1. Hvad er sult?
1.1. Sult er en biologisk drift, som kan være svær at styre. Følelsen af sult fremkaldes af en kombination af mange faktorer som bl.a. lavt blodsukker og et hormon, der kommer fra en tom mavesæk.
1.2. Du har både et sultcenter og et mæthedscenter.
1.3. Trin 1.
1.3.1. Det er hormonet ghrelin, der fortæller din hjerne, at du er sulten. Hormonet bliver frigivet til blodet fra mavesækken, når den er tom.
1.4. Trin 2.
1.4.1. Når du spiser, udspiles mavesækken, og produktionen af ghrelin falder. Samtidig frigives der appetitregulerende hormoner fra mave-tarmkanalen og bugspytkirtlen. Hormonerne kommer frem til hjernen med blodet. Der sendes dog også beskeder via nervesystemet.
1.5. Trin 3.
1.5.1. Nu er blodsukkerniveauet højt, og du er begyndt at nedbryde føden. Den føde, du ikke forbrænder, opmagasineres dels som fedt og dels som glykogen i leveren. Hormonet leptin fortæller din hjerne, at nu er du mæt.
1.6. Du bliver, hvad du spiser
2. Kulhydrater
2.1. Kulhydrater består af
2.1.1. carbon (C),
2.1.2. hydrogen (H)
2.1.3. oxygen (O)
2.2. Kulhydrater inddeles i tre grupper
2.2.1. Monosakkarider
2.2.1.1. består af kun en enkelt ’byggesten’, altså et enkelt ringformet molekyle som fx glukose.
2.2.2. Disakkarider
2.2.2.1. består af to monosakkarider, der er bundet sammen.
2.2.3. Polysakkarider
2.2.3.1. består af lange kæder af monosakkarider, der er bundet sammen.
2.3. Din hjerne skal hele tiden bruge glukose som energikilde.
2.4. Du bliver, hvad du spiser
2.5. Blodsukkeret skal helst ligge mellem 4 og 6 før måltiderne og under 10 efter et måltid.
2.6. hurtige kulhydrater
2.6.1. får blodsukkeret til at stige hurtigt og falde hurtigt igen, fordi de optages hurtigt fra tarmen.
2.6.1.1. De store udsving i blodsukkeret kan let føre til, at man hurtigt bliver sulten igen, bliver træt, og faktisk kan humøret også blive påvirket af de store udsving.
2.7. langsomme kulhydrater
2.7.1. holder et stabilt blodsukkerniveau, fordi de optages langsomt. Derfor sker der heller ikke store udsving i insulinniveauet.
2.8. Glykæmisk indeks
2.8.1. er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer efter indtag af en fødevare.
3. Fødevareberigelse og tilsætningsstoffer
3.1. Natrium, kalium, calcium, magnesium, chlorid, fosfat, carbonat er vigtige elektrolytter i din krop.
3.2. Du har også brug for salt for at opretholde elektrolytbalancen i fx dine muskler og nerver.
3.3. Berigede fødevarer er tilsat vitaminer, mineraler eller andre næringsstoffer. Et meget almindeligt eksempel på en beriget fødevare er salt, som er tilsat jod.
3.4. Probiotika
3.4.1. Probiotika er fødevarer, som indeholder levende organismer, som i rette mængder har en sundhedsfremmende virkning. Fx har mælkesyrebakterier en gavnlig virkning i mave og tarm.
3.5. Præbiotika
3.5.1. Præbiotika er dele af fødevarer, som ikke kan nedbrydes af fordøjelsesenzymerne, men som stimulerer de gavnlige bakterier i mave og tarm.
3.6. Tilsætningsstoffer
3.6.1. Man bruger også tilsætningsstoffer, som giver maden en bestemt smag, konsistens eller kulør. Andre stoffer tilsættes for at forlænge holdbarheden.
3.6.1.1. Den slags tilsætningsstoffer skal være godkendt af sundhedsmyndighederne, før de må anvendes.
4. Hvad er bioteknologi?
4.1. Bioteknologi er de teknologiske processer, hvor der bruges biologisk materiale til at skabe eller ændre produkter eller processer til specielt brug.
4.2. Homogenisere
4.2.1. At homogenisere betyder at ”ensarte”.
4.3. Svampe og bakterier
4.3.1. Princippet om at få en organisme til at producere bestemte stoffer udnyttes i dag inden for mange andre industrier. Fx kan man bruge bakterier til at fremstille citronsyre, bestanddele til plastfremstilling, antibiotika eller enzymer.
4.3.2. Man gensplejser mikroorganismer, typisk bakterier eller gærsvampe, for at få dem til at fremstille et bestemt stof, ofte et enzym, som vi kan bruge til fx medicin, juicefremstilling eller plastproduktion.
4.3.2.1. Enzymer er proteiner med specifikke egenskaber – hvert enzym har sin egen særlige egenskab.
4.3.3. Man bruger ofte bakterier, når man arbejder med bioteknologi. Ligesom gær bruges de i medicinalindustrien.