1. Antistoffer
1.1. Immunoglobuliner (Ig)
1.1.1. Inddeles i fem klasser hos pattedyr
1.1.1.1. IgA
1.1.1.1.1. Findes i sekreter som en dimer, et dobbelmolekyle
1.1.1.1.2. Findes i kropsvæsker forbundet med slimhinder (spyt, tårer) Forhindre patogener i at støde sammen med slimhinderne.
1.1.1.2. IgD
1.1.1.2.1. Enkeltmolekyler, monomerer
1.1.1.2.2. Findes på B-lymfocytternes overflade inden B-cellen har mødt et fremmed antigen.
1.1.1.3. IgE
1.1.1.3.1. Enkeltmolekyler, monomerer
1.1.1.3.2. Dannes i mindre mængder end de andre klasser. De er vigtige i kampen mod parasitter. Samt er de ansvarlige for de fleste allergiske reaktioner.
1.1.1.4. IgG
1.1.1.4.1. Enkeltmolekyler, monomerer
1.1.1.4.2. Findes i blod og vævsvæske. Kan trænge ind i moderkagen, hvilket giver spædbarnet beskyttelse de første måneder.
1.1.1.5. IgM
1.1.1.5.1. Pentamer, dvs. 5 antistofmolekyler holdt sammen af svovlbroer
1.1.1.5.2. findes i blod og vævsvæske, der dannes mest af dette stof ved førstegangsinfektion.
1.2. Store glycoproteiner
1.2.1. opbygget af to lange og to korte proteinkæder, holdes sammen i Y-form
1.2.1.1. De lange kæder er bestemmende overfor hvilken Ig-klasse der er tale om
1.2.1.2. Nederste del af strukturen (Fc-delen) er ens for alle antistoffer inden for en klasse
1.2.1.3. Y-strukturens 2 grene er den variable del, det er her antistofferne binder sig til antigenerne.
1.3. Funktioner når det bindes til fremmed antigen.
1.3.1. Når antistoffer bindes til virus, forhindre virus i at inficere kropsceller.
1.3.2. Mange antistoffer bundet til virus, laver større klumper som let opdages og fagocyteres af mokrogafer.
1.3.3. Komplementsystemet aktiveres hvorved bakterievægge ødelægges.
1.3.4. Bindingerne mellem antigen og antistof fremmer fagocytose.
1.3.5. Antistofbinding til antigener der har en giftvirkning på kropsceller, bevirker at giftstoffet ikke kan bindes til kropscellens receptorer, og dermed forhindres giftvirkningen.
2. Vaccinationer
2.1. Formålet er at opnå immunitet, uden at havde været syg.
2.1.1. Der indsprøjtes et antigen, som sætter immunsystemet i gang.
2.1.1.1. Der dannes B- og T-huskeceller, som kan huske antigenet, hvis man bliver inficeret igen.
2.1.2. 3 generationer af vaccine
2.1.2.1. første generation: Hele patogener, der enten er levende, svækkede eller døde. Der er en lille risiko for at personen bliver syg.
2.1.2.2. Anden generation: Vaccinen består kun af dele af patogenet. Ved denne metode dannes der B- og T-huskeceller, samt specifikke antistoffer.
2.1.2.3. Tredje generation: DNA vacciner, dog stadig på et forsøgsstadie på mennesker (2017). Man tester på at kunne lave DNA vaccine mod influenza.
2.1.2.3.1. Man isolere gener fra forskellige influenzavirus varianter.