Kognitiv psykologi (indtil s. 165)

Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Rocket clouds
Kognitiv psykologi (indtil s. 165) von Mind Map: Kognitiv psykologi (indtil s. 165)

1. hukommelse

1.1. Ebbinghaus (1850-1909)

1.1.1. Det magiske syvtal: grænsen for kortidshukommelsen er 7 (+/- 2) enheder (fx tilfældige en-stavelsesord)

1.2. Bartlett (1886-1969)

1.2.1. Hukommelse indeholder "stræben efter mening".

1.2.1.1. Ebbinghaus' materiale mangler mening.

1.2.2. Anvender historier, som forsøgspersoner skal huske.

1.2.2.1. Når det vi skal huske er meningsfuldt for os, kan vi huske meget store mængder informationer.

1.2.2.2. Men forsøgspersoner forvrænger historierne.

1.2.2.2.1. Det som er mest fremmed ændres til noget meningsfuldt

1.2.2.2.2. Fx når en indianerhistorie skal genfortælles af engelske forsøgspersoner.

1.2.3. Kognitive skemaer

1.2.3.1. Det typiske ved en situation bliver sat i boks

1.2.3.1.1. Et skema per hændelse i hverdagen: fx fester, strantur, restaurantbesøg, bilkørsel.

1.2.3.1.2. Bruger dem til at forudse hvad der vil ske.

1.2.3.1.3. Vi har en tendens til at huske ting som de burde være sket eller som de plejer at ske.

1.2.3.1.4. Fx personer der bliver bedt om at huske hvad der var i det kontor de lige var i, har lettere ved at huske typiske kontor-ting, og "husker" måske flere kontor-ting end der rent faktisk var (Brewer og terymens forsøg fra 1981).

2. opmærksomhed

2.1. Kun få informationer vi sanser bliver vi bevidste om. Vi udvælger (for det meste) ubevidst

2.1.1. ydre faktorer

2.1.1.1. forandringer/afvigelser: fx høj lyd blandt svage, lille blandt mange store,

2.1.1.2. Det usædvanlige/pludselige: fx blikfang i reklamer

2.1.2. indre faktorer

2.1.2.1. Behov, følelser, interesser, køn, bagggrund, erfaringer og forventninger har stor indflydelse.

2.1.2.1.1. Fx moderen hører fx ikke ambulancens sirene men sit barns klynken

2.1.2.1.2. Er man sulten får man hurtigt øje på maden

2.1.2.1.3. En biolog ser andre ting i skoven end andre

2.1.2.2. Vi ser især det, som bekræfter vores egen opfattelse

2.1.2.2.1. Fx: Har man negativt selvbillede hører man kritik langt stærkere end de positive ting andre siger om en.

2.1.3. Vane og bevidst fokuseret opmærksomhed

2.1.3.1. automatiske processer

2.1.3.1.1. Noget vi har gjort mange gange før (fx åbne en dør, cykle, sprogforståelse - når først vi har lært det). Gør os i stand til at gøre flere ting samtidig

2.1.3.2. kontrollerede processer

2.1.3.2.1. Fx: opøve nye færdigheder, eller hvis den velkendte færdigheder forstyrres af nye momenter - fx et nyt ord i sproget, man ikke har hørt før.

3. perception

3.1. Betyder: vores opfattelse af det, vi sanser

3.2. vi konstruerer det, vi ser

3.2.1. "det sete afhænger af øjnene der ser"

3.2.2. Styres af:

3.2.2.1. Gestaltlove (ens for alle)

3.2.2.2. Vores baggrund og forventninger (individuelle forskelle)

3.3. Objektperception

3.3.1. "Bottom up"-processer

3.3.1.1. de informationer vi får "nede fra" sanserne

3.3.2. "Top down"-processer

3.3.2.1. De informationer vi får "oppe fra hjernen" fra de erfaringer, behov, forventninger og den viden vi møder objekterne med

3.3.2.1.1. Bruges til at gætte sig til huller i den information vi modtager (det er måske tåget, eller der er støj i en samtale vi fører)

3.3.2.1.2. Men kan også tage fejl: fx ser noget rødt på køkkenbordet og ser det som en tomat, fordi vi er sulte.

3.3.2.1.3. Bruges meget når vi læser (vi opfatter ikke alle ord/bogstaver, men får alligevel mening i teksten)

3.3.3. Perceptionen opstår i mødet mellem de to processer.

3.4. Social perception

3.5. Stereotyper

4. Kognitiv: om menneksets erkendelse og de intellektuelle funktioner

4.1. Videreføring af behaviorisme i 1960'erne

4.1.1. Behaviorisme: adfærd er resultat af ydre stimuli.

4.1.2. Kognitiv psykologi: adfærd er (også) resultat af indre processer (informationsprocesser)