1. Forsøg
1.1. Kød bremser ioniserede stråler A (4.18)
1.1.1. Billede af forsøget
1.2. Uv perler, der skifter farve når de kommer ud i solen. Brug solcreme fakta 15, 30 og 50.
1.2.1. Dette billede viser både Uv perler med sol og uv-lys på og perler den sol og uv-lys.
2. Fysik/kemi
2.1. Hvilke forskellige typer uv stråling findes der, og hvilke forskellige konsekvenser har de?
2.1.1. Uva-stråling
2.1.1.1. Medfører ældning af huden, som rynker og alderspletter
2.1.1.2. Uva-stråling kan ikke ses
2.1.1.3. Strålingen går igennem vinduesglas
2.1.1.4. Bølgelængde Uv-A = 320 nm - 400 nm.
2.1.2. Uvb-stråling
2.1.2.1. Stærkere end uva-stråler
2.1.2.2. Giver solbrændthed og solskoldning, uvbstråling kan derfor ses.
2.1.2.3. Uvb-stråling, kan give hudkræft
2.1.2.4. Går ikke igennem vinduesglas
2.1.2.5. Bølgelængde Uv-B = 290 nm - 320 nm.
2.1.3. Uvc-stråling
2.1.3.1. Uvc er den farligste stråling, af de tre typer Uv-stråling.
2.1.3.2. Uvc-strålingen når ikke jordensoverflade, da ozonlaget stopper den.
2.1.3.3. Bølgelængde Uv-C = 220 nm - 290 nm.
2.2. Hvad er stråling?
2.2.1. Ioniserende stråling
2.2.1.1. Bølgerne indeholder energi nok til at fjerne en elektron fra et atom.
2.2.1.2. Ioniserende stråling kan medvirke til, at man udvikler kræft.
2.2.1.2.1. Der er risiko for, at man får kræft hvis man får større doser ioniserende stråling, det kan ske hvis man solbader meget, eller hvis man udsættes for radioaktivt materiale.
2.2.1.3. Ioniserende stråling kan bruges til behandlling af kræft.
2.2.1.3.1. Hvis man behandler kræft med ioniserende stråling, bestråler man kræftknuden med en høj dosis af ioniserende stråling.
2.2.1.4. Ioniserende stråling er meget små partikler eller elektromagnetiske bølger.
2.2.2. Uv-stråling
2.2.2.1. Mennesker har brug for UV-lys til at få D-vitamin, men for meget UV-stråling kan medføre kræft.
2.2.2.2. UV-stråling kommer fra solen.
2.2.2.3. UV-stråling er en elektromagnetisk stråling.
2.2.2.4. UV-stråling har evnen til at dræbe mikroorganismer og bruge dem til sterilisation af medicinsk udstyr.
3. Geografi
3.1. Hvad gør ozonlaget i forhold til stråling? Hvorfor har vi brug for det?
3.1.1. Strålerne kan være kræftfremkaldende.
3.1.2. Ozonlaget hjælper med at forhindre en stor del af strålerne i at komme herned på jorden.
3.1.3. Reduceret plantevækst ved for meget stråling
3.1.4. Svækkelse af immunforsvar, både hos mennesker og dyr
3.2. Hvad er ozonlaget?
3.2.1. Ozonlaget er et lag som vi har i atmosfæren.
3.2.2. "Jordens skjold"
3.3. Nedbrydning af ozonlaget
3.3.1. CFC og HCFC (Ozonnedbrydende stoffer) bliver fx brugt til og i: spraydåser, ved produktion af plast skum, i kølemidler, til kemisk rensning, affedtning og til laboratorieanalyser.
4. Biologi
4.1. Hvordan kan vi beskytte os mod uv-stråling? (undgå kræft, solbrændthed og rynker)
4.1.1. Solcreme er en rigtig god idé, at benytte sig af, når solen skinner. Helst fakta 30 eller 50, da det er de mest sikre.
4.1.2. Solbriller med 100% UV beskyttelse er også en god idé. Især til børn, da de er mere modtaglige overfor skadelige UV stråler, da de har større pupiller og klarer øjne.
4.2. Kan man bruge stråling til bekæmpning af kræft?
4.2.1. Den eneste stråling man kan bruge til bekæmpning af kræft, er ioniserende stråling.
4.2.1.1. Hvis man behandler kræft med ioniserende stråling, bestråler man kræftknuden med en høj dosis af ioniserende stråling.
4.2.1.2. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft.
4.3. Påvirker UV-stråling planter?
4.3.1. UV-stråling kan virke ødelæggende for planternes DNA, og modvirke væksten.
4.3.1.1. Planterne producerer nogle molekyler, der hedder sinapat-estere, de transporteres til de ydre lag af bladene. Det gør, at UVB ikke kan nå dybt ind i bladene, og ødelægge den normale funktion.
5. Modeller
5.1. Uv-stråling
5.2. Fotosyntese
5.2.1. Processen
5.3. Bølgelængder
5.4. g
5.5. jdjdjdj
6. Underspørgsmål
6.1. Fysik/kemi
6.1.1. Hvad er stråling?
6.1.2. Hvilke forskellige typer uv stråling findes, og hvilke forskellige konsekvenser har de?
6.2. Biologi
6.2.1. Hvordan kan vi beskytte os mod uv-stråling?
6.2.2. Kan man bruge stråling til bekæmpning af kræft?
6.2.3. Påvirker UV-stråling planter?
6.3. Geografi
6.3.1. Hvad gør ozonlaget i forhold til stråling? Og hvorfor har vi brug for ozonlaget?
6.3.2. Hvad er ozonlaget?
7. Konklusion
7.1. Hvordan påvirker uv-stråling mennesker, og hvad kan vi gøre for at beskytte os mod konsekvenserne af uv-stråling?
7.1.1. Uv-stråling påvirker mennesker fordi UVA og UVB-stråling kan gå igennem huden
7.1.1.1. UVA stråling medfører ældning af huden såsom rynker.
7.1.1.2. UVB-stråling kan fremkalde hudkræft
7.1.1.2.1. Man kan beskytte sig mod strålerne ved at bruge en solcreme med en høj faktor, og ved at undgå at gå i solarie.
7.1.1.3. UVC-stråling er den farligste stråling, denne bliver stoppet af ozonlaget.