1. Kammen:
1.1. Beskrivelse af kvinderne i Kammen:
1.1.1. tjenestepiger
1.1.1.1. De er i den nederste del af hierarkiet.
1.1.1.2. De skal være høflige overfor dem i det bedre selskab.
1.1.1.3. De skal være høflige overfor dem i det bedre selskab.
1.1.2. Kristine/piger
1.1.2.1. Hun skal se pæn ud.
1.1.2.2. Hun skal være begavet.
1.1.2.3. Hun skal være deres produkt som skal fremvises.
1.1.2.4. Hun kan føre familie højere op i hierarkiet.
1.1.2.5. Hun ligger højere oppe i hierarkiet end almindelig piger.
1.1.3. Kvinder i det bedre borgerselvskab
1.1.3.1. Hun er selvoptaget.
1.1.3.2. De er ikke bange for at vise hvor velhavende de er.
1.1.3.3. De opfører sig mere højtideligt.
1.2. Et samfund af roller:
1.2.1. Kristines far
1.2.1.1. Rolle i samfundet: Han er landsbyens præst. Prædiker moral og god opførsel i kirken hver søndag. Han er det gode eksempel
1.2.1.2. Rollebrud i teksten: Rollebrudet i teksten er når præsten indirekte har været hans kone utro. På trods af at han burde være det gode eksempel
1.2.2. Kristine
1.2.2.1. Rolle i samfundet: Hendes rolle er at hun er præstens datter, altså hun skulle være den “gode” pige. Hendes forældre har høje forventninger til hende, da det er hende der skal føre familien videre.
1.2.2.2. Rollebrud i teksten: Hendes rollebrud er da man sidst i teksten for at vide, at hun har stjålet fra hendes mor og far, og en tredje person.
1.2.3. Fru. Margrethe
1.2.3.1. Rolle i samfundet: Hendes rolle er den fine kone, som er meget overfladisk og vil have alle til at se hvor “god” hendes søn er.
1.2.3.2. Rollebrud i teksten: Hendes rollebrud er at hun “fordrejer” sandheden for at “sælge sin søn.
1.2.4. Ladefogeds søn
1.2.4.1. Rolle i samfundet: Hans forældre har også høje forventninger til ham. Han skal kunne imponere folk, så derfor er han i “Frankrig” på vingårdsbesøg.
1.2.4.2. Rollebrud i teksten: Det står direkte i teksten at han ikke er den fine mand, hans forældre vil have at han skal være. Han er doven og har en svaghed for brændevin, hurtige heste, våben og jagthunde.
2. Hosekræmmeren:
2.1. Personkarakteristik og syn på ægteskab, penge og kærlighed:
2.1.1. Personkarakteristik og syn på ægteskab, penge og kærlighed af Cecilie: Cecilie ydre personkarakteristik: Datter af hosekræmmer, smuk, ung, sønderjyde, bondepige - hårdtarbejdende, hun gør alting med “ynde”, eftertragtet, velhavende, kedeldragt. Cecilie indre personkarakteristik: Undertrykt af far, forelsket, venlig, godhjertet, paranoid, kedatte senere hen, offer for giftermaal. Syn på ægteskab, penge og kærlighed: hun vil gerne have kærlighed frem for penge, hun vil give alt for at få Esben. Hun vil have et lykkeligt ægteskab. Som det eneste hun har at skulle have sagt, er at nægte at ville gifte sig i giftermaal.
2.1.2. Personkarakteristik og syn på ægteskab, penge og kærlighed af Esben: Esben ydre personkarakteristik: Søn af nordisk natur, smuk, blå øjet, lyshåret, røde kinder, fint dunede skæg på hagen, 20 år, har en hund, kæp, klædt fornemt - frakke, hvide benklæder, rødstribet vest, blåt blommet bomuldshalskæde, Syn på ægteskab, penge og kærlighed: Han vil gerne have en smuk kvinde, Han vægter kærlighed frem for penge, Vil have et lykkeligt ægteskab. Esben indre personkarakteristik: venlig, forelsket, tilbeder / bejler af Cecilie, modig, fin tone.
2.1.3. Personkarakteristik og syn på ægteskab, penge og kærlighed af Michel Kræsen: Michel Kræsen ydre personkarakteristik: Hosekræmmer, kedeldragt, ryger pibe, halv gammel, gråhåret, endnu kraftig, velhavende, far, har kone Michel Kræsen indre personkarakteristik: nærig, gæstfri, magtsyg, paranoid - for datter og for penge, snob. Syn på ægteskab, penge og kærlighed: Penge før kærlighed, slægten skal sikres en fremtid. Han har bogstavelig talt det sidste ord at skulle have sagt, i forhold til Cecilias kærlighed og ægteskab.
2.1.4. Personkarakteristik og syn på ægteskab, penge og kærlighed af fortælleren: Fortæller ydre personkarakteristik: berejst, Taler / skriver bondemål og gammeldags, beskrivende fortæller, 40 år, uddannet / lært, ikke fattig, syn på samfundet - Vil have ting tilbage til deres oprindelse Fortæller indre personkarakteristik: klog, berejst, nysgerrig, har erotiske tanker om Cecilia, er fordomsfuld. Syn på ægteskab, penge og kærlighed: Han får os automatisk til at holde med Esben og Cecilie, mht. ægteskabet og deres kærlighed. Dvs. han hellere vil have kærlighed end penge. Og det er også hans samfundssyn
2.2. Indbyrdes forhold:
2.2.1. Stemningen mellem Esben og hosekræmmeren er meget kold, anspændt, tør og kynisk. Forholdet mellem Cecilie og hosekræmmeren er meget undertrykkende (han vil gerne bestemme over hende) Cecilie hader sin far for det han gør, men elsker ham stadig for den han er. Stemningen mellem Cecilie og Esben er meget kærlighedsfyldt, de elsker hinanden men kan ikke få hinanden. De er nyforelsket.
2.3. Hvad der sker med kærligheden, når det er pengene, der bestemmer:?
2.3.1. Hosekræmmeren ser penge frem for kærlighed. Konen er en nikkedukke og siger ikke noget, hendes holdninger er ligegyldige. Cecilia, Esben, og fortælleren ser kærlighed frem for penge.
2.4. Mande og kvinde syn i teksten:
2.4.1. Mandesynet: Det er dem der arbejder ude og tjener penge til føden. Det er dem der får en uddannelse og dem der har det sidste ord i forhold til giftermål. Det er dem der forhandler, med sokker og ægteskab Kvindesynet: De skal klare alt det huslige såsom at lave mad, vaske tøj og gøre rent. De er også under manden med hensyn til at bestemme.
2.5. Forskel og ligeheder mellem Mads Egelund og Esben:
2.5.1. Forskelle: Rig og fattig, giftermål og kærlighed, godkendt af hosekræmmer og ikke godkendt af hosekræmmer, Ligheder: Vil begge have Cecilie, de er begge bejlere, de er begge i 20’erne.
2.6. Under emner:
2.6.1. Under emner: 1. Synet på mænd og kvinder. 2. Kærlighed og penge. 3. rig og fattig.