Carbon-atomet/carbon-kemi

1. 5. Mættede og umættede carbonhydrider

1.1. Når man snakker om carbon-kemi er fedtstoffer et meget centralt emne. Der findes 2 forskellige former for fedt - de mættede og umættede fedtsyrer. Forskellen i dobbeltbindingerne mellem C-atomerne i en fedtsyrer skaber denne opdeling. Et fedtmolekyle indeholder 3 lange carbonkæder med et bundt af hydrogen-atomer. Hvis der ikke findes dobbeltbindinger mellem C-atomerne, kan carbonkæden ikke optage flere hydrogenatomer og fedtsyren er mættet. Hvis der forekommer en eller flere dobbeltbindinger er det en umættet fedtsyre. Animalske produkter (kød, æg og mælk) indeholder mættede fedtsyrer og vegetabilske produkter (kerner, planteolier, fisk og avocado) indeholder umættede fedtsyrer. Man skal helst spise de umættede fedtsyrer.

2. Additionsreaktion

2.1. Additionsreaktion er groft sagt, når 2 eller flere molekyler går sammen til et større molekyle

3. 1. Carbons opbygning

3.1. Carbon (C) er et ikke-metal og har atomnummeret 6 i det periodeskesystem, hvilket betyder, at det har 6 protoner i skallen. Atomet er placeret i 4. hovedgruppe og har altså 4 elektroner i yderste skal. Carbon, der indgår i en kemisk forbindelse, danner altså altid 4 bindinger, men op til tre af disse bindinger kan være til det samme atom.

4. 2.Organiske og uorganiske forbindelser

4.1. Carbon indgår i alle organiske forbindelser, men ikke i uorganiske. En organisk forbindelse er hvor 2 eller flere ikke-metaller går sammen. Da carbon er et ikke-metal kan det indgå i organiske forbindelser (Ethen fx) Groft sagt kan man sige, at der ikke indgår carbon i uorganiske forbindelser (Vand fx)

5. 3. Prikformler

5.1. Når man snakker om prikformler tager man udgangspunkt i et atoms elektroner i yderste skal når 2 atomer går sammen. Fx er klor-atomets elektroner delt i par og én uparret. Måden de er fordelt på kaldes prikformler.

6. 4. Stregformler

6.1. Stregformler, også kaldet strukturformler, bruges i sammenflæng med forbindelser. I ovenstående skrev jeg om prikformler. Man skal her forestille sig at man erstatter prikformlerne rundt om et atom med én stregformel.