1. Chablis
1.1. kalkholdig jordbund
1.2. Petit chablis, chablis, premier cru, grand cru
1.3. chablis er kun hvidvin og kun på chardonnay
2. Côte d'Or
2.1. Côte de Nuits
2.1.1. Kalksten blandet med mergel, fed ler, sand og grus. Der kan forekomme "lommer" af en anden jordbundstyper.
2.1.2. er kendt for store rødvine
2.2. Côte de Beaune
2.2.1. Kalksten blandet med mergel, fed ler, sand og grus. Der kan forekomme "lommer" af en anden jordbundstyper.
2.2.2. er kendt for de store hvidvine
2.3. Generalt dyr vin
3. Côte Charlonnais
3.1. limsten, ler, sand blandet med jernholdig mergel.
3.2. Alligoté a Bouzeron, hvor der udelukkes laves hvidvin på Alligoté. derfra stammer, aperitif kirr med creme de chassis.
3.3. Bourgogne pass-tout-grains. 75% PN, rest. gamay.
4. Mâconnais
4.1. nedvasket jord fra stejle bakker
5. Beaujolais
5.1. granit i det nordlige, og skiffer, sand, ler og limsten længere syd på.
5.2. Maceration carbonique.
5.2.1. man kommer hele druklaser med intakte druer på tanke med kulsyer (Co2). så man kan trække mere farve ud af druerne, og giver mindre tanin.
6. druer
6.1. blå.
6.1.1. Pinot Noir og gamay (Beaujolais)
6.2. grønne.
6.2.1. Chardonnay og aligote
7. En mark, mange ejere.
8. Appellationer
8.1. Grand Cru.
8.1.1. 32 marker i Côte d'Or
8.1.2. 1 mark i chablis (7 climats)
8.2. Premier Cru
8.2.1. Kommunens navn i forbindelse af markens navn. Eks. Chassagne Montrachet. der er over 300 Premier Cru'er
8.3. A. Communale. C
8.3.1. communale vin er fra en bestemt kommune
8.4. A. Bourgogne. C
8.4.1. skal være fremstillet på Chardonnay el. Pinot Noir, og kan komme fra hele bourgogne
8.5. Chambertin
8.5.1. Chambertin Grand Cru og Chambertin clos de beze Grand Cru, er "Super" Grand Cruer
8.5.2. Premier Cru
8.5.3. Grevrey-Chambertin er kun en kommune