1. økosystem
2. landbrug
2.1. hvordan producerer man bæredygtig landbrug.
2.2. konventionelt
2.3. økologisk
2.4. landbruget påvirker mennesker, natur og miljø:
2.4.1. tre positive eksempler
2.4.1.1. export af slagtesvin, til udlandet især konventionelle slagtesvin, er en stor økonomisk ind tjeneste.
2.4.1.2. de har nogen at skyde skylden for co2 udledelsen.
2.4.1.3. i økologisk landbrug har dyrene det bedre, med mere plads osv. (i de få minutter de nu lever)
2.4.1.4. der er mad
2.4.2. tre negative eksempler
2.4.2.1. det udleder meget co2
2.4.2.2. især økologisk landbrug fylder meget
2.4.2.3. veganere og vegetarer skal møde op ved slagtehuse, og vil afskaffe kød. på den måde presser man en slags “religion” ned over hovedet på folk. jeg ved godt at der er ytringsfrihed, men der ville kommer meget hate i medierne hvis der fx. var en skole der pressede islam ned over hovedet på kristne børn.
2.4.2.4. når de kører gylle ud på marken, lugter det af h til
2.4.2.5. økologisk det er dyrere end konventionelt
2.4.2.6. at økolandbrug ikke er helt 100% øko. fordi nogle landmænd har en blanding af øko og konventionelt landbrug, har de øko på en mark i fx 3 år, og konventionelt på en anden mark i 3 år og så skifter de, fordi udbyttet på øko-marken, er blevet så lavt.
3. mad
3.1. madspild
4. bæredygtige byer
4.1. grønne tage
4.1.1. Med en taghave eller et grønt tag udnytter man tagarealet og skaber samtidig et grønt miljø
4.1.2. Det Grønne Team ApS laver grønne tage
4.1.3. en taghave er en have oven på huset eller bygning
4.2. Udnyttelse af råstoffer
4.2.1. i 1950’erne var man bange for at der ville komme hungersnød over det hele på jordkloden, det gjorde der ikke fordi man fandt en bedre og mere effektiv måde at dyrke mad på. det er et af de mange eksempler på at vi udvikler os, og finder ny måder at udnytte råstoffer på.
4.2.2. Mange europæere tror at mennesker kun spiser insekter når de ikke har andre muligheder, men tværtimod bliver insekter spist af lyst og sælges ofte som snacks og på specialrestauranter.
4.3. Sikring af bæredygtige storbyer
4.3.1. en god mulighed for en bæredygtig storby, er at man skal have en god økonomi og man skal tænke på en lang tidsperiode (langsigt), og ikke kort.
4.3.2. hvis man skal have en bæredygtig storby, er det også smart at afskaffe fossile brændsler, det betyder at man skal udnytte den natur man har omkring sig, så hvis man har et fastlandsklima, ville det være smart at fx udnytte vindkraft og solkraft, og hvis storbyen er lokeret tæt på vandet, er det smart at bruge vandkraft, osv.
4.3.3. En bæredygtig udvikling har både et socialt, et økonomisk og et miljømæssigt perspektiv. så en bæredygtig udvikling ville være at opfylde de nuværende krav, mens man ikke sætter kommende generationer på spil.
4.3.4. hvis man skal have en bæredygtig storby, er det også smart at afskaffe fossile brændsler, det betyder at man skal udnytte den natur man har omkring sig, så hvis man har et fastlandsklima, ville det være smart at fx udnytte vindkraft og solkraft, og hvis storbyen er lokeret tæt på vandet, er det smart at bruge vandkraft, osv.
5. råstoffer
5.1. kritiske råstoffer
5.1.1. der er større efterspørgsel efter råstoffer, fordi der er nyere teknologi, og befolkningsvækst
5.1.2. Kina står for ca. 97 procent af verdens samlede produktion af antimon, germanium og wolfram. det skaber stor usikkerhed, når ét land står for produktionen af et råstof.
5.2. sjældne jordarter
5.2.1. Din mobil, computer, fladskærm og næsten alle andre teknologiske produkter indeholder sjældne jordarters metaller.
5.2.2. De bruges også i grøn teknologi som fx vindmøller, sparepære og hybridbiler. Problemet er, at vi ikke har ubegrænset adgang til sjældne jordarter.
5.2.3. problemet er at der er så stor en efterspørgslen på det og det findes ikke i store nok koncentrationer at det kan betale sig at sætte miner op
5.2.4. Sjældne jordarter består af grundstofferne i det periodiske system fra nummer 57 (lanthan) til nummer 71 (lutetium).
5.2.5. Yttrium nr. 39 og scandium nr. 21 regnes også med, da de har samme kemiske egenskaber som de sjældne jordarter.
5.3. grøndland
5.3.1. i Grønland har Klimaforandringer og et nyt Selvstyre åbnet for muligheder i form af minedrift, olie- og gasudvinding
5.3.2. Udenlandske selskaber interesserer sig især for olie, gas, bly, zink, jern, guld og ædelstene samt udvinding af sjældne jordarter i Sydgrønland