den kolde krig

Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Rocket clouds
den kolde krig von Mind Map: den kolde krig

1. Hvad er den kolde krig?

1.1. sovjetsystemet.

1.1.1. Revolution og arbejderklasse

1.1.1.1. Efter revolutionen i 1917 skulle det kommunistiske parti overtage magten i Sovjetunionen på arbejds klassen.

1.1.1.1.1. Partiet skulle skabe et klasseløst samfund, et kommunistisk samfund. Indtil man opnåede kommunisme, blev samfundet kaldt socialistisk.

1.1.2. Planøkonomi

1.1.2.1. Det kommunistiske parti overtog efter revolutionen al privat ejendom som fx fabrikker. De skulle nu ejes og styres af staten.

1.1.2.1.1. Mange indbyggere blev sendt i arbejdslejre, og andre blev henrettet. Dette foregik, indtil Stalin døde. Kommunistpartiet i Sovjetunionen havde magten frem til 1991, men fra 1953 uden den omfattende terror som under Stalins diktatur.

1.1.2.1.2. En overordnet plan bestemte, hvad der skulle fremstilles på fabrikkerne, hvad varerne skulle koste, og hvilke lønninger arbejderne skulle have. Derfor blev den kommunistiske økonomi kaldt for planøkonomi.

1.1.3. Stalins diktatur

1.1.3.1. I 1924 blev Josef Stalin (1878-1953) diktator i Sovjetunionen. Stalin var diktator frem til 1953, hvor han døde. Under Stalin fik Sovjetunionen opbygget en industri, og landbruget blev lavet om til store fællesbrug.

1.1.4. Gulag-lejre

1.1.4.1. Fangelejrene i Sovjetunionen blev kaldt for Gulag-lejre. Når man var idømt mere end 3 års fængsel, blev man sendt til arbejdslejre i bl.a. Sibirien. Mere end 18 millioner menes at have været i Gulag-lejre fra 1930 til 1960, og op mod halvdelen døde af det hårde arbejde.

1.1.4.1.1. Veje, jernbaner og kanaler blev bygget, og der blev udvundet tømmer, guld og kul. Både kriminelle, politiske modstandere og hele folkegrupper blev sendt i Gulag.

1.1.5. Lenin om opbygning af et socialistisk samfund

1.1.5.1. Lenins tekst er en skunderkilde.

1.2. Det amerikanske system

1.2.1. USA var fra starten et demokrati, og landets forfatning blev vedtaget i 1787. USA er dermed verdens ældste demokrati. USA lagde vægt på individets rettigheder, økonomisk frihed og privat ejendomsret.

1.2.1.1. Det amerikanske demokrati

1.2.1.1.1. Det amerikanske demokrati lægger vægt på individets rettigheder og individets frihed. Forfatningen og retssystemet spiller en stor rolle. De fleste amerikanere ser med mistro på statsmagten og på fællesskaber, som staten har skabt.

1.2.1.1.2. Sovjetunionen, hvor al privat ejendom er ovetaget af staten, står som en modsætning til USA. At Sovjetunionen aktivt arbejdede for at udbrede deres system til hele verden kan forklare, hvorfor USA aktivt ville forhindre denne udbredelse.

1.3. FN og den kolde krig

1.3.1. I 1945 besluttede sejrherrerne efter 2. Verdenskrig at danne verdensorganisationen FN (Forenede Nationer). FN skulle bevare freden og skabe samarbejde mellem staterne i verden.

1.3.2. Sikkerhedsrådet

1.3.2.1. FN’s hovedopgave var at bevare fred i verden. Generalforsamlingen stod i spidsen for FN, men hvis der skulle indsættes FN-tropper, skulle Sikkerhedsrådet beslutte det. Kun de sejrende stormagter fra 2. Verdenskrig har faste pladser i Sikkerhedsrådet.

1.3.2.2. Alle de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet kan nedlægge veto mod en beslutning og standse den, selv om alle andre medlemmer har stemt for.

1.3.2.2.1. Koreakrigen

1.3.2.3. Den kolde krig medførte mange vetoer, især fra Sovjetunionen, fordi USA indtil 1960 havde et flertal i generalforsamlingen og i Sikkerhedsrådet. Derfor blev der ofte ikke vedtaget beslutninger i FN, selvom der udbrød krig rundt om i verden.

2. Den kolde krig i Europa og Asien

2.1. Europa blev under den kolde krig opdelt i et sovjetisk styret Østeuropa og et USA orienteret Vesteuropa. Grænsen mellem øst og vest blev kaldt jerntæppet. Der var flere opstande i Østeuropa, men ingen krig. I Asien var der flere krige.

2.1.1. De to tyske stater

2.1.1.1. I 1949 blev de vestlige besættelseszoner samlet til en vesttysk stat, Forbundsrepublikken Tyskland,(BRD), der fik selvstyre og et demokratisk styre. Der var stadig amerikanske tropper i Vesttyskland, men nu som et forsvar mod russiske tropper.

2.1.1.2. Den sovjetiske (russiske) zone blev i 1949 til en østtysk stat (DDR), der var styret af tyske kommunister. Der var stadig sovjetiske tropper og sovjetisk indflydelse i Østtyskland.

2.1.1.3. Faren for en krig i Europa var altid størst i Tyskland, og ingen andre steder i Europa var der samme antal soldater og atomvåben.

2.2. Både USA og Sovjetunionen gav våben og støtte til de regeringer rundt om i verden, der støttede deres system. Nogle regeringer blev væltet ved et oprør eller et kup støttet af en af de to supermagter.

2.3. Berlin og den kolde krig

2.3.1. Tyskland blev i 1945 opdelt i 4 zoner med amerikanske, britiske, franske og russiske soldater i hver sin zone. Hurtigt blev det til to: En russisk zone i øst og de tre andre zoner samlet i vest. Det samme skete i den tyske by Berlin.

2.3.2. Berlin-blokaden

2.3.2.1. Stalin lukkede i 1948 veje og jernbaner til Berlin for at få de vestlige tropper ud af Berlin. Vestmagterne fløj bl.a. madvarer ind til Vestberlin, og russerne turde ikke skyde de vestlige fly ned. Efter et år ophævede russerne blokaden.

2.3.2.2. Berlinblokaden var russernes første alvorlige politiske nederlag under den kolde krig i Europa. Blokaden gav sammenhold mellem tyskerne i vest samt tilslutning til amerikanerne og til den første vesttyske regering.

2.4. NATO og Warszawa-Pagten

2.4.1. Både staterne i øst og i vest oprustede, og truslen om krig i Europa var tydelig. I 1949 organiserede USA sammen med en række vesteuropæiske stater militæralliancen ”Den Nordatlantiske Forsvarstraktat ” (NATO).

2.4.2. Sovjetunionen skabte sammen med østeuropæiske lande også en militærtraktat, Warszawa-pagten. Næsten hele Europa var dermed opdelt i øst eller vest. Kun nogle få stater som fx Sverige og Schweiz var neutrale.

2.5. Opstande i Østeuropa

2.5.1. Der var ikke noget sovjetisk militært angreb mod NATO lande og heller intet NATO angreb mod kommunistiske stater i Europa under den kolde krig. Til gengæld var der sovjetiske angreb mod stater i Østeuropa, der ville gøre sig fri af sovjetisk kontrol.

2.5.2. Invasionerne af Ungarn i 1956 og af Tjekkoslovakiet i 1968 var de alvorligste invasioner i Europa. Befolkningen og de kommunistiske ledere i landet ville have større selvstændighed og retten til at føre en fri debat. Derfor var der demonstrationer mod Sovjetunionen.

2.5.2.1. Ingen hjælp fra vest i 1956 eller 1968

2.5.2.1.1. Radioudsendelser fra vesten havde støttet ungarerne og opfordret dem til at gøre modstand mod den sovjetiske invasion. Ungarerne havde forventet, at amerikanske tropper ville hjælpe dem, men det skete ikke.

2.5.2.1.2. Siden delingen af Tyskland havde både øst og vest affundet sig med, at Europa var opdelt, og at det ikke kunne ændres med militære trusler udefra. Det kunne kun ske indefra ved en omvæltning.

2.5.3. I Ungarn var der i 1956 omfattende kampe mellem tropper fra Sovjetunionen og ungarere. Mange ungarere flygtede til Østrig og derfra videre til andre vesteuropæiske lande, bl.a. Danmark.

2.6. Mao og Kina

2.6.1. I 1949 overtog kinesiske kommunister magten i Kina. Kommunisternes leder var Mao-Tse-Tung. I Korea og i Vietnam blev der direkte krig mellem lokale kommunister og vesten.

2.6.1.1. Antal døde kinesere under Maos styre

2.6.1.1.1. Mao var hård ved sin egen befolkning. De følgende tal er upræcise, og ikke alle historikere er enige om antallet af døde under Maos styre. Henrettede i perioden 1949-1976: 1-2 millioner Døde af hungersnød i perioden 1958-1961: 45 millioner Udrensede eller bevidst sultede ihjel i perioden 1966-69: 30 millioner. Hvad kan forklaringen være på, at ikke alle historikere er enige om tallene i faktaboksen

2.6.2. I Kina erobrede de kinesiske kommunister selv magten, og Mao blev diktator. I 1958 afbrød kineserne forbindelsen til Sovjetunionen, fordi Sovjet ønskede kontrol med alle de kommunistiske stater.

2.7. Vietnamkrigen

2.7.1. Den mest omfattende krig mellem USA og de kommunistiske stater fandt sted i Vietnam, der var opdelt i nord og syd. USA gik dermed ind i borgerkrigen mellem vietnamesiske kommunister i nord og antikommunister i syd.

2.7.1.1. Vietnamkrigen og den kolde krig

2.7.1.1.1. USA sendte våben og amerikanske soldater til Vietnam, især i perioden fra 1963 til 1973. I slutningen af perioden var der op mod en halv million amerikanske soldater i Vietnam. Sovjetunionen eller Kina sendte kun få soldater til Vietnam, men de sendte mange våben.

2.7.1.1.2. Der blev i alt dræbt 3-4 millioner mennesker under Vietnamkrigen. Heraf var ca. 50.000 amerikanske soldater og ca. 1 mio. nordvietnamesiske soldater og oprørere. Resten var civile mænd, kvinder og børn fra både Syd- og Nordvietnam.

2.7.1.1.3. Vietnamkrigen startede som en lokal borgerkrig, men den udviklede sig til en krig mellem øst- og vestmagterne om, hvorvidt der skulle være kommunistisk styre i Vietnam eller ej. USA trak sine tropper ud i 1973, og i 1975 erobrede Nordvietnam hele Sydvietnam.

3. Frygten for en 3. verdenskrig

3.1. Fra omkring 1960 kunne USA og Sovjetunionen nå hinanden med raketter, og endnu en verdenskrig truede. Man bekæmpede også hinanden på andre måder, med propaganda, spioner og alliancer.

3.2. Spioner og hemmelige operationer

3.2.1. I mange film og romaner optræder agenter fra CIA og KGB. Det er de amerikanske og sovjetiske spionagetjenester, og historierne om dem er ofte præget af romantik eller dramatik. En del af historierne er dog også virkelighedstro.

3.2.1.1. Hvorfor blev man spion?

3.2.1.1.1. Fra den kolde krigs start var der spioner. De handlede ud fra ideologi, politik eller penge. Nogle oplevede også at blive forelsket i en person, som var en udsendt agent. Det kaldtes en ”honey-trap”.

3.2.1.1.2. I USA og Storbritannien støttede spionerne kommunismen og Sovjetsystemet. De havde ofte job i statsadministrationen og gav Sovjet besked om politiske planer, militært udstyr eller hemmelige CIA-operationer.

3.2.1.1.3. I Sovjetunionen handlede spionerne på baggrund af modstand mod Sovjetsystemet eller mod Stalins terror. I Østeuropa blev man spion for at yde modstand mod Sovjetstyrets militære og politiske kontrol.

3.3. Raketterne og Sputnik

3.3.1. Fra sidst i 1950’erne havde både USA og Sovjetunionen raketter, der kunne nå hinanden på tværs af Jorden. Det udløste et våbenkapløb om at udvikle de største og mest ødelæggende raketter.

3.3.2. Under 2. Verdenskrig havde Tyskland konstrueret langtrækkende raketter. Efter krigen fik både USA og Sovjetunionen fat i tyske raketeksperter, men indtil 1957 kunne de fleste raketter ikke nå særlig langt, og de eksploderede tit.

3.3.3. I 1957 meddelte Sovjet, at de havde opsendt en raket, der satte en satellit (et rumfartøj) i kredsløb om jorden. Satellitten blev kaldt Sputnik. En måned senere opsendte russerne en ny satellit, der medbragte en hund.

3.3.3.1. Rumkapløbet

3.3.3.1.1. De første 3-4 år af rumkapløbet var russerne lidt foran USA, når det gjaldt om at opsende raketter. Både i Rusland og i USA mente man derfor, at Sovjet var foran teknologisk. I USA blev det omtalt som "Sputnik-chokket".

3.3.3.1.2. Det betød, at skoler og universiteter i USA nu lagde mere vægt på matematik og fysik i undervisningen. I mange lande begyndte flere også at studere russisk. Det ville være fremtidens sprog, troede man på det tidspunkt.

3.3.3.1.3. I 1961 udtalte præsident Kennedy, at USA skulle bringe et menneske til månen. Det såkaldte Apollo-program blev sat i værk, og i 1969 lykkedes det USA at få et rumfartøj til månen og tilbage igen.

3.3.4. Sensationen med satellitterne blev stor, fordi det første amerikanske forsøg på at gøre det samme endte med en fiasko. "Kaputnik", blev det amerikanske forsøg kaldt i Sovjetunionen.

3.3.5. I 1961 fik russerne den første satellit med et menneske ombord i kredsløb om Jorden, og han kom ned igen i live. En måned senere fulgte amerikanerne efter.

3.4. Cubakrisen

3.4.1. Cubakrisen i 1962 var den alvorligste konflikt under den kolde krig. Under denne krise var atomkrigen tættest på. Selv i dag diskuterer historikere, hvorvidt det var held, at verden ikke blev ødelagt.

3.4.1.1. Sovjetiske raketter på Cuba

3.4.1.1.1. Efter den mislykkede CIA-invasion på Cuba i 1961 overtalte den sovjetiske leder, Nikita Krustjov, den cubanske leder, Fidel Castro, til at modtage og opstille atombomber og raketter på Cuba.

3.4.1.1.2. Raketterne på Cuba kunne nå de fleste områder i USA. På det tidspunkt havde USA tit spionfly i luften over Cuba. I 1962 fotograferede et af disse fly et område på Cuba, hvor der blev opstillet atomraketter.

3.4.1.1.3. Præsident Kennedy og hans rådgivere var usikre på, hvad de skulle gøre. De fleste generaler ville bombe de sovjetiske raketter med det samme. Andre ville sende amerikanske soldater til Cuba.

4. Sådan levede vi med den kolde krig

4.1. Ved en krig i Europa kunne Danmark blive inddraget, og som medlem af NATO var Danmark afhængig af militær hjælp fra andre NATO-lande. Under den kolde krig var et flertal af danskere tilhængere af NATO. Mange ønskede dog ikke at bruge store summer på militæret.

4.2. Danskerne og militæret

4.2.1. I løbet af den kolde krig oprustede militæret i Danmark på grund af sit medlemskab af NATO. Desuden byggede man et stort underjordisk fort i det sydlige Danmark.

4.2.1.1. Værnepligt og hjemmeværn

4.2.1.1.1. De fleste drenge i Danmark blev indkaldt som værnepligtige soldater i en periode fra ét til halvandet år. Soldaterne blev trænet med geværer og øvelser som under en rigtig krig. Nogle blev militærnægtere.

4.2.1.1.2. En del meldte sig ind i hjemmeværnet, hvor de havde øvelser i deres lokale område, og de havde et våben derhjemme. Hjemmeværnet byggede på erfaringen fra den tyske besættelse af Danmark 1940-45 og modstandsbevægelsen.

4.3. Atombomberne i Grønland

4.3.1. Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 fly ned ved Thulebasen i Grønland. Ombord havde flyet fire atombomber. Flystyrtet blev et problem for danske politikere.

4.3.2. Thulebasen i Grønland var vigtig for amerikanerne, fordi det var her, der var kortest afstand mellem USA og Sovjetunionen. Derfor blev der oprettet radar- og radiomodtagere i Thule, som kunne følge med i bombefly og raketter på kurs mod USA.

4.3.3. Der var forbud mod atomvåben i Danmark og det gjaldt også for Grønland. I 1957 bad USA den danske statsminister om lov til at anbringe atomvåben på basen i Thule. Kilden om amerikanske våben i Grønland er hans svar. Folketinget og befolkningen fik ikke noget at vide.

4.3.4. Senere opstod der problemer for danske politikere, da et B-52 fly styrtede ned med fire atombomber i lasten. Nu skulle politikerne forklare, hvordan der kunne være atombomber på dansk jord.

4.4. Hellere rød end død

4.4.1. I løbet af 1960'erne blev den danske modstand mod atomvåben stadig mere udtalt. Modstanden i 1960 med den såkaldte "Påskemarch" mod atomvåben.

4.4.1.1. Anti-atombevægelsen

4.4.1.1.1. Fra omkring 1960 opstod der blandt unge danskere en bevægelse, der bekæmpede oprustningen med atomvåben. I 1960 var der en politisk diskussion om, hvorvidt Danmark skulle tillade placering af amerikanske atomvåben på dansk jord.

4.4.1.1.2. Anti-atombevægelsen kom fra England, hvor også anti-atommærket kom fra. Dette mærke blev brugt som et symbol for fred eller nedrustning. Symbolet er to signalflag for henholdsvis: N (nuclear = atom) & D (disarmament =nedrustning).

4.4.1.1.3. Udtrykket ”hellere rød end død” blev brugt af anti-atombevægelsen, når den blev anklaget for at støtte kommunister eller Sovjetunionen.

4.5. Kommunistiske forbilleder

4.5.1. I Danmark opfattede en del mennesker de kommunistiske stater som forbilleder under den kolde krig. I disse stater kæmpede nogle af befolkningerne dog mod det kommunistiske styre.

4.5.1.1. Danske kommunister

4.5.1.1.1. Efter at Sovjetunionen i 1956 havde nedkæmpet Ungarns forsøg på at frigøre sig fra sovjetisk kontrol og i 1968 gentaget dette i Tjekkoslovakiet, mistede det danske kommunistparti (DKP) indflydelse i Danmark.

4.5.1.1.2. Det var især, fordi kommunistpartiet ikke ville kritisere Sovjetunionens politik. Det ville partiet heller ikke når, Sovjet brugte tanks imod de stater, som ønskede selvbestemmelse.

4.5.1.1.3. Blandt de danskere, der var modstandere af NATO og den vestlige alliance med bl.a. USA, var der forsøg på at finde et nyt forbillede i andre lande end Rusland fx Cuba, Albanien og Nordkorea. Det land var det kommunistiske Kina.