1.1. Økologi betyder, at afgrøderne ikke er sprøjtet, og på anden måde fået tilsat kemiske stoffer. For at undgå skadedyr planter man tæt sammen, og hvis det skulle ske sætter man skadedyrets fjende ud, og på den måde bekæmper de hinanden. Det betyder også, at man går ind for god behandling for dyrene såsom, at køerne skal have adgang til græs hele året rundt. Hvis dyrene bliver behandlet godt, er der mindre risici for sygdomme.
2. Høstmaskinerne
2.1. Neue Idee
2.2. Bønderne i ældre tid brugte hakker og gravestokker. Først mange år senere tog mange simple plove i brug. Den første gang traktoren kom ordentlig i brug var i 1950erne. I dag bruges der kæmpe store maskiner, som er dobbelt så hurtige, som hakker og gravestokker. I dag er alle landmandens redskaber motoriseret, på den måde sparer de tid og kræfter.
3. Konventionelt landbrug
3.1. Konventionelt landbrug er det modsatte af økologisk landbrug. Det betyder, at der gødes med kunstgødning, og der bruges sprøjte midler til at holde dyr væk fra afgrøderne. Dyrene bliver behandlet uretfærdigt, de kommer i små buer, hvor de gør skade på hinanden. Desværre er det den hyppigste måde at producere æg, kød osv. Fordi de vil have mest mulig produktion.
4. Landskabet
4.1. Efter den sidste tid af istiden var der lerede bakker, som er nærings rig jord, som er forholdsvis godt for at kunne dyrke afgrøder. Det eneste problem med lerholdig jord er, at det ikke kan absorbere vand, og derfor skal landmændene ud og dræne vandet væk. De største og bedste marker blev brugt til afgrøder såsom sukkerroer. Hvor de der var alt for vand holdige blev brugt til græsning af kvæg og andre husdyr.
5. Fæstesystemet
5.1. Fæstesystemet var et system, hvor godset ejede byer, marker, dyr og alt der var på gården. Bonden underskrev et fæstebrev, hvor han sagde ja til, at godset ejede hans marker, dyr osv. Bonden fik så lov til, at hans familie kunne bo på godset. For at bonden kunne leje sig ind på gården, var han nød til at betale for dyr, korn og alt der hørte til gården. En fæstebonde blev fra 1701 forpligtiget til at stille til militæret, der dengang hed landmilitsen, hvis kongen havde brug for det. Herremanden meldte for det meste bønderne til landsmilitsen, hvis de havde været dovne og ikke havde gidet gøre, som han sagde.
6. Bønderne
6.1. Alder første gang bønderne dyrkede jord i Danmark var i bondestenalderen, som var 4000 år før vores tidsregning. Den gang var det meste af markerne dækket af skov så bønderne måtte fælde, tørrer og brænde træerne, så de kunne lave marker. Bønderne holdte dengang mindre dyr som husdyr fx grise, geder og får. Da bønderne skulle fælde træerne, havde de brug for nogle gode og robuste økser, så de lavede de store flintøkser, som kunne bruges til meget.
7. Stavnsbåndet
7.1. Stavnsbåndet kom i forlængelse af fæstesystemet. Det begyndte i 1733, hvor bønderne ikke måtte rejse væk fra gårdene mest af alt, fordi de manglede mænd til militæret. Alderen for dem, der skulle være på gåden, var fra 14-36 år. Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, hvor bønderne nu måtte bestemme alt, og de var ikke under eje af godset længere. Da bønderne blev frie, fik de bygget frihedsstøtten, som var et symbol på bønnernes frihed.
