1. Centrale opgaver og formål
1.1. Økonomistyringens idé og formål
1.1.1. Økonomistyring vs. eksternt regnskab
1.1.2. Fem overordnede formål med økonomistyringssystemer
1.1.3. Økonomistyring som værktøj til planlægning, kontrol og beslutningstagen i virksomheder
1.1.4. Distinktion ml. rapportering (”scorekeeping”), fokusområder (”attention directing”) og problemløsning (”problem solving”) i relation til virksomhedens økonomistyring
1.1.5. Faktorer, som påvirker udviklingen af virksomheders økonomistyring, herunder virksomhedsstruktur, digitalisering, intellectual capital og videns ledelse
1.1.6. Beslutningsprocessens faser og deres indbyrdes sammenhæng
1.1.7. Samspillet mellem ex-post og ex-ante i virksomhedens økonomiske styring
1.1.8. Struktur for beslutningsprocesserne på strategisk, taktisk og operativt niveau og virksomhedens beslutningshierarki
1.1.9. Målformulering og målhierarki for virksomheden
1.1.10. Beslutningsprocessers grad af rationalitet
1.1.11. Begreberne proces- og periodebeslutninger i den taktiske styring
1.1.12. Regnskabsvæsenets opgaver
1.2. Virksomhedens økonomistruktur
1.2.1. Virksomhedens lønsomhedsmønster
1.2.2. Begreberne indtægter, variable omkostninger, dækningsbidrag, markedsføringsomkostninger, markedsføringsbidrag, kontante kapacitetsomkostninger, indtjeningsbidrag, anlægsomkostninger og resultat
1.2.3. Begreberne omkostningers variabilitet og omkostningers reversibilitet
1.2.4. Omkostningers målelighed herunder opdelingen i særbestemte og sambestemte omkostninger
1.2.5. Begreberne varestrømsbestemte pengebindinger og finansielle omkostninger
1.2.6. Begreberne dækningsbidrag (DB), indtjenings-bidrag (IB), indbetalt DB, markedsføringens likviditetsbidrag (MLB) og driftens likviditetsvirkning (DLV)
1.2.7. Begreberne anlægsbetalinger, resultatudlodning og finansielle ind- og udbetalinger
1.3. Omkostningsterminologi
1.3.1. Omkostningsformål, definition og eksempler
1.3.2. Direkte og indirekte omkostninger
1.3.3. Begreberne cost drivers, variable omkostninger og faste omkostninger
1.3.4. Hvorfor enhedsomkostninger kan være problematiske at fastlægge
1.3.5. Forskellige omkostningskarakteristika for virksomheder inden for henholdsvis service-, handels- og fremstillingssektoren
1.3.6. Aktiverede omkostninger vs. periodeomkostninger
1.3.7. Forskellige måder at beskrive produktomkostninger på, relateret til forskellige beslutnings- og opfølgningsformål
2. Beslutningsorienteret perspektiv
2.1. Omkostningsfunktioner
2.1.1. Antagelser, som normalt anvendes i forbindelse med estimering af omkostningsfunktioner
2.1.2. Tre måder, som lineære omkostningsfunktioner normalt kan karakteriseres ved
2.1.3. Alternative tilgange til omkostningsestimering
2.1.4. Seks trin til estimering af omkostningsfunktioner på basis af ex post registreringer af omkostningsdata
2.1.5. Kriterier til evaluering af cost drivers
2.1.6. Ikke lineære omkostningsfunktioner
2.2. Det økonomiske basisræsonnement
2.2.1. Virksomhedens behov for en systematisk struktureret markedsinformation
2.2.2. Virksomhedens handlingsparametre på markedet ses i sammenhæng med produkters/serviceydelsers prisfastsættelse
2.2.3. Kapacitet som nøglefaktor ved partiel og total tilpasning
2.2.4. Indholdet i en dækningsbidragsanalyse for kapacitetsbetingede alternativer
2.2.5. Fremgangsmåde i kalkulesituationer med successiv kapacitetsbelægning og ved stigning i de variable omkostninger
2.2.6. Krav, som det økonomiske marginalræsonnement stiller, til prognosedata og registreringsgrundlag
2.3. Informationsgrundlag i relation til beslutningstagen
2.3.1. Beslutningsrelevante vs. beslutningsirrelevante indtægter og omkostninger
2.3.2. Kvantitative vs. kvalitative faktorer i relation til beslutningstagen
2.3.3. Potentielle problemstillinger i relation til udarbejdelse af omkostningsanalyser
2.3.4. Offeromkostningsbegrebet og dets relevans i relation til beslutningstagen
3. Værktøjer
3.1. Activity Based Costing
3.1.1. Begreberne ”undercosting” og ”overcosting” af produkter
3.1.2. Tre hovedkriterier med henblik på at udvikle et omkostningsstyringssystem
3.1.3. Den ”traditionelle” tilgang vs. en Activity Based Costing tilgang til opbygning af et omkostningsstyringssystem
3.1.4. Fire trins opdelt omkostningshierarki
3.1.5. Produktomkostninger opgørelse i henhold til Activity Based Costing - eksempler
3.1.6. Activity Based Costing og Activity Based Management - sammenhæng
3.1.7. Activity Based Costing og afdelingsbaserede omkostningsstyringssystemer - ligheder og forskelle
3.1.8. Activity Based Costing og Activity Based Management systemer - tilpasses den enkelte virksomheds særlige karateristika
3.2. Prisfastsættelse og analyse af kunderentabilitet
3.2.1. Tre væsentlige faktorer, som har indflydelse på beslutninger vedr. prisfastsættelse
3.2.2. Prisfastsættelse på kort vs. lang sigt
3.2.3. Target Costing tilgangen i relation til prisfastsættelse
3.2.4. Begreberne ”cost incurrence” og ”locked in costs”
3.2.5. Cost plus tilgangen i relation til prisfastsættelse
3.2.6. Livscyklus prognoser over produkters salg og omkostninger som informationsgrundlag vedrørende prisfastsættelse
3.2.7. Omkostningshierarkiers anvendes ved beskrivelse af omkostninger knyttet til forskellige kunder
3.2.8. Kundelønsomhed kan variere ud fra forskellige faktorer, f.eks. kundernes købsadfærd
3.2.9. Lønsomhedsrapporter, der fokuserer på kundelønsomhed - konstruktion
4. Budgettering og budgetstyring
4.1. Budgettering som styreform
4.1.1. Budgetprocedurens ide og dens faser
4.2. Virksomhedens budgetprocedure
4.2.1. Budgetstyringens passive fase
4.2.2. Budgetstyringens aktive fase
4.2.3. Budgetinstruksen med tids- og instansplaner
4.3. Aktivitetsbudgettering
4.3.1. Metode for budgettering af virksomhedens aktivitet: den direkte, den modificerede direkte og de indirekte metoder
4.3.2. Kriterier for dækningsbidragsbudgettets opdeling på indtægtssegmenter (markeder, produkter, kunder, salgsdistrikter etc)
4.3.3. Typer af koordination ved aktivitetsbudgettering
4.3.4. Begrebet budgetteringens dybde
4.3.5. Begreberne operative og styrende elementer
4.4. Budgettering af kapacitetsomkostninger
4.4.1. Direkte vs. indirekte budgettering af kapacitetsomkostninger
4.4.2. Seks metoder til direkte budgettering af kapacitetsomkostninger - styrker og svagheder
4.4.3. Anvendelsen af indirekte budgettering af kapacitetsomkostninger
4.5. Likviditetsbudgettering
4.5.1. Likviditetsbudgettet og lønsomhedsmønsteret som rammen
4.5.2. Beregninger og likviditetsbudgetter i beholdningsforskydningsmodellens vs. betalingsstrømsmodellens form
4.5.3. Problemstillingerne ved anvendelse af omsætningshastigheder i forbindelse med udarbejdelse af likviditetsbudgetter
4.5.4. Logikken bag fremstillingsvirksomhedens tvungne beregningsrækkefølge
4.5.5. Likviditetsvirkning af moms, afgifter, A-skat etc
4.5.6. Likviditetsbudgetter med sæson i salg, produktion og indkøb
4.5.7. Beregning af renter i likviditetsbudgettet
5. Internt regnskab, opfølgning og kontrol
5.1. Budgetkontrol
5.1.1. Budgettets og regnskabets delelementer
5.1.2. Begreberne budgetkontrol og budgetrevision
5.1.3. Segmenterede og dekomponerede budgetkontrolrapporter
5.1.4. Nøgletal ved budgetkontrol
5.1.5. Afvigelsestyperne handlingsafvigelser hhv prognosefejl
5.1.6. Krav, som segmentering og dekomponering stiller, til valg af budgetteringsmetode og registreringsform
5.2. Standardomkostningsregnskabet for de variable omkostninger
5.2.1. Formålet med kontoplanens inddelinger i art, proces, formål og omkostningssted
5.3. Regnskabet for kapacitet og kapacitetsomkostninger
5.3.1. Kontoplanens inddelinger og registrering af omkostningsdata i beløb, mængder, kapacitetstræk og belastningsenheder/præsentationsenheder
5.3.2. Begreberne direkte og indirekte kontering
5.3.3. Begreberne særbestemte, sambestemte direkte og sambestemte indirekte omkostninger set i forhold til begreberne variabilitet, reversibilitet og målelighed
5.4. Omkostningsallokering
5.4.1. Omkostningsregistreringssystem kan have multiple omkostningsformål
5.4.2. Fire formål for allokering af omkostninger til omkostningsformål
5.4.3. Single-rate omkostningsallokering vs. dual-rate allokering - metodemæssigt
5.4.4. Allokering af stabsfunktioners omkostninger - fremgangsmåden i hhv direkte allokering, step down metoden og den reciprokke metode
5.4.5. Omkostningsallokering - den trinvise hhv stand alone metoden
5.4.6. Konsekvenserne ved anvendelse af uhensigtsmæssige fordelingsnøgler
5.4.7. Begrebet forenede omkostninger
5.4.8. Forenet produktion (produkter) vs. biprodukter
5.4.9. Alternative metoder til allokering af forenede omkostninger samt relevanskriterier forskellige metoder
5.5. Lagerværdiansættelse og afledte resultateffekter
5.5.1. Resultatopgørelser ved ”variabel costing” hhv ”absorption costing” samt resultatforskellene
5.5.2. Fastlæggelse af kapacitetsudnyttelsen påvirker resultateffekten og lagerværdien i regnskabet ved anvendelse af ”absorption costing”
5.5.3. Lagerafgrænsning i handelsvirksomheder påvirker periodens resultat og relaterede problematikker