Kredsløbet – Det Parakapillære kredsløb: Arterier, som leder blod væk fra hjertet. Kapillærer, so...

1. Det lille kredsløb

2. Lungekredsløbet starter fra højre hjertekammer: hvor det iltede blod fra kroppen pumpes ud i lungearterien, der deler sig og leder ud til hver lunge

3. Her deler blodkarrene sig til arterioler og kapillærer, der ligger op af alveolerne. De er de små luftlommer, hvor udvekslingen af ilt og co2 finder sted.

4. Når blodet har afgivet co2 og er blevet iltet, samles kapillærnettet til venoler og vener.

5. Og det iltede blod føres så tilbage til venstre forkammer.

6. Det pumpes så rundt i det systematiske kredsløb igen.

7. Strømning af væske (vand & opløste stoffer) mellem blodet i kapillærerne og vævsvæsken (cellerne).Formål: Transport af forskellige stoffer fra blodet til kroppens cellerne og fra cellerne til blodet = stofudveksling

7.1. Plasmaproteinerne har via det kolloidosmotiske tryk indflydelse på BT: Holder blodvolumen og derved BT konstant ved at suge vand ind i kapillærerne fra vævsvæsken.Væskemangel → koncentrationen af plasmaproteiner i blodet stiger → det kolloidosmotiske tryk stiger → øget sug af væske ind i kapillærerne fra vævsvæsken

7.2. Mangel på plasmaproteiner → fald i det kolloidosmotiske tryk → fald i tilbagesuget af væske i den venøse ende af kapillærerne – ophobning af væske mellem cellerne = ødemer! Ophobning af væske mellem cellerne sker bl.a. når der ikke er balance mellem væskestrømmen ud og ind af kapillærerne i det parakapillære kredsløb

7.3. Balance mellem mængden af vand og opløste stoffer der presses ud af kapillærerne via det hydrostatiske tryk og suges tilbage igen via det kolloidosmotiske tryk.1 til 2 liter væske/minuttet transporteres ind og ud af kapillærerne. Næsten balance → i døgnet dannes et overskud på 1-2 liter væske mellem cellerne, vævsvæske. Overskuddet af vævsvæske fjernes via lymfesystemet – normalt

8. Lymfesystemets funktioner Fører overskydende vævsvæske tilbage til blodbanen Fjerner proteiner fra vævene Fører mikroorganismer til lymfeknuderne Lipoproteiner (fedt bundet til transportproteiner) føres via lymfesystemet til blodet.

8.1. Lymfesystemet: Lymfe & lymfekapillærer: Lymphnodi --> lymfeknuder : Lymfekar : Ductus thoracicus & ductus lymphaticus dext : Thymus --> brislen : splen --> milten : tonsillae palatinae --> mandlerne : tonsilla pharyngealis --> polypperne.

9. Det hydrostatiske tryk: 35 mm Hg i den arterielle ende af kapillærerne, 25 mm Hg hen mod midten af kapillærerne & 15 mm Hg i den venøse ende af kapillærerne

9.1. Det hydrostatiske tryk er egentlig blodtrykket, men bare i kapillærerne .. Dvs det tryk som blodet yder på kapillærernes kar. Dette tryk bevirker at der presses væske ud af blodbanen.

9.2. Det (kolloid)osmotiske tryk:25 mm Hg – overalt i blodkarrene

9.3. Det kolloidosmotiske tryk skabes pga. forskel i koncentration af plasmaproteiner (kolloider=plasmaproteiner) Dette tryk vil bevirke at der føres vand TIL blodbanen fra omgivelserne.

9.4. Disse to former for tryk modvirker derfor hinanden. I den arterielle del af kapillæret er det det hydrostatiske tryk der dominerer (og her føres der derfor væske ud af blodbanen) og i den venøse ende er det det kolloidosmotiske tryk der dominerer. Disse to tryk kaldes samlet for det parakapillære kredsløb. Der er dog en lille ubalance i dette system, da der hvert døgn ca. strømmer 1-2 liter mere væske ud af kapillæret end ind. Dette væske tager lymfesystemet sig af.

10. Stofudveksling i kapillærerne: Kapillærer er den eneste slags blodkar hvor molekyler kan komme ind og ud af blodet

10.1. Den kapillære udveksling & det parakapillære kredsløb: Kræfter der får molekyler og ioner til at flytte sig.

10.2. Kapillærvæggen skal være utæt og indeholder: flad endotel celle, basalmembran, spalte

10.3. Plasmaproteiner/blodceller --> kan ikke komme igennem spalterne. Alle andre molekyler og ioner --> kan komme igennem spalterne.

11. Det store kredsløb (også kaldet det systemiske kredsløb). Det store kredsløb fører blod fra hjertet og ud i hele kroppen og til sidst tilbage til hjertet. Blodet afgiver ilt til kroppens celler i det store kredsløb.

11.1. Venstre hjerte halvdel: modtager iltet blod fra lunge kredsløbet Pumper blodet videre til hele kroppen.

12. Osmose

12.1. passiv transport

12.2. Osmose er vands bevægelse over en membran fra et område med en høj koncentration af vand til et område med en lavere koncentration af vand. Osmose indebærer i praksis, at vand bevæger sig.

12.3. osmose vist i billede

12.4. Glasset er opdelt af en kunstig cellemembran. Cellemembranen er en semipermeabel membran – dvs. en membran, som små, uladede og upolære stoffer frit kan bevæge sig igennem. Det gælder f.eks. vandmolekyler, men ikke stoffer som glukose eller ioner.

12.5. Osmotisk tryk er det tryk, som vand udøver på en membran. Det osmotiske tryk er størst på membranens venstre side i begyndelsen af forsøget ovenfor. Vand trænger derfor over på den højre side af membranen. Vandsøjlens tryk i glassets højre del bliver dog på et tidspunkt så stort, at dette tryk svarer til det osmotiske tryk i glassets venstre halvdel. Derfor opstår til sidst en ligevægt, hvor vandmængden på hver side af membranen ikke længere ændrer sig.…

13. Diffusion

13.1. diffusion er små og uladede eller upolære stoffers bevægelse direkte igennem cellemembranen. Små, uladede stoffer er f.eks. CO2 eller O2, og upolære stoffer er f.eks. lipider (fedtstoffer).

13.2. diffusion indebærer, at stofferne bevæger sig over membranen fra en høj stofkoncentration til en lavere

13.3. Figuren viser, hvordan en koncentrationsforskel over cellemembranen udligner sig over tid ved simpel diffusion.

13.4. Diffusion i celler

13.5. Celler er også omgivet af en membran, og afstanden mellem de enkelte fedtmolekyler i cellemembranen er ganske lille, så det er kun små molekyler uden ladning som vand, ilt, kuldioxid og nitrogen, der kan diffundere igennem.

13.6. De diffunderer fra høj til lav koncentration. Den består af fedt og er som et flydende hav. “dimserne” der flyder rundt, er proteiner – det kan fx være kanaler der lukker udvalgte store molekyler som glukose ind i cellen.

13.7. En celle har brug for ilt, og for at komme af med CO2

13.8. Det sker ved diffusion.

13.9. CO2: Ved respirationen dannes der mange CO2 molekyler inde i cellen og koncentrationen bliver høj. Udenfor kommer blodårerne forbi og de har en lav koncentration af CO2 – Derfor vil der ske en diffusion ud af cellen fra høj til lav koncentration.

13.10. O2: Ilten bruges i respirationen, så derfor er koncentrationen af O2 lav, men til gengæld kommer blodet med friske forsyninger af ilt udenfor cellen, så her er koncentrationen høj. O2 diffunderer derfor ind i cellen – fra høj til lav koncentration.

13.11. Aktiv transport

13.12. Hvis diffusion sker fra høj til lav koncentration koster det ikke energi – det kaldes også passiv diffusion. Nogle gange er det nødvendigt at gå den modsatte vej fra lav til høj koncentration og så koster det energi. Cellen betaler med, energi i form af ATP (Adenosin Tri Phosphat) som cellen har lavet under respirationen. Transport, der koster cellen energi, kaldes aktiv transport

13.13. aktiv transport

14. hyper,iso,hypo:

14.1. Hypertonisk: Når opløsningens osmotiske tryk er højere end blodcellerne end det osmotiske tryk inde i de røde blodlegemer, er opløsningen hypertonisk . Vandet inde i blodcellerne kommer ud af cellerne i et forsøg på at udligne det osmotiske tryk, hvilket får cellerne til at krympe eller skabe

14.2. Isotonisk: Når det osmotiske tryk uden for de røde blodlegemer er det samme som trykket inde i cellerne, er opløsningen isotonisk med hensyn til cytoplasmaet. Dette er den sædvanlige tilstand af røde blodlegemer i plasma.

14.3. Hypotonisk: Når opløsningen uden for de røde blodlegemer har et lavere osmotisk tryk end cytoplasmaet i de røde blodlegemer , er opløsningen hypotonisk i forhold til cellerne. Cellerne optager vand i et forsøg på at udligne det osmotiske tryk, hvilket får dem til at svulme op og potentielt sprænge.