Diabetes mellitus og sendiabetiske komplikationer og min rolle som SSA

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Diabetes mellitus og sendiabetiske komplikationer og min rolle som SSA by Mind Map: Diabetes mellitus og sendiabetiske komplikationer og min rolle som SSA

1. Retinopati

1.1. Grøn stær

1.2. Grå stær

1.3. Blindhed

2. Nefropati

2.1. UVI

2.2. Kateter

2.3. Nyresvigt

2.4. Kolloidosmotiske tryk

3. Aterosklerose

3.1. Øget osmotisk tryk

3.2. For højt blodtryk

3.3. Øget aflejring af kolesterol

3.4. Iskæmiske smerter

3.5. Tromber/emboli

3.6. Angina pectoris

4. Neuropati

4.1. Mangel på oxygen og nærringsstoffer

4.2. Sensoriske nervebaner

4.3. Autonome nervebaner

5. Diabetiske sår

5.1. Decubitus

5.1.1. Sårpleje

5.1.1.1. Tværfaglidt samarbejde med sundhedsenheden sende billeder til dem. Dokumenter sårtype, lokalitet, tid, sårets fase, udseende, er der sekret lugt og farve, sårkanter, hudomgivelser og tegn på infektion. Heler bedst i fugtigt miljø, tør bandage risiko for at fjerne granuleret væv. Bandage heller ikke for våd kan ses på hvide kanter. Dette diabetiske sår og tyksår er i oprensningsfasen, derfor er der hyppige skift hver anden dag. Fugtig sårheling giver færre smerter, færre infektioner, epitelvæv vokser hurtigere, effektiv oprensning. Ren procedure sygeplejerske fra sundhedsenheden har lavet sårpleje planen. Han har 2 kategori 2 tryksår, der er øget risiko pga. immobilitet og neuropati. Observationer er det varmt, rødt, ødematøst, er der hårdhed. dokumenter i Cura. Vi har et samarbejde med sundhedsenheden om at finde den rigtigt bandage til hans fod, da der er mange sår 2 store og en masse små.

5.2. Var healthcare kliniske retningslinjer

5.3. Sundhedsteknologi

6. Forebyggelse

6.1. Livsstilsændringer

6.1.1. Motivation

6.1.1.1. Beholde nuværende funktioner

6.1.2. Vejledning

6.1.3. KRAM

6.1.4. Concordance

6.1.5. NUZO

6.1.5.1. Arbejde i nærmeste udviklingszone

6.1.5.2. Flow

6.1.6. Livshistorie

6.1.6.1. Hvad har han lavet før

6.1.6.2. Usikker identitet

6.1.7. Livskvalitet

6.1.7.1. Siri Næss at være aktiv, at have samhørighed, at have selvfølelse, en grundstemning af glæde kognitiv og affektiv

6.1.7.2. Madis Kanjandi Ydre levevilkår, interpersonelle levevilkår, Indre psykologiske forhold

6.1.8. Recovery

6.1.8.1. Kun i psykiatrien

6.1.9. Empowerment

6.2. Primær forhindre sygdommen i at opstå, sekundær identificere sygdommen tidligt, tertiær forhindre forværing eller tilbagefald

7. Insulintilfælde

7.1. Symptomer

7.1.1. Nedsat koncentration

7.1.2. Bevidsthedssvækkelse

7.1.3. Virker beruset

7.2. Hjælp til at indtage kulhydrater

7.3. 3,5 - 2,0 mmol/L

8. Insulinshock

8.1. Symptomer

8.1.1. Mister bevidstheden

8.1.2. Muligvis kramper

8.2. Ringe 1-1-2 og sprøjt glukagon ind i en muskel

8.3. under 2,0 mmol/L

9. Insulinføling

9.1. Symptomer

9.1.1. Stigende puls

9.1.2. Koldsved

9.1.3. Sultfornemmelse

9.1.4. Prikken i fingre og ved munden

9.2. Sukker peroralt

9.3. Kan hjælpe sig selv

9.4. ca. 3,5 mmol/L

10. Diabetesforening

10.1. Møde ligesindede

10.2. Inspiration

11. Glukose måling

11.1. Hyperglykæmi

11.1.1. Symptomer

11.1.1.1. Træthed, kvalme, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og kløe

11.2. Hypoglykæmi

11.2.1. Symptomer

11.2.1.1. Sved, sitren, sult, sur, bleg og besvimelse

11.3. Dokumentation

11.3.1. Observation

12. Olympiadesyndromet

12.1. Instabilitetet og faldtendens

12.2. Immobilitet og gangbesvær

12.3. Intellektuel reduktion

12.4. Inkontinens

12.5. Latrogenicitet

13. Kaskadesyndromet

13.1. Nyresvigt

13.2. Blindhed

13.3. Amputation

14. Lovgivninng

14.1. Retningslinjer

14.1.1. Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Institut for Kvalitet og Akkreditering

14.1.2. Nationalt, regionalt, sygehus og specifik afdeling eller lokale på fx en ny arbejdsplads

14.1.3. Kvalitetssikring

14.2. 3 P er

14.2.1. Privat, personlig, proffesionel

14.3. Lovgivning

14.3.1. § 28 videregivelse af oplysninger sammentykke

14.4. CURA

14.4.1. Dokumentation

14.5. ISBAR

14.5.1. Identificer dig selv og borger/patient beskriv situationen beskriv baggrund kort, analyse af situationen giv eller få råd

14.6. Serviceloven

14.6.1. § 112 hjælpemidler

14.6.2. Lov om Social service § 83

14.6.2.1. Når jeg som SSA skal koordinere kvalitetsstandart med ydelser

14.6.2.2. § 91 frit leverandør valg

14.6.3. Serviceniveau og kvalitetsstandarter

14.6.3.1. Byråd eller kommunalstyrrelsen

14.6.4. § 124 magtanvendelse

14.7. Sundhedsloven

14.7.1. § 15 sikring af patients bestemmelsesret

14.7.2. § 198 UTH skal rapporteres Dansk patientsikkerhedsdatabase

14.7.3. Jeg arbejder ud fra sundhedsloven som sundhedsperson

14.8. Autorisationsloven

14.8.1. § 17 udvise samvittighedsfuldhed og omhu

14.8.2. § 19 oplysningspligt og indberetningspligt

14.8.3. Journalsføringspligt

14.8.4. Godkendelse til at udføre bestemt virksomhed

14.9. Kompetence

14.9.1. Viden erfaring handle

14.10. Psykiatriloven

14.10.1. § 5 tvangsmedicinering

14.11. Myndighedsperson

14.11.1. Magt til at handle og beslutte for andre

14.12. Grundloven

14.12.1. § 71

14.13. Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi

14.14. Forvaltningsloven

14.14.1. § 27 tavshedspligt

15. Etik og moral

15.1. Giver ham usunde madvare selvom det ikke er godt for ham, men han har jo også selvbestemmelsesret

15.2. Tillid, åbenhed, respekt, ansvar og selvstændighed

16. Type 2 diabetes mellitus

16.1. Type 2 diabetes er en metabolisk relateret sygdom, det vil sige type 2 diabetes hører med til en gruppe af sygdomme, som er med til at ændre kroppens energiomsætning og kredsløb . I pancreas er der endokrine celler, som findes i de langerhanske øer, hvor der alfa-celler, som producerer glukagon og betaceller, der så producerer insulin . Når vi taler om type 2 diabetes, så betyder det at kroppen er blevet insulinresistent, det vil sige, at cellerne reagere ikke længere, når insulin sætter sig på receptorerne i kroppen . Insulin er en slags nøgle, der skal åbne receptoren for at glukosen kan komme ind, men når receptoren ikke reagerer, opstår der hyperglykæmi. Den konstante hyperglykæmi, som kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Det er ikke kun selve diabetessygdommen, der er problemet, det er også summen af alle de sendiabetiske komplikationer, der kan støde til.

17. Rehabilitering når skaden er sket

17.1. Få ham til at gøre alle de ting han selv kan, jeg skal holde hænderne på ryggen.

18. Komplekse borgerforløb

18.1. Olympiadesyndrom

18.2. Tværfagligt samarbejde

18.2.1. Ergo, fys, læge, sygeplejersker, hjælper osv.

18.3. Forløbskoordination

18.3.1. Kan både være godt og dårligt

18.3.2. Varigt forløb

18.3.3. Sammensat forløb

18.3.4. Enkelt forløb

18.4. Dokumentation

18.4.1. Cura

18.5. Sammenhængende borger/patientforløb

19. Sundhedsfremme

19.1. Holde raske mennesker raske

20. Antidiabetika

20.1. Normalt fastende blodglukose 4,2-6,3 mmol/L ikke fastende 5,0-11,0 mmol/L . Kender man borger/patient godt kan det variere, hvornår det er "normalt" blodglukose.

20.2. Parenterale subkutant injektion insulin øger mængden af insulin i blodet. Det er en agonist. Den øgede mængde insulin påvirker receptorerne så mere glukose kommer ind i cellerne. Insulatard er et eks. på et middelangtvirkende præperat, der er identisk med den insulin kroppen selv producerer.

20.2.1. Bivirkninger fx kvalme, opkastninger, diarré, hypoglykæmi og hovedpine

20.3. Perorale betastimulerende midler fx NovoNorm stimulerer betacellerne i pancreas til at danne mere insulin og øge cellernes følsomhed overfor insulin. dog skal kroppens betaceller fungere.

20.3.1. Bivirkninger fx Kvalme, opkastninger, hypoglykæmi og diarré

20.4. Ikke betastimulerende Metformin virkning er ukendt, men det sænker blodglukosen ved at hæmme nydannelsen af glukose i leveren og hæmme absorpationen af glukose fra tarmen og øger cellernes overfølsomhed overfor insulin.

20.4.1. Bivirkninger kvalme, opkastninger, nedsat appetit, diarré og abdominale smerter

20.5. Interaktioner

20.5.1. Prednisolon da det øger blodglukose i kroppen

20.6. Firstpass

20.7. Stoffet der skal transporteres over cellemembranen bindes til transportproteinet på den ene side af membranen og frigives på den anden side

21. Diabetisk koma

21.1. Hyperglykæmi mister bevidstheden begyndende symptomer træthed, hyppige vandladninger og glukose i urinen

22. Farmakologi

22.1. SSA deligation

22.1.1. Videre delegation

22.2. De 3 rigtige

22.3. De 7 rigtige

22.3.1. Den rigtige patient, det rigtige lægemiddel, rigtige dosis, rigtige administationsområde, rigtige tidspunkt, rigtige information og rigtige lægemiddelform

22.4. Sundhedsloven

22.5. Medicindispension

22.6. Pro medicin

22.7. FMK

23. Arbejdsmiljø

23.1. Arbejdsmiljørepræsentant AMIR og tillidsrepræsentant

23.2. APV

23.3. Arbejdsmiljøcertificering ikke væsentlige problemer, sikre og udvikler, sundhedsfremmende, medarbejder inddraget, dokumentation

23.4. Ergonomi

23.4.1. De 3 næser

23.5. Risiko vurdering

23.6. Voldskema