1. Bred enighed
1.1. Trivsel
1.1.1. Observer og opdage mistrivsel tidligt.
1.1.2. Anti-mobning/fokus på mobning
1.1.2.1. Vigtigt at mobning vendes, så det er mobberen, der har et problem og ikke den der mobbes
1.1.2.2. Mobning medfører dårlig trivsel og eksklusi-on af fællesskabet
1.1.3. Sund trivsel
1.1.4. Italesættelse af elevens medansvar ifht. god trivsel
1.1.5. Politisk bevågenhed for elevernes trivsels-rapport – også set i lyset af konklusion på Folkeskolereformen.
1.1.6. Trivsel er at være med i noget sammen med andre.
1.1.6.1. venskaber (et fællesskab) i leg, læring og sport
1.1.7. Når man har det godt
1.1.8. At behovspyramiden er opfyldt det meste af tiden og at man som barn støttes i perioder, hvor det ikke er muligt.
1.1.9. Trivsel er individuelt.
1.1.10. At være i bevægelse og kunne bevæge sig
1.1.11. Selvværd
1.1.12. Tryghed, tillid og involvering
1.1.13. Tidlig opsporing – udvikling i at kunne trives (spejling)
1.1.14. Ro til fordybelse.
1.1.15. At man fungerer godt – fy-sisk, psykisk og socialt (2)
1.1.16. At have det godt med sig selv og andre (3)
1.1.17. Godt læringsmiljø er baseret på god trivsel
1.1.18. Basale behov
1.1.19. Stabilitet og gode relationer mellem børn og voksne.
1.1.20. Tryghed og anerkendelse.
1.1.21. Den enkelte
1.1.21.1. Føle sig værdsat.
1.1.21.2. Tillid
1.1.21.3. Livsglæde
1.1.21.4. At blive set
1.1.21.4.1. Set og hørt.
1.1.21.5. At blive accepteret for den du er
1.1.21.6. Retten til at vælge til og fra
1.1.21.7. Det skal kunne mærkes, at man er savnet, når man ikke er der.
1.1.21.8. Blive mødt og forstå-et.
1.1.21.9. Set og hørt den enkelte = anerken-delse.
1.1.21.10. At være betydningsfuld for andre – ”min tilstedeværelse er vigtig” (3) At føle man gør en for-skel/værdifuld. At føle man hører til.
1.1.21.11. Skabe værdi for det enkelte barn/unge.
1.1.21.12. Dannelse
1.1.21.13. At man kan udvikle sig og tage imod læring
1.1.21.14. At man ikke er ensom
1.1.21.14.1. At man ikke er ensom
1.1.21.15. At man forpligter sig – tager ansvar
1.1.21.16. At man bliver tilpas udfordret
1.1.21.17. Anerkendelse (3)
1.1.21.18. Individuelle behov
1.1.21.19. Respekteret og anerkendt.
1.1.21.20. Stabilitet i hverdagen.
1.1.21.21. Gode relationer.
1.1.21.22. Selvværd (3)
1.1.21.23. Føle sig værdifuld
1.1.21.24. Selvtillid
1.1.21.25. opmærksomhed
1.2. Fællesskab
1.2.1. Opfordre elever til at inddrage alle i fælles leg.
1.2.2. Venner.
1.2.2.1. At kammerater må være sammen
1.2.2.2. Nære venner er vigtige
1.2.2.3. At have en bedste ven.
1.2.2.4. Blive set og hørt (3) At man kan mærke, at man er betydningsfuld for nogen (5)
1.2.2.5. Venskaber
1.2.2.5.1. Det er de nære venskaber, der gør, at man trives i et fællesskab.
1.2.2.6. Venner og familie – ikke en-som
1.2.3. Respekt for andre.
1.2.3.1. Respekt – at man er med. Plads til alle.
1.2.4. Fællesskab (store/små) = at være en del af noget (2)
1.2.5. Respektfuld omgang med hinanden i en gruppe (båret af noget man er fælles om)
1.2.6. Det hæmmer, hvis barnet er alene – dermed ikke er med i et fællesskab
1.2.7. Det er vigtigt at der er plads, rum, tid til fællesskabet.
1.2.8. Fællesskab skaber sikkerhed, lærer ting, socialt
1.2.9. 2+2=5
1.2.10. Sociale kompetencer til at indgå i et socialt fællesskab.
1.2.11. Læring sker i fællesskab.
1.2.12. Styrke fællesskabsfølelsen – øger trygheden i gruppen (2
1.2.13. Sætte rammerne for værdifulde fællesskaber
1.2.14. Være en del af en gruppe (små el-ler store) – eller fælles med nogen på afstand (IT-drenge)
1.2.15. Alle er værdifulde
1.2.16. Fokus på forskellighed som en styrke (2)
1.2.17. Fællesskab = respekt og tolerance men også mod til at sige fra (2
1.2.18. Alternativ til de fællesskaber som er ”dårlige” for barnet/den unge.
1.2.19. At have daglige tilhørsforhold, kammerater, venner, familie, fritids-interesser i fællesskab, fritidsjob
1.2.20. Og så skal forældrene være en del af et fællesskab
1.2.21. Fokus på udvikling af empati og forpligtende fællesskaber fra små
1.2.21.1. At vi tidligt understøtter børn i befordrende fællesskaber
1.2.22. Relationer
1.2.22.1. Gode relationer (barn/barn, vok-sen/barn, vok-sen/voksen)
1.2.22.2. Gode relationer
1.2.22.3. Fokus på individet for at kunne danne fællesskaber (2)
1.2.22.4. Skabe de gode relationer mellem børn og voksne
1.2.23. Fælles om...
1.2.23.1. Fælles om de svære opgaver.
1.2.23.2. Ingen kan alt – alle kan noget. Sammen kan vi alt.
1.2.23.3. At være fælles om noget – ”det fælles tredje”
1.2.23.4. Holdsport
1.2.24. At nogen regner med en (3) At der er forventninger til mig.
1.2.25. Træning i sociale kompe-tencer.
1.2.26. Fokus på mulige positioner – gruppedynamik ift. de forskellige roller, der er tilgængelige i fællesskabet.
1.2.27. Gode og dårlige fællesskaber.
1.2.27.1. Alternativer til dårlige fælles-skaber – fodbold frem for stoffer
1.2.28. Kunstige fællesskaber: sko-len/klassen.
1.2.28.1. Læreren skal støtte og hjælpe i svære situationer (eleven skal lære at agere i fællesskabet)
1.2.29. Holdsport er godt for fællesskabet
1.2.30. Glæde, velvære, omsorg - vigtigt for fællesskabet.
1.2.31. Fællesskaber på internettet, sociale medier
1.2.32. Et fællesskab er hvor alle går i samme retning, men ikke i takt. Vi har et mål (noget fælles), og hvordan alle kan nå derhen er forskelligt.
1.2.33. Alle skal føle sig som en del af fællesskabet, være sig familien, bhv, skole, boldklub osv.
1.2.34. Sociale normer
1.2.35. At have en ”evne” til at ind-gå i fællesskaber
1.2.36. Der skal være plads til alle og plads til forskellighed + noget at være sammen om (4)
1.2.37. Sunde fællesskaber med sund opbakning – bagland (forældre, foreninger, udd.inst)
1.2.38. Fællesskabets størrelse – dynamik og mangfoldighed
1.2.39. Forældre
1.2.39.1. At forældre tager ansvar i fællesskabet
1.2.39.2. Mønsterbrydere – at lære at indgå i et fællesskab, selvom det ikke mestres af forældrene
1.2.40. Rummelighed (2)
1.2.41. Mulighed for alle til at indgå i et fællesskab.
1.2.42. Der foregår læring!
1.2.43. Fællesskaber omkring posi-tive ting
1.2.44. Rummelighed
1.2.45. At tage hensyn til hinanden
1.2.46. At være en del af at fælles-skab, hvor man er glad
1.2.47. Respekt for forskelligheder
1.2.48. At turde sige fra uden at bli-ve ekskluderet
1.3. Voksne
1.3.1. Voksne der sætter rammer og guider
1.3.2. Glade voksne og det at være noget for andre.
1.3.3. At man som voksen tør blande sig og støtte til ”andre” fællesskaber
1.3.4. Strategi fælles for forældre og professionelle – vedholdenhed, behovsudsættelse
1.3.5. At medarbejdere i kommunen skaber rammer for at al-le børn er med i fællesskaber – ved gode og stabile relationer.
1.3.6. Fællesskabet understøttes af professionelle voksne.
1.4. Samarbejde
1.4.1. Tværfagligt samarbejde.
1.4.2. Skole/hjem samarbejde (2) Inst/hjem samarbejde (2)
1.4.3. Vigtigt at der er positiv opbakning fra hjemmet.
2. Enkle udsagn
2.1. Små problemer løses hurtigere og bedre end store problemer.
2.2. Stabilitet
2.3. Fokus på det enkelte menneske. Fokus på ressourcer og egenskaber.
2.4. Kodeks til fællesskab og dermed til trivsel - skal der fokus bagud i generationen (foræl-drene og familiearbejdet)
2.5. Egen kompetence
2.6. Tryghed og stabilitet – men også plads til nysgerrighed.
2.7. Alle er lige Respekt Selvværd
2.7.1. Ligeværdighed
2.8. Væk fra ”privatpraktiserende” tvær-faglige.
2.9. For børn er stabile, troværdige og glade voksne vigtige for trivsel og trygge relationer.
2.10. Kompetente voksne med blik for det enkelte barn og inklusion >< fællesskabet.
2.11. Hvad hæmmer? Udelukkelse, at man ikke hører til, at man ikke føler sig hørt, isoleres.
2.12. Fokus på ressourcer og muligheder
2.13. Forventninger (man kan honorere), plads til at fejle, at blive set (3)
2.14. Menneskesyn
2.15. Den gode, respektfulde kommunikation (2)
2.15.1. Kommunikation – hvordan snakker man til andre. Hvad er ok? Hvad er ikke ok?
2.16. Social arv ”brydes” kun lidt af gan-gen, det tager mange generationer.
2.17. Tidlig indsats.
2.17.1. Tidlig indsats – forventningsafstemning med forældre.