hvordan kan det modvirkes?

4. eventuelle problemstillinger

5. Forsøg:

5.1. gærings forsøg

5.1.1. s. 98 gæring (Kosmos B)

5.1.2. Kompiedie fra Kristoffer omkring: Alkohol (Naturvidenskab

5.2. opstilling af fotosyntese / eller lave en planche hvor fotosyntese vises

5.2.1. Frederiks Naturfaglige bog (s 30-31)

5.3. knaldgas

5.3.1. s. 100 Hydrogen kan brænde (Kosmos B) Gyldendal i-bog

5.3.2. s. 59-60 Brintsamfundet (Kosmos C)

5.4. Molekyle modeller

5.4.1. reaktions skemaer

5.4.2. de atmosfæriske stoffer

5.4.2.1. dem der er i vores atmosfære

5.4.2.2. De atomer vi har brug for

5.4.2.3. bindinger mellem atomerne

5.4.2.3.1. hvilke stoffer kan atomerne reagere sammen med?

5.4.2.3.2. hvordan kan vi få de nødvendige stoffer udfra de atomer der er i atmosfæren?

5.4.2.3.3. S. 104 (Kosmos B) Gyldendal i-bog

5.5. drivhuseffekten

6. Helium

6.1. blev fundet i solens stråler

6.2. fundet af nogle forskere 1868

6.3. s. 102 Helium (Kosmos B) Gyldendal i-bog

7. Forsile brændstoffer og Biogas

7.1. S. 154-157 Gyldendal i-bog

7.1.1. Olie Bruges til Benzin, og ved frobrænding skabes der meget CO2

7.1.2. S. 155 Olie og Naturgas (Kosmos B) Gyldendal i-bog

8. Hvorfor er det nødvendigt for os at bruge så meget energi og borer efter så mange forsile brændstoffer?

8.1. nu flere mennesker nu mere energi har vi behov for

8.1.1. Stigning i verdens indbyggertal FN har regnet på det: Snart er der otte milliarder mennesker i verden

8.1.2. vi bliver nødt til at producere mere energi, for at holde samfundet kørende

8.1.2.1. for at vi kan udvikle os har vi brug for energi

8.2. indsustrelisering og urbanisering

8.2.1. urbanisering

8.2.1.1. Vi har brug for energi for at kunne gennemfører en urbanisering

8.2.1.2. Mennesker flytter mod storbyerne ergo, vi får brug for mere energi

8.2.1.3. Push, Pull efekten

8.2.1.3.1. flere muligheder i storbyen

8.2.1.3.2. Noget om lyst, og en tvungen mulighed

8.2.2. indsustrelisering

8.2.2.1. for at kunne fortsætte industrielseringen behøver vi energi for at kunne udvinde vores opfindelser